Julius Streicher (12. februar 1885 - 16. oktober 1946) var en af Det Tredje Riges mest kendte propagandister. Han lavede propaganda for Nazityskland og var kendt som udgiver af den voldsomme, racistiske avis Der Stürmer. Gennem avisen og sit forlag spredte han nærmest konstant antisemitiske budskaber, befordret af grove tegninger, injurierende anklager og gentagne påstande om, at jøder var en fare for samfundet.
Propagandaens form og målgruppe
Streichers publikationer brugte sensationelle fremstillinger og følelsesladet retorik for at skabe had og frygt. Ud over avisens siderskarpe omtaler udgav hans forlag også flere tekster rettet mod børn og unge. Et af de mest udbredte var Der Giftpilz (Den giftige svamp) fra 1938. Bogen fremstillede jøder som farlige på samme måde, som en uskyldelig, men dødbringende svamp kan være det, og den blev brugt som oplæsnings- og undervisningsmateriale for at indpode antisemitisk tankegang allerede i skolen.
Politisk stilling og senere marginalisering
Streicher var en tidlig medlem af nazistbevægelsen og havde stor lokal indflydelse i Bayern/Fraenkische områder. Selvom han opbyggede en betydelig offentlig platform gennem Der Stürmer, blev han senere fjernet fra flere officielle poster og mistede indflydelse inden slutningen af regimet, bl.a. på grund af korruptionsanklager og personlige skandaler.
Retssag og konsekvenser
Efter Anden Verdenskrig blev Streicher stillet for retten ved Nürnberg-processerne. Han blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden – dommen byggede især på hans vedvarende opildnen til had og vold gennem presse og taler, som bidrog til forfølgelsen af jøder i Europa. Dommen lød på dødsstraf, og han blev henrettet den 16. oktober 1946.
Eftermæle: Julius Streicher betragtes i dag som et eksempel på, hvordan systematisk hadpropaganda kan bane vejen for diskrimination og massedrab. Hans publikationer er blevet grundigt dokumenteret og studeret som del af forståelsen af nazismens ideologiske og praktiske mekanismer.

