Det vietnamesiske alfabet (chữ Quốc ngữ på vietnamesisk) er en version af det latinske alfabet, der bruges til at skrive det vietnamesiske sprog. Det bruger alle bogstaverne i ISO's latinske grundalfabet undtagen F, J, W og Z (som kun findes i låneord og navne). Alfabetet er blevet ændret betydeligt for at kunne gengive vietnamesisk udtale korrekt: nogle bogstaver får ny udtale, et nyt bogstav (Đ) er tilføjet, og flere vokaltegn og tonemarkeringer er indført.

Oversigt over bogstaver

Det moderne vietnamesiske alfabet indeholder 29 bogstaver i denne rækkefølge:

A Ă Â B C D Đ E Ê G H I K L M N O Ô Ơ P Q R S T U Ư V X Y

F, J, W og Z forekommer kun i låneord og internationale navne. Digraffer som digraffer (fx CH, NG, NH, TH, TR, PH, QU, GH, NGH, GI) bruges ofte i skrift men regnes normalt ikke som separate bogstaver i moderne alfabetisk sortering.

Vokaler og vokaldiakritika

Vietnamesisk har et rigt vokalsystem. De grundlæggende vokaler og deres modificerede former er:

  • Enkle vokaler: a, e, i, o, u, y
  • Vokaler med kort/ændret kvalitet: ă (kort a), â (lukket a), ê (lukket e), ô (lukket o)
  • Vokaler med horn: ơ, ư (særlige vokallyde med en »horn«-diakrit)

Sammen giver det tolv grundlæggende vokalbogstaver: a, ă, â, e, ê, i, o, ô, ơ, u, ư, y. Disse vokaler kan kombineres i diftonger og triptonger og bære både vokaldiakritika (breve, cirkumfleks, horn) og tonemarkeringer samtidig — derfor ser man ofte flere tegn oven på eller under samme bogstav, f.eks. Ắ, Ằ, Ẳ, Ẵ, Ặ (Ă med de fem toneformer).

Toner og tonemarkeringer

Vietnamesisk er et tonalt sprog. I standardsproget (nordvietnamesisk/Hanoi) er der seks toner, som markeres grafisk:

  • ngang (mæssig — ingen tonemarkering, fx ma)
  • sắc (stigende mark — akut accent, fx má)
  • huyền (faldende mark — grav accent, fx mà)
  • hỏi (spørgende/fald-stigende — hook above, fx mả)
  • ngã (knirkende/crest — tilde, fx mã)
  • nặng (kort og kraftigt — punkt under, fx mạ)

Tonetegnet sættes normalt på den mest fremtrædende vokal i stavelsen (den "kernende" vokal). Hvis vokalen bærer allerede en vokaldiakritik (fx â, ă, ê, ô, ơ, ư), kombineres disse tegn: fx ấ (â + akut), ằ (ă + grav), ộ (ộ = ô + punkt under).

Konsonanter, digraffer og udtale

Nogle bogstaver og kombinationer opfører sig forskelligt fra, hvad læsere af andre latinske alfabeter forventer:

  • Đ er et selvstændigt bogstav og repræsenterer en stemt dental/alveolar stemt lyd (ofte sammenlignet med det engelske »d« i mange vietnamesiske dialekter); det adskiller sig klart fra D.
  • D udtales forskelligt afhængigt af dialekt: i Hanoi (nord) lyder det ofte som /z/ (en »z«-lyd), mens det i sydvietnamesisk ofte lyder som /j/ (som engelsk »y«). Derfor kan samme bogstav lyde forskelligt i landet.
  • GI og Y giver ofte en »y«-agtig lyd (som engelsk »y« i »yes«).
  • G udtales som »g« (som i »gå«) foran a, o, u og som blødng i andre positioner; GH bruges foran e/i for at sikre »g«-lyden. C og K kan begge repræsentere »k«-lyden i forskellige miljøer.
  • Q følges altid af U og danner QU, udtalt omtrent som »kw« i mange tilfælde.
  • Digraffer som NG/NGH og NH dækker nasale lyde (som »ng« og »nh«), mens CH, TH, PH, TR er almindelige konsonantkombinationer med faste udtaler, der dog kan variere med dialekt.

Dialektforskelle (nord vs. syd vs. centralt) påvirker især lyde som D, R, GI og TR — det er derfor nyttigt at være opmærksom på regional udtale ved lytning eller læring.

Historie og udbredelse

Systemet chữ Quốc ngữ blev udviklet af europæiske (især portugisiske og franske) missionærer i det 17. århundrede og standardiseret senere, bl.a. af Alexandre de Rhodes. Det erstattede gradvist det tidligere chữ Nôm (og tidligere kinesiske tegn i officiel brug) i løbet af 19. og 20. århundrede og er i dag det officielle skriftsystem i Vietnam. Den fonetiske skrift gjorde det væsentligt lettere at lære skriftligt vietnamesisk og har spillet en stor rolle i udbredelsen af alfabetisk læsning og uddannelse.

Praktiske bemærkninger

  • På computere og i Unicode er alle kombinationer af vokaler og tonemarkeringer understøttet, men korrekt visning kræver passende skrifttype, der kan vise både vokaldiakritika og tonemarkeringer.
  • Når man lærer vietnamesisk, er det vigtigt at mestre både vokallyde og toner — en forkert tone kan give et helt andet ord.
  • Selvom skriften ser kompleks ud på grund af de mange diakritiske tegn, følger den faste regler, og tegn sættes konsekvent på den vokal, der bærer stavelsens tone og kvalitet.

Eksempel på ord med samme stavelsesbase men forskellige toner: ma (forskelligt efter dialekt: fx »skygge«), má, mà, mả, mã, mạ — alle med hver deres betydning. Dette illustrerer, hvorfor tonemarkeringerne er centrale i chữ Quốc ngữ.