Astma: Symptomer, årsager, behandling og forebyggelse

Den nøjagtige årsag til astma er endnu ikke kendt. Man mener, at det kan skyldes mange forskellige årsager:

Genetik: Når der sker ændringer i en persons gener (kaldet mutationer), gives disse ændringer videre til børnene. En eller begge forældre kan have disse ændringer eller mutationer i deres gener, og nogle eller alle deres børn kan blive født med dem, hvilket betyder, at de har arvet dem. Disse mutationer, når de først er sket, går i familier fra den ene generation til den næste og er permanente mutationer, de ændrer genet i DNA'et. Disse ændringer kan gøre en person mere tilbøjelig til at få visse sygdomme som f.eks. astma. Ved nogle sygdomme er det måske kun en enkelt ændring i et gen, der gør, at en person kan få den pågældende sygdom, men ved astma kan det være ændringer i mange forskellige gener, der gør, at en person har større sandsynlighed for at få astma.

Epigenetiske ændringer eller modifikationer forårsager forskellige former for ændringer, der påvirker, hvordan en persons gener fungerer eller "udtrykker sig" på tre forskellige måder (kaldet epigenetiske mekanismer), men ændrer ikke genet i DNA'et. Disse epigenetiske ændringer kan være arvelige, eller de kan ske in utero, hvilket er når et barn stadig er i sin mor. De kan også ske i barndommen af forskellige årsager, f.eks. en luftvejsinfektion, udsættelse for kemikalier eller stoffer, kost osv. Disse ændringer kan gå fra generation til generation, men de er ikke permanente og kan kun gå i arv i en eller to generationer. Selv om epigenetiske ændringer påvirker den måde, hvorpå en persons gener fungerer, ændrer de ikke permanent en persons gener. Man mener, at epigenetiske ændringer også kan gøre en person mere tilbøjelig til at få visse sygdomme som f.eks. astma.

Miljøfaktorer er ting, der påvirker en person, og som kan være enten sunde eller usunde. Usunde miljøfaktorer er f.eks. at bo i et område, hvor der er meget luftforurening, eller at bo et sted, hvor der er mange insekter i huset, eller at være i nærheden af cigaretrøg.

Hvis en person, der har genetiske eller epigentiske ændringer i sine gener, som gør, at han/hun har en større chance for at få astma (genetisk disposition), også har usunde miljøfaktorer i sit liv, som f.eks. at bo i et hjem med mange husstøvmider, er det mere sandsynligt, at han/hun får astma.

Atopi

Atopi er, når der er ændringer i nogle af de gener, som en person er født med (genetisk arv). Disse genetiske ændringer får deres krop til at producere mere immunoglobulin E (IgE), en type antistof. De er også mere følsomme over for ting som kemikalier, røg og støv (miljømæssige antigener). Denne overfølsomhed betyder, at de er mere følsomme eller allergiske over for ting i miljøet end mennesker, der ikke har disse ændringer i deres gener og ikke er overfølsomme eller allergiske.

Denne overfølsomhed får deres krop til at reagere på bestemte måder. Normalt udvikler en person, der er atopisk, allergisk rhinitis, som påvirker næsepassagerne bag næsen, og de er også mere tilbøjelige til at få atopisk dermatitis, som forårsager hududslæt og atopisk astma. Op til 40 % af personer med allergisk rhinitis har også astma. Disse tre medicinske problemer, allergisk rhinitis, atopisk dermatitis og atopisk astma, kaldes den atopiske triade (en triade er, når der er tre af noget). Personer, der er atopiske, kan også have andre medicinske problemer, herunder fødevare- og lægemiddelallergi, overfølsomhed over for stikkende insekter, nældefeber (urticaria), Quincke-ødem (angioødem) og kontaktdermatitis.

Hvis en person har en forælder, der er atopisk, har vedkommende en chance for også at blive atopisk. Hvis de har to forældre, der er atopiske, har de en endnu større chance for at være atopiske.

Paracetamol og astma

Der er foretaget undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem acetaminophen (Tylenol) og astma. F.eks. viste en analyse fra 2008 af oplysninger indsamlet fra en meget stor undersøgelse kaldet International Study of Asthma and Allergies in Childhood, eller forkortet Isaac-undersøgelsen, at børn, der havde taget paracetamol mod feber i løbet af deres første leveår, havde 50 % højere risiko for at få astma senere i livet. Jo mere paracetamol børnene tog, jo større var risikoen for at få astma. Børn, der tog det en gang om måneden, havde en tredobbelt øget risiko for at få astma. En stigning i astmaraterne i flere lande svarede til et øget salg af lægemidler, der indeholdt acetaminophen. Tidligere har American College of Physicians rapporteret om en forbindelse mellem ikke-atopisk astma og brug af paracetamol på baggrund af resultaterne af The Third National Health and Nutrition Examination Survey. Det er ikke alle læger, der er overbevist om forbindelsen mellem acetaminophen og astma.

"Børn med astma eller med risiko for astma bør undgå brugen af acetaminophen." (McBride JT, 2011).

Atopisk astma

Atopisk astma er den mest almindelige form for astma.

Astma med hostevariant

Astma med hostevariant er en astmaform, hvor hoste er det vigtigste og undertiden eneste tegn. Astma med hostvariant forårsager normalt ikke hvæsende vejrtrækning eller åndenød og forårsager en tør, kradsende, for det meste ikke-produktiv hoste (det betyder, at der hostes lidt eller ingen slim op). Ca. 30 % af de personer, der har hostvariant astma, udvikler typisk astma.

Arbejdsrelateret astma

Arbejdsrelateret astma er astmaformer, der er forårsaget eller forværres af irritanter i miljøet på en persons arbejdsplads. Den slags job, der kan forårsage arbejdsrelateret astma, er normalt job, hvor der er meget røg eller anvendes kemikalier. Der findes forskellige typer af arbejdsrelateret astma (WRA):

1. Arbejdsbetinget astma med latenstid: Denne astma-type er, når tegn og symptomer på astma opstår efter en vis tid (latenstid), efter at man er blevet udsat for miljøirriterende stoffer, f.eks: John begynder at arbejde på en fabrik, hvor der anvendes kemikalier, i den første uge af januar. I slutningen af marts begynder han at udvikle tegn og symptomer på astma. Tidsrummet fra han begyndte på jobbet i januar til tegn og symptomer på astma begyndte at vise sig i marts er latensperioden.

2. Irritant-induceret astma (IIA) er arbejdsbetinget astma uden latenstid: Dette er en astma-type, hvor tegn og symptomer på astma kan opstå umiddelbart (uden latenstid) efter at være blevet udsat for de irriterende stoffer i miljøet. f.eks. Frank begynder et nyt job som vicevært, hvor han bruger ammoniak til rengøring. Efter at have åbnet flasken med ammoniak og indåndet dampene begynder Frank at få svært ved at trække vejret, hans brystkasse strammer sig, og han udvikler andre tegn og symptomer på astma.

3. Reaktivt luftvejsdysfunktionssyndrom (RADS):

4. Arbejdsforværret astma: Dette er, når en person allerede har astma, og miljømæssige udløsende faktorer på arbejdspladsen forværrer astmaen.

Astma forårsaget af anstrengelse

Træningsinduceret astma (EIA) - også kaldet træningsinduceret bronkospasme - er det udtryk, der bruges til at beskrive astmatilfælde, hvor træning er den vigtigste og ofte den eneste udløsende faktor for et astmaanfald. Hvis en person allerede har en form for astma, eller hvis vedkommende er atopisk, er der større risiko for at få EIA.

Natlig astma

Natlig astma: er en betegnelse for astma, der forværres om natten (natlig astma).

Præmenstruel astma (PMA): er når astmasymptomer forværres i den præmenstruelle periode. Denne tilstand kan påvirke op til 40 % af kvindelige astmapatienter. For at kunne stille diagnosen PMA er det nødvendigt at få en detaljeret historie om menstruationscyklernes timing sammen med de astmasymptomer, der opleves, og den maksimale ekspiratoriske flowhastighed (PMA kan medføre, at PEF sænkes i den præmenstruelle periode). Det er nyttigt for at stille en diagnose at føre dagbog over symptomer og peak expiratory flow (PEF) hastigheder.

Status asthmaticus

Status asthmaticus er en alvorlig form for astma, hvor et astmaanfald bliver værre og værre, og hvor den medicin, der normalt bruges til at behandle astma, ikke virker. Status asthmaticus kan være dødelig.

Tegn og symptomer inden for medicin er den måde, hvorpå en medicinsk tilstand påvirker en persons krop. Nogle gange kan tegn og symptomer på astma være milde, hvilket ikke generer personen for meget. Andre gange kan de være alvorlige, hvilket kan få personen til at føle sig meget syg.

Det er ikke alle personer med astma, der hele tiden har alle tegn og symptomer på astma. En person kan have nogle tegn og symptomer under et astmaanfald og have andre symptomer under et andet astmaanfald. Nogle personer med astma kan have lange perioder mellem astmaanfaldene, hvor de ikke viser tegn og oplever ingen symptomer på astma, mens andre kan have nogle eller alle tegn og symptomer hver dag, som bliver mere alvorlige under et anfald. Det afhænger også af, hvilken type astma en person har, og om vedkommende har et mildt, moderat eller alvorligt tilfælde.

Der er også nogle astmapatienter, som kun har tegn og symptomer på bestemte tidspunkter, f.eks. personer med træningsinduceret astma, hvor træningen udløser symptomerne. For nogle mennesker kan astmasymptomer udløses eller forværres (forværres), når de har virale luftvejsinfektioner, ofte af den type, der forårsages af rhinovirus hos mennesker.

Tidlige advarselstegn på et astmaanfald er fysiske ændringer i helbredet, som en person med astma oplever, før han/hun får et anfald. Ved at kende de tidlige advarselstegn kan en person være i stand til at tage skridt til at undgå at få et astmaanfald eller, hvis de får et, til at forhindre det i at blive værre.

Tidlige advarselstegn

De tidlige advarselstegn på astma kan omfatte:

• Hoster meget, især om natten
• Du mister let vejret
• Åndenød: Dette er, når en person ikke kan tage en dyb indånding, hvilket betyder, at de ikke kan fylde deres lunger helt med luft. De kan kun være i stand til at tage korte, overfladiske indåndinger, som giver lungerne nok luft. Når en person har åndenød, kan han/hun også have åndenød i brystet.
• Bliver let træt under træning og føler dig svag og hvæser eller hoster efter træning
• Du kan mærke symptomer på forkølelse eller allergi som nysen, løbende eller stoppet næse, hoste, ondt i halsen og hovedpine.

En udløsende faktor eller trigger er noget, der får tegn og symptomer på en sygdom til at begynde hos en person, der allerede har den pågældende sygdom. Almindelige udløsende faktorer for astma er:

• Tobaksrøg: Man behøver ikke selv at ryge, men passiv rygning kan udløse et astmaanfald. Passiv rygning er røgen fra enden af en brændende cigaret, cigar eller pibe, som en anden person ryger, eller den røg, som vedkommende ånder ud (udånder).
• Kæledyr: Dyr afgiver kemikalier, der kaldes proteiner, som er allergener; mennesker kan være allergiske over for dem. Disse allergener kan virke irriterende og forværre astmaen og udløse et astmaanfald. Proteinerne findes i kæledyrets hudskæl, som er de døde hudflager, som dyr (og mennesker) afgiver. De findes også i deres urin, afføring, spyt og talg, som produceres af kirtler i huden, der kaldes talgkirtler. Talg er det, der gør hår og hud fedtet. Når skæl, urin, afføring, spyt og talg tørrer ud, kan deres proteiner blive luftbårne og indåndes. Nogle af de typer kæledyr, som folk kan være allergiske over for, er hunde, katte, gerbiler, hamstere, marsvin og fugle som kæledyr.
• Insekter: Forskellige typer insekter, som kan findes i boliger, kan udløse astmaanfald. De kan udløse astmasymptomer på samme måde som kæledyr, idet de proteiner, de afgiver, er allergener og bliver luftbårne. Nogle af de mere almindelige insekter, der kan udløse astma, er husstøvmider, kakerlakker samt væggelus og lopper. Mange andre arter, der kan angribe et hjem, kan fungere som en kilde til allegener, f.eks. faraomyrer.
• Svampesporer (skimmelsvamp): Svampe formerer sig ved at frigive sporer i luften, og hvis sporerne lander et godt sted, hvor de kan vokse, starter en ny svamp. Indånding af disse sporer kan udløse astma. En af de mest almindelige typer svampesporer, der findes i både udendørs og udeklimaet, er fra en gruppe (slægt) kaldet aspergillus.
• Stærke følelser som vrede, stress og endda latter kan forværre astmasymptomerne.
• Udendørs luftforurening kan komme fra mange kilder, f.eks. fra bilrøg og lastbiler i områder med tæt trafik og kemikalier i luften i nærheden af fabrikker og raffinaderier.
• Vejret: Ændringer i vejret kan udløse et astmaanfald. Ændringer i lufttemperaturen kan udløse et anfald, ikke kun kold luft. Hvis en person går fra at være udenfor i kulden til et varmt hus, kan den pludselige ændring forårsage en bronkospasme. Pludselige ændringer i luftfugtighed spiller også en rolle.

Den bedste måde at håndtere astmaudløsere på er at lære, hvad de er, og undgå dem, hvis det er muligt, og hvis de ikke kan undgås helt, så tilpas din adfærd for at håndtere dem. Eksempel: at løbe på en kold vinterdag helt hen til døren til et varmt hus og straks gå ind i huset; den pludselige temperaturændring kan forårsage et anfald, som kunne have været undgået. Generelt, men især med en sygdom som astma, er det nødvendigt at være opmærksom på sine omgivelser og på hvad der er i dem, både indendørs og udendørs. Oftest udløses astmaen af allergener. En stor kilde til allergener er tæpper. Hvis man helt udskifter det med et flisegulv, mindsker man muligheden for at skabe et godt miljø for allergener, og det er nemmere at rengøre og desinficere.

Et astmaanfald er, når astmaen efter en periode, hvor personen kun har haft få eller ingen astmasymptomer, pludselig forværres, som regel fordi personen er blevet udsat for en eller flere udløsende faktorer. Når astmaanfaldet sker, svulmer vævet inde i luftvejene op på grund af betændelse - som er kroppens forsøg på at beskytte sig mod skadelige ting, f.eks. bakterier og irriterende stoffer. Når vævet svulmer op, bliver åbningen (kaldet lumen) i luftvejene meget snæver.

De glatte muskler (som er den slags muskler i kroppen, der ikke trækker sig frivilligt sammen, som f.eks. musklerne i armen) omkring bronkierne og bronchiolerne begynder at krampe eller trække sig sammen, hvilket gør åbningen i luftvejene endnu smallere. Dette kaldes en bronkospasme.

Inde i luftvejene findes kirtler, der kaldes submucosale kirtler, og over dem, tættere på luftvejsåbningen, findes celler, der kaldes gobletceller - fordi de er formet som en goblet, som er en slags bæger. De submucosale kirtler og gobletcellerne danner slim, som er med til at beskytte luftvejene indvendigt. Slimet i luftvejene i sunde lunger er en tynd film, som fanger irriterende stoffer som f.eks. støvpartikler og pollen, så de ikke skader luftvejene og forhindrer dem i at trænge ind i luftsækkene (alveolerne).

Der er små hår i luftvejene, som kaldes cilier. Flimmerhårene bølger frem og tilbage som små piskeris og hjælper med at skubbe slimhinden og de indespærrede partikler op gennem luftvejene til "svælget". Herfra kan slimhinden og de indespærrede partikler fra de nedre luftveje hostes op (dette kaldes sputum).

Under et astmaanfald begynder slimhindekirtlerne og gobletcellerne at producere meget mere slim end normalt, og slimen er også tykkere end normalt. Det gør det meget svært for cilierne at gøre deres arbejde og føre slimen op af luftvejene. Så nu bliver der dannet for meget slim, og cilierne får ikke nok slim op. Luftvejene er i forvejen for snævre til at kunne trække vejret ordentligt på grund af den vævssvulst, der er forårsaget af betændelsen, og den indsnævring, der er forårsaget af bronkospasmerne, så det ekstra slim blokerer luftvejene endnu mere. Dette gør det meget vanskeligt at trække vejret. Ved fatale astmaanfald kan luftvejene blive så forsnævrede og/eller tilstoppede med slim, at der slet ikke kan komme luft igennem.

Der er andre tegn på åndedrætsbesvær som ved et astmaanfald, som det er vigtigt at lære, og hvis man kender dem, kan man se, om en person, der ikke kan tale, har åndedrætsbesvær. Personer, der måske ikke kan fortælle nogen, at de har vejrtrækningsproblemer, er bl.a. spædbørn og små børn.

Nogle af de andre tegn på astma omfatter:

Bryst- og nakkeindtrækninger, som får musklerne i brystet og halsen, der normalt ikke bruges så meget ved vejrtrækning, til at trække sig sammen, da de forsøger at hjælpe med at få mere luft ind. Det er sådan, kroppen forsøger at få nok luft ind, fordi det er svært at trække vejret normalt på grund af astmaanfaldet. Disse retraktioner får huden på brystvæggen, huden på halsen og/eller brystbenet (sternum) til at bevæge sig indad, når man trækker vejret. Der findes forskellige typer af retraktioner, som afhænger af, hvilke muskler der begynder at trække sig sammen, og dette afhænger af, hvor svært en person har ved at trække vejret under et anfald.

Næselys er, når næseborene åbner sig større end normalt under vejrtrækningen. Det er ofte et tegn på, at en person har svært ved at trække vejret.

Blå læber og fingerspidser: ilt, som er i den luft, vi indånder, er det, der giver blodet en rød farve. Blod uden ilt har en blå farve. Ilten kommer ind i kroppen gennem luftsækkene (alveolerne), som ligger for enden af luftvejene. Under et astmaanfald er det svært for kroppen at få nok ilt, fordi det er svært at få nok luft. Da der kommer mindre luft med ilt i til luftsækkene og ind i blodet, er der mindre rødt blod (blod med ilt i) og mere blåt blod (blod uden ilt i). Den blå farve på læberne og under fingerneglene skyldes det blå blod, som kan ses i de små blodkar under huden. Flere dele af kroppen begynder at blive blå, jo længere tid kroppen er uden ilt. Når dele af kroppen bliver blå på grund af iltmangel kaldes det cyanose.

Svedtendens : svedtendens kan især mærkes på panden, men huden føles ikke varm, den kan føles kølig og klam ved berøring.

Hurtig vejrtrækning (tachypnø); ind- og udånding meget hurtigere end normalt.

Hurtig hjerterytme: (takykardi): Hjertet begynder at slå meget hurtigere end normalt.

 

En astmadiagnose er baseret på en persons:

• Medicinsk historie; oplysninger som f.eks. hvilke tegn og symptomer på astma har de haft
• Medicinsk historie i familien; har nogen af deres slægtninge haft astma eller beslægtede tilstande, som f.eks. forekommer hos personer med atopiske sygdomme?
• Fysisk undersøgelse og testning

Diagnostiske test

Der findes ingen specifik test, der kan fortælle, om en person har astma, men der findes test, der kan hjælpe med diagnosen, når resultaterne tages i betragtning sammen med den medicinske og familiemæssige historie og fysisk undersøgelse

• Lungefunktionstest [Lungefunktionstest (PFT)]
• Spirometri; måler, hvor meget luft lungerne kan indånde, hvor meget luft de kan ånde ud, og hvor hurtigt en person kan ånde ud.
• Bronchoprovocationstest; i denne test provokeres luftvejene (bronkier og bronchioler) til at få en bronkospasme (få luftvejene til at trække sig sammen) for at se, hvor følsomme de er. Nogle af de ting, der gøres for at fremprovokere en bronkospasme, er at få personen til at motionere, indånde kold luft, der bliver koldere, eller indånde et særligt kemikalie kaldet methacholin. Resultaterne af bronkoprovokering kontrolleres ved hjælp af spirometri.

Differentialdiagnoser

Differentialdiagnoser er forskellige medicinske lidelser, som kan forårsage de samme symptomer. Før en læge stiller en endelig diagnose, hvilket betyder, at han/hun er sikker på, hvilken medicinsk lidelse der forårsager problemet, tænker han/hun over, hvilke andre medicinske tilstande der har de samme eller næsten de samme symptomer, og sikrer sig, at det ikke er en af dem.

Differentialdiagnoserne for astma omfatter:

• Bronkiektasi
• Kronisk obstruktiv lungesygdom (COPD)

Luftvejsremodellering er, når der sker permanente fysiske ændringer i luftvejene, som også påvirker deres funktion. Dette kan ske efter kronisk langvarig astma. Efter cyklusser med betændelse, skader og reparation af luftvejene kan der ske en permanent ombygning af luftvejene. Det er, når luftvejens fysiske struktur ændres. Dette vil medføre permanent forsnævring af luftvejene (de er altid smallere end normalt og bliver smallere under et astmaanfald), bronkospasmer udløses lettere (bronchial hyperresponsivenes), luftvejsødem (væske i luftvejene) og slimhypersekretion (der dannes for meget slim) samt ophobning af kollagen omkring luftvejene, som kaldes fibrose. Man har observeret en ombygning af luftvejene hos børn helt ned til seks år.

Hvis astma ikke håndteres korrekt, kan det føre til en ombygning af luftvejene, hvilket kan øge risikoen for at dø af et astmaanfald. Et af de største problemer, der forårsager dårlig astmahåndtering, er, at astmainhalatoren ikke bruges korrekt. En af hovedårsagerne til forkert brug af inhalatoren er, at astmapatienten ikke har den rette viden om brugen af inhalatoren, fordi han ikke har modtaget den rette instruktion.

Hyperplasi af gobletceller og submucosale kirtler: Blandt de fysiske ændringer, der kan forekomme ved ombygning af luftvejene, er hyperplasi af gobletceller og hyperplasi af submucosale kirtler. Submukosale kirtler og gobletceller producerer slim, som hjælper med at beskytte luftvejene ved at fange skadelige partikler som f.eks. støv og pollen. Slimet er normalt en tynd film, som beklæder luftvejene. Slimen og de partikler, som den fanger, føres op til svælget af små (mikroskopiske) hår på indersiden af luftvejene, som bevæger sig frem og tilbage, kaldet cilier.

Under et astmaanfald danner slimhindekirtlerne og gobletcellerne for meget slim, og det er tykkere end normalt, hvilket gør det sværere for cilierne at få slimhinden op. Når der sker en ombygning af luftvejene, kan kroppen danne mange flere submucosale kirtler og gobletceller end normalt, hvilket betyder, at der dannes endnu mere slim. Der kan være for meget slim til, at cilierne kan få det op, og luftvejene kan blive blokeret. Dette er en af grundene til, at personer med luftvejsremodellering ofte har mere alvorlig astma. I fatale tilfælde kan luftvejene være blevet helt tilstoppet og forårsage kvælning.

Metoder til rekonstruktion af luftveje

Regelmæssige amningssessioner er en dokumenteret fordel for genopbygning af luftvejene. Mens tidligere undersøgelser har vist en lignende effekt mellem amning og astmarisiko, er denne forskning den første, der har vist en sammenhæng mellem amningens længde og antallet af hvæsende episoder. Desuden fandt denne undersøgelse beviser for, at de første astmarelaterede symptomer opstår tidligere i livet, hvis børn blev ammet i kortere tid eller ikke udelukkende. Undersøgelsen viser, at det ikke er den ernæringsmæssige fordel ved væsken, men at det er trækket på lungen af, som udvider luftkanalens glatte muskler. Tør amning har faktisk vist sig at have været mere gavnlig i denne undersøgelse for at styrke luftvejene hos både børn og voksne. Udvidelse af luftvejene styrker dem og selve lungerne.

Astma kan oftest kontrolleres ved at undgå kontakt med udløsende faktorer og ved at bruge visse lægemidler. De fleste astmapatienter har specielle lægemidler med sig. Disse kaldes inhalatorer. Medicinen i inhalatoren åbner de rør, der går til lungerne. Inhalatoren bruges normalt til at forebygge et astmaanfald eller til at stoppe et anfald, der allerede er i gang.

Redningsmedicin - En redningsmedicin er en inhalator ("puffer"), som bruges, hvis en person tror, at han/hun har et astmaanfald.

Kontrolmedicin - En kontrolmedicin er en medicin i enten en pille eller en inhalator, der tages hver dag for at forebygge astmaanfald.

Almindelig behandling på et hospital

Hospitalerne har andre muligheder, som de kan bruge i nødstilfælde, når de almindelige behandlinger ikke virker:

• Oxygen
• Visse lægemidler, der virker som en astmaspray, men er meget stærkere
• Visse lægemidler, der kan gives gennem en intravenøs (intravenøst).
• Steroider
• Åndedrætshjælpemidler (herunder slanger og ventiler i meget alvorlige tilfælde)

Ukonventionelle behandlinger / Hjemmehjælpemidler

• Varme dampbade er ofte blevet brugt til at hjælpe med at lindre tilstoppet næse og irritation af luftvejene i forbindelse med astma.
• Omega-3-fedtsyrer bruges ofte som et naturligt middel til at forebygge og behandle hjertesygdomme. Selv om nogle undersøgelser tyder på, at omega-3-fedtsyrer også kan bidrage til at mindske inflammation i luftvejene og øge lungefunktionen
• Buteyko-åndedrætsteknikken er baseret på den forudsætning, at det kan hjælpe astmapatienter at hæve kuldioxidniveauet i blodet ved hjælp af overfladisk vejrtrækning. Kuldioxid menes at udvide de glatte muskler i luftvejene.
• Varme drikkevarer er kendt for at åbne åndedrætspassager og er blevet sagt at åbne luftvejene for irriterede astmasymptomer. Denne metode er blevet sagt at give midlertidig lindring.
• Et højt forbrug af æbler kan beskytte mod astma. Dagligt indtag af frugt og grøntsager i barndommen mindskede risikoen for astma.
• Det er bevist, at amning eller overvejelse af amning i ungdomsårene og hos voksne styrker og fremmer luftvejene. Belastningen fra trækket på lungen vil udvide luftvejernes glatte muskler. Udvidede terapeutiske sessioner på regelmæssig basis har vist sig at forbedre luftvejsfunktionen dramatisk og fremme færre astmakomplikationer.

Medicin, der kan forværre et astmaanfald

Der er visse typer medicin, der forværrer astma eller kan udløse et sådant anfald. Visse typer medicin bør kun anvendes i meget specifikke situationer. Nogle af disse lægemidler er:

• Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler eller forkortet "NSAID". Aspirin er et NSAID, og nogle mennesker er allergiske over for det eller har en større risiko for at blive allergiske over for det, selv om de har brugt det før.
• Betablokkere er en slags medicin, der bruges til at behandle hjerteproblemer, men bør ikke tages af personer med astma.
• Paracetamol er et andet lægemiddel, som man mener kan bidrage til ikke blot at forårsage astma, men også gøre astma værre hos personer, der allerede har astma. Acetaminophen er et smertestillende middel. På grund af dets smertelindrende egenskaber tilsættes acetaminophen ofte til andre lægemidler. Etiketterne skal altid læses, når man tager enhver form for medicin, herunder håndkøbsmedicin.
• ACE-hæmmere er en type medicin, der normalt anvendes til behandling af forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. De forværrer normalt ikke astma, men i sjældne tilfælde kan de forårsage nogle af astmaens tegn og symptomer, såsom luftvejsobstruktion og hoste, især i de første par uger efter indtagelse af ACE-hæmmere.
• Søvnpiller og træningsdæmpende midler; bør normalt ikke tages af personer med astma.

Håndtering af komorbid astma, depression og/eller angst

Depression og angst har en negativ indvirkning på astma. Komorbid angst med astma er særligt forvirrende på grund af symptomernes lighed og interferens i opfattelsen og behandlingen af astma. National Asthma Council Australia anbefaler behandling af komorbide psykologiske symptomer. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en anbefalet behandling af angst og depression. Der er foreløbige forskningsresultater, der tyder på, at et program med CBT ændret for astma, der leveres i forbindelse med medicinsk behandling og i tæt samarbejde med dit medicinske team, kan forbedre angst, astma og livskvalitet. Klinikere, der har til hensigt at give CBT for comorbid astma, angst eller depression, bør henvise til og den forskning, der er gennemgået af for at få vejledning om sikker og effektiv intervention.

Det globale initiativ for astma

Det globale initiativ for astma (GINA), der blev lanceret i 1993, er et samarbejde mellem Verdenssundhedsorganisationen (WHO), National Institutes of Health USA (NIH) og National Heart, Lung and Blood Institute. Formålet er bl.a. at øge offentlighedens bevidsthed om astma, fremme forskning i årsagerne til den stigende forekomst af astma på verdensplan, fremme forskning i sammenhængen mellem astma og miljøfaktorer, forbedre effektiviteten af astmahåndteringspraksis, reducere dødeligheden og sygeligheden i forbindelse med astma og gøre behandlinger for astma lettere tilgængelige.

En af de måder, hvorpå GINA opfylder disse mål, er ved at udarbejde medicinske retningslinjer for håndtering af astma, som er baseret på en systematisk gennemgang af den nyeste litteratur på verdensplan. Disse retningslinjer er gratis og tilgængelige for alle patienter og klinikere på GINA's websted. GINA's hovedrapport opdateres årligt og har til formål at afspejle udviklingen i bedste praksis, idet den fremhæver ændringer i astmahåndteringsstrategier.

GINA oprettede "Verdens Astma Dag" i 1998, og den første begivenhed blev afholdt i Barcelona, Spanien. Den afholdes hvert år den første tirsdag i maj og omfatter deltagelse af mere end 35 lande.

Hvis en person har ét medicinsk problem, er der ofte større sandsynlighed for, at vedkommende også vil have et eller flere andre medicinske eller psykiatriske problemer. Disse andre lidelser er "komorbide problemer" eller "komorbiditeter". Der er forskellige komorbide medicinske og psykiatriske tilstande forbundet med astma.

Åndedrætsforstyrrelser

• Kronisk obstruktiv lungesygdom (COPD)
• Luftvejsinfektioner
• Kronisk bihulebetændelse
• Rhinitis: allergisk (atopisk), ikke-allergisk
• Hyperventilationssyndrom
• Allergisk bronchopulmonal aspergillose (ABPA) er en sygdom, der påvirker lungernes luftveje, og som skyldes en allergisk overfølsomhed over for svampen Aspergillus fumigatus.

Gastrointestinale lidelser

• Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD)
• Eosinofil esophagitis (EE)

Psykiatriske lidelser

• Depression
• Angstlidelser
• Paniklidelse

Søvnforstyrrelser

• Obstruktiv søvnapnø

Hudlidelser

• Atopisk dermatitis (AD): er en type eksem

Inden for medicin er epidemiologi studiet af, hvad der forårsager sygdomme og medicinske tilstande, hvor ofte de forekommer, hvor de forekommer, og hvem de rammer.

Den er mere almindelig i udviklede lande end i udviklingslande. USA og Canada har nogle af de højeste astmaprocenter i verden, selv om de ikke er fattige lande. I Afrika har Sydafrika den højeste astmahyppighed på hele kontinentet, selv om det er et af de rigeste lande.

Mere end 80 % af de mennesker, der dør af astma, er normalt fra lav- og mellemindkomstlande, men ikke altid, da Sydafrika har den fjerde højeste dødelighed i verden, selv om det er et af de rigeste lande i verden. I USA er dødeligheden højere for kvinder, voksne og personer af afrikansk afstamning.

I 2011 var 235-300 millioner mennesker på verdensplan ramt af astma, og ca. 250.000 mennesker dør hvert år af sygdommen. Raterne varierer fra land til land med prævalenser på mellem 1 og 18 %.

Antallet af astmatilfælde, der rapporteres hvert år, er blevet meget højere mellem 1960'erne og 2008 Astmaprocenten har været lavt i den udviklede verden siden midten af 1990'erne, mens den seneste stigning primært har fundet sted i udviklingslandene. Astma rammer ca. 7 % af befolkningen i USA og 5 % af befolkningen i Det Forenede Kongerige. I Canada, Australien og New Zealand er andelen ca. 14-15 %.