Alveolær trille — rullet R: definition, udtale og sprogforekomst

Lær om alveolær trille (rullet R): definition, udtale, fonetik og forekomst i sprog som spansk, catalansk og portugis — lydens dannelse, variationer og eksempler.

Forfatter: Leandro Alegsa

Den alveolære trille er en type konsonant, som forekommer i en række talte sprog. Den kaldes ofte det rullede R, det rullende R eller det trillede R. Lyden dannes ved at placere tungespidsen mod tandkammen lige bag den øverste tandrække—det er denne placering, der betegnes \"alveolær\"—og lade tungen vibrere gentagne gange mod denne kam. Derfor betegnes den også som en trillekonsonant. Typisk er den voiced (stemt) og frembringes med pulmonal luftstrøm udad (egressive).

Fonetik og notation

Det internationale fonetiske alfabet repræsenterer dental, alveolær og postalveolær trille med symbolet ⟨r⟩. X-SAMPA-symbolet for den er r.

Udbredelse og fonologisk status

Den alveolære trille forekommer i mange sprog, men dens fonologiske rolle varierer. I nogle sprog er trillen et selvstændigt fonem, i andre er den allofonisk (en udgave) af en anden rhotik (R-lyd).

  • Som fonem: I sprog som spansk og italiensk er trillen et fonem, der kan skelne betydning (fx spansk pero [ˈpeɾo] 'men' vs. perro [ˈpero] 'hund'). Det er værd at bemærke, at spansk (især) har en regelmæssig ortografisk måde at adskille tap og trill på: rr udtales normalt som trill mellem vokaler, mens enkelt r mellem vokaler er en tap.
  • Allofoni: I mange indoeuropæiske sprog kan trillen være allofonisk med en alveolær tap [ɾ], især i ubetonede eller hurtige udtaler. Undtagelser, hvor tap og trill behandles som separate fonemer, inkluderer catalansk, spansk, albansk og nogle portugisiske dialekter.
  • Andre sprog: Trillen findes også i sprog som russisk (kyrillisk р), klassisk arabisk og mange italienske dialekter. Til gengæld har moderne standardfransk og mange varianter af tysk og engelsk andre rhotiske realiseringer (fx uvular [ʁ] eller approximant [ɹ]), men engelsk og tysk bruger ofte symbolet ⟨r⟩ i ordbogs- eller fonemisk transskription for praktiske formål, selv når realiseringen ikke er en alveolær trille — det gør det lettere i ortografierne på disse sprog.

Artikulation — hvordan fremstilles trillen

Den alveolære trille kræver en relativt løs, men kontrolleret tungespids, der kan vibrere. Grundlæggende trin:

  • Placer tungespidsen lige bag de øvre fortænder på tandkammen (alveolerne).
  • Hold tungespidsen let op mod tandkammen — ikke stift presset, men heller ikke helt slap.
  • Strøm luft gennem mellemrummet så tungen får lov til at slå frem og tilbage mod alveolen. Det er den hurtige gentagne kontakt, der skaber trillens karakteristiske lyd.
  • Trillen er normalt stemt, så stemmebåndene vibrerer samtidig med tungens kontakter.

Øvelser til at lære det rullede R

Her er nogle praktiske tips, der hjælper mange elever:

  • Begynd med at øve korte udbrud af luft mens tungespidsen hviler tæt på alveolerne — tænk på at lave en lille 'brr'-lyd uden at spænde tungen.
  • Prøv først at udtale en tap [ɾ] (en enkelt kontakt) hurtigt — det er lettere og er et skridt på vejen mod flere gentagne kontakter.
  • Brug ord med vokaler på begge sider, fx spansk-lignende ara eller pero, og forsøg at " lade luftstrømmen få tungen til at slå flere gange.
  • Afspænd kæbe og tunge; overdreven spænding spærrer for vibration.
  • Øv dig foran spejl og med langsomme til hurtige repetitionstrin: først et blødt tap, så målrettet flere taps i træk, til det bliver en flydende trill.

Akustiske og fonologiske karakteristika

Akustisk ses trillens gentagne kontakter som regelmæssige amplitude- og frekvensvariationer i den sonorøse del af signalet. Fonologisk kan tilstedeværelsen af trill eller tap påvirke minimalpar (ord der adskiller sig kun ved denne lyd) i sprog hvor de er separate fonemer.

Samlet oversigt

Den alveolære trille er en distinkt og ofte fonemisk vigtig rhotik i mange sprog. Dens karakteristiske vibration skabes ved gentagne kontakter mellem tungespids og alveolærkam. Selvom notation ofte simplificeres med symbolet ⟨r⟩ (IPA) og X-SAMPA r, varierer den faktiske realisering meget mellem sprog og dialekter — fra trille til tap til uvulare eller approximante former.

Forekomst

Dette er nogle eksempler på, hvor den alveolære trille forekommer på forskellige sprog:

Sprog

Ord

IPA

Betydning

Arabisk

رأس

[rɑʔs]

'hoved'

Hollandsk

rood

[roːt] (

'rød'

Engelsk

Skotsk

ostemasse

[kʌrd]

"ostemasse

Fransk

Sydfrankrig og Korsika

rouge

[ruʒ]

'rød'

Tysk

nogle dialekter

Schmarrn

[ʃmaːrn] (

'nonsens'

Hindi

घर

[ɡʱər]

'hus'

Italiensk

terra

[ˈtɛrra]

'jord'

Malay

Standard

arah

[arah]

'retning'

Russisk

играть

[ɪˈɡr̠atʲ]

"at spille

Spansk

perro

[ˈpe̞ro̞]

'hund'



Hævet alveolær ikke-sonorant trille

tjekkisk findes der to forskellige alveolære triller. Ud over den normale trille, der skrives r, er der en anden, der skrives ř. Denne findes i ord som rybáři [ˈrɪbaːr̝ɪ] ("fiskere"), čtyři ("fire") og det almindelige efternavn Dvořák. Måden det udtales på ligner [r], men tungen er hævet; det er delvist frikativ, hvor frikationen lyder ret meget som [ʒ], dog ikke så tilbagetrukket. I IPA skrives det således som ⟨r⟩ plus det hævende diakritiskum, ⟨r̝⟩. (Før IPA Kiel-konventionen fra 1989 havde det et særligt symbol ⟨ɼ⟩). Den er normalt stemmet, men der findes en stemmeløs allofon [r̝̊] som med mange andre tjekkiske konsonanter.

Hør: [r̝] (



Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er den stemmede alveolære trille?


Svar: Den voiced alveolære trille er en type konsonant, som findes i nogle talte sprog. Den kaldes normalt for det rullede R, det rullende R eller det trillede R.

Sp: Hvad er det internationale fonetiske alfabets bogstav for denne lyd?


Svar: Det internationale fonetiske alfabet for denne lyd er ⟨r⟩.

Spørgsmål: Hvilket symbol bruger X-SAMPA til at repræsentere denne lyd?


A: X-SAMPA-symbolet for denne lyd er r.

Spørgsmål: Bruger ordbøger på engelsk og tysk nogle gange symbolet ⟨r⟩?


A: Ja, ordbøger for sprog som engelsk og tysk bruger nogle gange symbolet ⟨r⟩, selv om de har rhotiske konsonanter, der ikke er en alveolær trille, fordi det er nemmere at skrive bogstavet r.

Sp: Er den stemmede alveolære trille nogle gange en allofon af den alveolære tap [ɾ] i mange indoeuropæiske sprog?


Svar: Ja, i mange indoeuropæiske sprog er denne lyd nogle gange en allofon af den alveolære trille [ɾ], især i ubetonede stavelser.

Spørgsmål: Er der sprog, der behandler disse to lyde som forskellige lyde?


A: Ja, nogle sprog som catalansk, spansk, albansk og nogle portugisiske sprog behandler disse som to forskellige lyde.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3