Romanisering af græsk

Romanisering af græsk er en måde at skrive det græske sprog (enten oldgræsk eller moderne græsk) med det romerske alfabet. Dette kan enten gøres ved at afbilde bogstaver (kaldet translitteration) eller ved at afbilde lyde (kaldet transskription). Det græske navn Ἰωάννης kan translittereres som Johannes, som blev til John, på moderne engelsk. På moderne græsk skrives det generelt Γιάννης, som translittereres til Yannis. Det maskuline græske ord Ἅγιος eller Άγιος kan på forskellig vis optræde som Hagiοs, Agios, Aghios eller Ayios, eller blot oversættes som "Holy" eller "Saint" i engelske former af græske stednavne.

De traditionelle engelske gengivelser af græske navne stammer fra romerske systemer, der blev indført i oldtiden. Selve det romerske alfabet var en form af det kumæiske alfabet, der blev udviklet fra det euboeiske skrift, hvor Χ blev vurderet som /ks/ og Η som /h/, og hvor der blev anvendt alternative former af Λ og Σ, der blev til L og S. Da denne skrift blev brugt til at skrive det klassiske græske alfabet, blev ⟨κ⟩ erstattet med ⟨c⟩, ⟨αι⟩ og ⟨οι⟩ blev til ⟨æ⟩ og ⟨œ⟩, og ⟨ει⟩ og ⟨ου⟩ blev forenklet til ⟨i⟩ (sjældnere - svarende til en tidligere udtale -⟨e⟩) og ⟨u⟩. Aspirerede konsonanter som ⟨θ⟩, ⟨φ⟩, initial-⟨ρ⟩ og ⟨χ⟩ skrev man blot ud af lyden: ⟨th⟩, ⟨ph⟩, ⟨rh⟩ og ⟨ch⟩. Fordi den engelske ortografi har ændret sig så meget i forhold til det græske originalsprog, gengiver moderne videnskabelig translitteration nu normalt ⟨κ⟩ som ⟨k⟩ og diftongerne ⟨αι, οι, ει, ου⟩ som ⟨ai, oi, ei, ou⟩. Moderne lærde gengiver også i stigende grad ⟨χ⟩ som ⟨kh⟩.Lydene i det græske sprog ændrede sig: Moderne græsk lyder anderledes end oldgræsk. Dette har også haft indflydelse på de lektorer, der bruges på engelsk og andre sprog. Det førte til en række forskellige romaniseringer af navne og stednavne i det 19. og 20. århundrede. Den græske organisation for standardisering (ELOT) udsendte sit system i samarbejde med den internationale organisation for standardisering (ISO) i 1983. Dette system blev vedtaget (med mindre ændringer) af De Forenede Nationers femte konference om standardisering af geografiske navne i Montreal i 1987, af Det Forenede Kongeriges Permanent Committee on Geographical Names for British Official Use (PCGN) og af USA's Board on Geographic Names (BGN) i 1996 og af ISO selv i 1997. Romanisering af navne til officielle formål (som i pas og identitetskort) skulle bruge ELOT-systemet i Grækenland indtil 2011, hvor en juridisk beslutning tillod grækerne at bruge uregelmæssige former (som "Demetrios" for Δημήτριος), forudsat at officielle identifikations- og dokumenter også angiver standardformerne (som f.eks. "Demetrios ELLER Dimitrios"). Andre romaniseringssystemer er BGN/PCGN's tidligere system fra 1962 og det system, der anvendes af American Library Association og USA's Library of Congress.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er romanisering af græsk?

Q: Hvordan kan det gøres?

Spørgsmål: Hvad er et eksempel på translitteration på engelsk?

Spørgsmål: Hvordan adskiller moderne græsk sig fra oldgræsk?

Spørgsmål: Hvem udstedte deres system til romanisering af navne til officielle formål?

Spørgsmål: Hvornår blev ELOT's system vedtaget af forskellige organisationer?

Spørgsmål: Må grækerne bruge uregelmæssige former, når de skriver deres navne officielt?

Søg efter bogstav