Julius Streicher

Tidlige liv

Streicher blev født i Fleinhausen i Bayern. Han var folkeskolelærer.

I 1913 giftede Streicher sig i Nürnberg med bagerens datter Kunigunde Roth.

Året efter begyndte Første Verdenskrig. Streicher gik ind i den tyske hær. Under krigen vandt han jernkorset. Da krigen sluttede i 1918, var Streicher løjtnant.

Streicher og hans kone fik to sønner: Lothar (født i 1915) og Elmar (født i 1918).

Nazisme

I 1919 var Streicher aktiv i Schutz- und Trutz-Bund, en antisemitisk organisation. I 1920 gik han over til det nyoprettede Deutschsozialistische Partei (Deutschsozialistische Partei). Dette politiske parti havde næsten de samme ideer som det nazistiske parti. Streicher ønskede at gøre det mere antisemitisk. De fleste medlemmer af det tyske socialistparti ønskede ikke dette, så Streicher og hans tilhængere skiftede i 1921 til det "tyske arbejdsfællesskab" (tysk: Deutsche Werkgemeinschaft).

Det tyske arbejdsfællesskab ønskede at samle alle de forskellige antisemitiske grupper i Tyskland. I 1922 forenede Streicher sine tilhængere med Adolf Hitlers. Dette fordoblede næsten antallet af personer i det nazistiske parti. Det gjorde også Hitler taknemmelig over for Streicher resten af sit liv.

Streicher deltog i ølkuppet i München i 1923. Samme år startede han den racistiske avis Der Stürmer. Han var også avisens redaktør. Streicher brugte avisen til at opildne til et dybt had mod alt og alle jøder. Da den var mest populær, i 1935, læste omkring 480.000 mennesker Der Stürmer.

I avisen hævdede Streicher, at jøderne havde været med til at forårsage de pengeproblemer, som Tyskland havde i 1920'erne. Disse problemer omfattede arbejdsløshed, inflation og økonomisk depression (der var ikke nok penge i økonomien). Han hævdede, at jøderne gjorde hvide mennesker til slaver og var ansvarlige for over 90 procent af de prostituerede i Tyskland.

Efter at det nazistiske parti var blevet genetableret, blev Streicher Gauleiter (distriktsleder) i Franken. Efter 1933 herskede han praktisk talt over byen Nürnberg. Han fik tilnavnet "kongen af Nürnberg" og "Frankens bæst".

I 1940 fratog de nazistiske ledere Streicher alle hans job og magt i det nazistiske parti. Det gjorde de, fordi:

• Han skabte skandaler ved at stjæle jødisk ejendom efter Krystalnatten
• Han spredte usande historier om Hermann Göring
• Han stod i spidsen for flere angreb på andre distriktsledere
• Han havde sex med kvinder, som ikke var hans kone, uden at forsøge at skjule det

Streicher var dog på god fod med Adolf Hitler, indtil Hitler begik selvmord den 30. april 1945.

Den 7. maj overgav Tyskland sig og afsluttede krigen i Europa. To uger senere, den 23. maj, blev Streicher taget til fange af amerikanerne. Få dage før han blev arresteret, giftede han sig med sin tidligere sekretær, Adele Tappe. Hans første kone, Kunigunde Streicher, var død i 1943 efter 30 års ægteskab.

På krystalnatten ødelagde nazisterne mange jødiske butikker og synagoger. Streicher kom i problemer for at stjæle jødiske folks ejendom efter Krystalnatten

Retssag og henrettelse

Julius Streicher blev fundet skyldig i forbrydelser mod menneskeheden under krigsforbryderprocessen i Nürnberg. Han blev dømt til døden den 1. oktober 1946.

Streicher var ikke medlem af militæret under Anden Verdenskrig. Han var heller ikke med til at planlægge Holocaust, invasionen af Polen eller den sovjetiske invasion. Men fordi han opfordrede til så megen støtte til had og udryddelse af jøder, besluttede anklagemyndigheden at retsforfølge ham for forbrydelser mod menneskeheden.

Streichers sidste ord den 16. oktober 1946 var "Heil Hitler" og "Bolsjevikkerne vil hænge dig en dag!" Han skulle også have råbt "Purim Fest 1946!" Han troede, at jøderne ville starte en ny helligdag på den dato, hvor han og hans nazikolleger blev hængt, ligesom de havde startet Purim for at markere henrettelsen af Haman.

Streichers henrettelse gik ikke som planlagt. De fleste øjenvidner siger, at han døde ved langsom kvælning snarere end ved et hurtigt brud på halsen. Dette skete også for andre nazister. Det skete på grund af den type hængning, der blev anvendt i Nürnberg. Bødlen var muligvis nødt til at dræbe Streicher, som stadig stønnede og svingede sig i rebet et stykke tid efter, at han var blevet hængt.

Relaterede sider

• Holocaust
• Antisemitisme
• Propaganda