Tekstredigering: definition af copy editing og korrekturlæsning

Tekstredigering: copy editing vs korrekturlæsning — lær at forbedre stil, grammatik og læsbarhed med praktiske tips til professionelle tekster.

Redigering er det arbejde, som en redaktør udfører for at forbedre stilen eller nøjagtigheden af en tekst. Den tekst, der revideres, skal være mere læsbar og ofte også mere interessant efter redigeringen. Det kan desuden være nødvendigt at rette tegnsætning og grammatik, rette stavefejl, forenkle sætninger og sikre konsekvent brug af terminologi – uden at ændre forfatterens overordnede stemme eller intention.

Hvad er copy editing?

Begrebet copy editing (på dansk ofte blot kaldet redigering eller tekstredigering) dækker de redaktionelle opgaver, der udføres for at gøre en tekst klar, korrekt og klar til publicering. Copy editing omfatter typisk:

• Korrektur af stavning, tegnsætning og grammatik,
• Sikring af konsistens i stavemåde, forkortelser, navne og terminologi,
• Tilpasning til stilvejledninger (f.eks. virksomheds- eller udgivelsesstil),
• Forbedring af læsbarhed ved at omskrive kluntede sætninger, justere afsnitsstruktur og fjerne gentagelser,
• Kontrol af faktuelle oplysninger i det omfang, opgaven kræver, samt markering af forhold, der kræver forfatterens afklaring (queries).

Hvor i arbejdsgangen kommer copy editing?

Ordet "kopi" henviser til en skrevet eller maskinskrevet tekst, der skal sættes, trykkes eller offentliggøres. Copy editing foretages normalt før sætteteknik (typesetting) og før korrekturlæsning. Korrekturlæsning er typisk det sidste trin i redigeringsprocessen og koncentrerer sig om at finde de fejl, der opstår ved den endelige opsætning eller ved tryk:

• Copy editing: Redigerer teksten semantisk og sprogligt, sikrer konsekvens og overholder stilmanualer.
• Korrekturlæsning: Gennemgår den færdige layoute fil (ofte PDF) for trykfejl, manglende tegn, linjeskift, sidehoveder, sidetal, brud i opsætningen og eventuelle nye fejl, der er opstået ved typesetting.

Forskelle mellem systemer og betegnelser

I USA og Canada kaldes en redaktør, der udfører dette arbejde, en copy editor. I større redaktioner kan en overordnet med ansvar for copy-arbejdet blive kaldt copy chief, copy desk chief eller news editor. Terminologien varierer samtidig med, at arbejdsopgaverne kan forskyde sig afhængigt af medie og organisation.

I bogudgivelser i Det Forenede Kongerige og andre steder, der følger britisk nomenklatur, bruges også udtrykket "copy editor", men i mange aviser og magasiner er den tilsvarende rolle ofte kaldet "sub-editor" (forkortet "sub" eller "subbie"). Som betegnelsen antyder har britiske "subs" ofte en mere udpræget rolle i kort deadline-arbejde og layoutendringer og kan i praksis have mindre selvstændig beslutningskompetence end redaktører, der er ansvarlige for redaktionel strategi eller udgivelsesvalg.

Typiske opgaver for en copy editor

• Gennemgang for grammatiske fejl, tegnsætningsfejl og stavefejl.
• Sikre konsistens i stil, f.eks. brug af datoformater, cifre, forkortelser og citatformater.
• Tjekke referencer, billedtekster, tabeller og krydsreferencer.
• Følge en given stilguide (f.eks. virksomhedens interne vejledning, Chicago Manual of Style eller tilsvarende).
• Indtaste eller foreslå rettelser i dokumenter (Track Changes, redlining) og kommunikere tvivlsspørgsmål til forfatter eller ansvarlig redaktør.
• Tilpasning af tekst til målgruppe og medie (web, tryk, socialt indhold).

Hvad laver korrekturlæseren?

Korrekturlæsning er den endelige, nitide gennemgang, der finder de fejl, som er lette at overskue, men svære at opfange tidligere i processen. En korrekturlæser fokuserer på:

• Trykfejl og manglende ord eller tegn efter layout/opsætning,
• Forkerte linje- eller sideskift, forkert pagination og brud i typografi,
• Manglende bogstaver eller tegn, spejlvendinger eller duplikationer,
• Sikring af, at endelige elementer som forside, indholdsfortegnelse, kapiteltitler og sidehoveder stemmer overens.

Værktøjer og arbejdsmetoder

Moderne copy editors og korrekturlæsere bruger en kombination af:

• Ordbehandlere med redigeringsspor (f.eks. Microsoft Word: Track Changes),
• Layout- og DTP-programmer (f.eks. Adobe InDesign) og PDF-annoteringsværktøjer til korrektur,
• Stave- og grammatikkontrolsoftware (f.eks. sprogkontroller og specialiserede værktøjer),
• Stilmanualer og terminologilister,
• Checklister for både copy editing og korrekturlæsning for at sikre, at vigtige punkter ikke overses.

Nødvendige færdigheder

En dygtig copy editor/korrekturlæser bør have:

• Stærke sproglige kompetencer og godt kendskab til grammatik, stavning og tegnsætning,
• Et godt øje for detaljer og evnen til at arbejde systematisk under deadlinepres,
• Viden om stilmanualer og konsistensprincipper,
• Gode kommunikative evner til at stille præcise spørgsmål til forfattere og redaktører,
• Fortrolighed med værktøjer til redigering og korrektur i både digitalt og trykt format.

Afsluttende bemærkninger

Redigering og korrekturlæsning er komplementære faser i udgivelsesprocessen. God copy editing gør teksten klar og konsistent, mens korrekturlæsning sikrer, at den færdige opsætning er fri for småfejl, som kan påvirke læserens oplevelse. Samspillet mellem forfatter, copy editor og korrekturlæser er centralt for at opnå et professionelt og troværdigt slutprodukt.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er copy editing?

Spørgsmål: Hvad betyder "kopi" i denne sammenhæng?

Spørgsmål: Hvornår foretages tekstredigering normalt?

Spørgsmål: Hvad er korrekturlæsning?

Spørgsmål: Hvad hedder de redaktører i Nordamerika, der udfører dette arbejde?

Spørgsmål: Hvordan omtales redaktører i bogudgivelser uden for Nordamerika?

Spørgsmål: Hvilke ansvarsområder har britiske copy editors typisk i forhold til almindelige redaktører?

Søg efter bogstav