Den voiced bilabiale nasal er en type konsonant, karakteriseret ved at luften passerer gennem næsehulen mens læberne er lukkede og stemmebåndene vibrerer. Lyden findes i næsten alle talte sprog. Bogstavet for denne lyd i det internationale fonetiske alfabet er ⟨m⟩. X-SAMPA-symbolet for lyden er ⟨m⟩. Det engelske sprog har denne lyd; den repræsenteres for eksempel af "m" i map og room.
Egenskaber
- Artikulation: Bilabial (læberne mødes for at lukke luftstrømmen).
- Måde: Nasal stop (luften strømmer gennem næsen, fordi den bløde gane er sænket).
- Stemt: Ja — stemmebåndene vibrerer under udførelsen af lyden.
Forekomst og eksempler
Næsten alle sprog indeholder denne lyd. Den fremtræder i mange sprog og ord, for eksempel:
- Dansk: mand [man]
- Engelsk: map [mæp], room [ruːm]
- Fransk: mère [mɛʁ]
- Spansk: mano [ˈmano]
- Tysk: Mutter [ˈmʊtɐ]
Typisk skrives lyden med bogstavet "m" i latinske alfabeter, men ortografisk repræsentation kan variere i andre skriftsystemer.
Fonologiske processer
Nasalassimilation er almindelig: en nasal antager ofte artikulationsstedet for en nærliggende konsonant. For eksempel bliver præfikset in- ofte realiseret som [m] foran bilabiale konsonanter (fx impossible), fordi nasalen tilpasser sig den følgende lyds artikulationssted. I mange sprog forekommer også allofone variationer afhængigt af kontekst (position i ordet, tilstødende lyde osv.).
Sjældenhed
Der findes få sprog uden denne lyd eller hvor den er meget sjælden; sådanne tilfælde er undtagelser snarere end normen. Et ofte nævnt eksempel er Mohawk, hvor bilabiale nasaler enten mangler eller forekommer meget sparsomt i visse dialekter.
Kort opsummering: Den voiced bilabiale nasal ⟨m⟩ er en stemt, bilabial nasal, almindelig i størstedelen af verdens sprog og typisk skrevet med bogstavet "m" i latinske alfabeter. IPA-symbolet er ⟨m⟩ og X-SAMPA-symbolet er ⟨m⟩.
