Det internationale fonetiske alfabet | et system til at nedskrive lyde
Det internationale fonetiske alfabet (IPA) er et system til at skrive lyde ned. Det blev oprettet af International Phonetic Association i 1886, så folk kunne skrive sproglyde ned på en standardiseret måde. Lingvister, sproglærere og oversættere bruger dette system til at vise ords udtale.
Wikipedia bruger også IPA til at vise, hvordan visse ord skal udtales. De fleste symboler er bogstaver i det latinske alfabet eller variationer af det. F.eks. skrives den palatale approximant (y'et i "i går") med [j]. I IPA kan symboler skrives mellem skråstreger (kaldet en bred transskription, f.eks. kan "lille" skrives som /lɪtl/ ) eller i firkantede parenteser (kaldet en snæver transskription, f.eks. kan "lille" skrives [lɪɾɫ], hvilket er den måde, som bestemte grupper siger det på). Smal omskrivning er mere præcis end bred.
IPA har kun symboler for lyde, der normalt bruges i talesprog. Udvidelserne til det internationale fonetiske alfabet (eller extIPA) bruges til at skrive andre lyde ned.
IPA'en ændres nogle gange, og der tilføjes eller fjernes symboler. Lige nu er der 107 forskellige bogstaver i IPA. Der er også 52 tegn, som tilføjes til bogstaver for at ændre deres lyd. Disse tegn kaldes "diakritiske tegn".
Den officielle oversigt over IPA, revideret i 2020
Historie
I 1886 dannede en gruppe franske og britiske sproglærere den internationale fonetiske forening. Disse lærere brugte i begyndelsen det romiske alfabet. Senere ændrede de alfabetet, så de forskellige sprog alle kunne skrive de samme lyde med de samme bogstaver.
Anvendelse af alfabetet
IPA er lavet således, at der er ét symbol for hver lyd. Det betyder, at hvert bogstav altid har den samme lyd. Dette er anderledes end på engelsk. På engelsk giver nogle bogstaver flere lyde. F.eks. udtales bogstavet <x> på engelsk normalt som to lyde ([ks]), men det kan også udtales som [gz] eller [z].
Breve
Det internationale fonetiske alfabet har bogstaver for tre typer lyde: pulmonale konsonanter, ikke-pulmonale konsonanter og vokaler.
Pulmonale konsonanter
Pulmonale konsonanter dannes ved at blokere luft, der kommer fra lungerne. De fleste konsonanter (og alle engelske konsonanter) er pulmonale konsonanter. Symbolerne for disse lyde er opstillet i en tabel. Rækkerne viser, hvordan lyden dannes (artikulationsmåde), og kolonnerne viser, hvor den dannes (artikulationssted).
IPA: Pulmoniske konsonanter | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Symboler til højre i en celle er stemmeløse, symboler til venstre er stemmeløse. Grå områder er lyde, som er umulige. |
Ikke-pulmoniske konsonanter
Ikke-pulmoniske konsonanter dannes uden at der kommer luft fra lungerne. Der findes tre typer af ikke-pulmoniske konsonanter. Implosive konsonanter dannes ved at tage luft ind i munden. Ejektive konsonanter dannes ved at tvinge luften ud af strubehovedet i stedet for fra lungerne. Klik-konsonanter dannes ved at skabe en lufttæt lomme i munden og hurtigt slippe den.
IPA: Ikke-pulmoniske konsonanter | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gråzoner er lyde, som er umulige. |
Vokaler
Vokaler er lyde, der lyder uden at blokere luften overhovedet.
IPA: Vokaler | ||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
Vokaler ved siden af prikker er: uafrundede - afrundede |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det internationale fonetiske alfabet (IPA)?
A: Det internationale fonetiske alfabet (IPA) er et system til at skrive lyde ned. Det blev oprettet af International Phonetic Association i 1886 for at give en standardiseret måde at nedskrive udtalen af ord fra forskellige sprog på.
Spørgsmål: Hvem bruger IPA?
Svar: Lingvister, sproglærere og oversættere bruger dette system til at vise ords udtale. Wikipedia bruger også IPA til at vise, hvordan visse ord skal udtales.
Spørgsmål: Hvilken type symboler bruges der?
A: De fleste symboler, der anvendes i IPA, er bogstaver fra det latinske alfabet eller variationer af det. F.eks. skrives den palatale approximant (y'et i "i går") med [j].
Spørgsmål: Hvordan skriver man lyde med IPA?
A: Lyde kan skrives mellem skråstreger (kaldet en bred transskription) eller i firkantede parenteser (kaldet en smal transskription). Smal omskrivning er mere præcis end bred.
Spørgsmål: Hvilke typer af lyde omfatter den?
A: IPA har kun symboler for lyde, der normalt anvendes i talte sprog. Udvidelserne til det internationale fonetiske alfabet (Extensions to the International Phonetic Alphabet eller extIPA) bruges til at nedskrive andre lyde.
Spørgsmål: Ændrer det sig nogensinde?
A: Ja, nogle gange tilføjes eller fjernes der symboler fra IPA efter behov. Lige nu er der 107 forskellige bogstaver og 52 mærker, som tilføjes til bogstaver for at ændre deres lyd, kaldet "diakritiske tegn".