Wrangeløen

Historie

Baron Ferdinand von Wrangel (1796-1870) var en tysk opdagelsesrejsende og sømand i det russiske imperiums tjeneste. Han bemærkede fugle, der fløj mod nord nær Kolyma-floden. Heraf udledte han korrekt, at der var en ø i det arktiske hav. Han ledte efter øen i 1820'erne, men fandt den aldrig.

I 1881 fandt et amerikansk dampskib, Thomas L. Corwin, der ledte efter en forsvundet ekspedition, sig selv ud for Wrangel-øen. De søgte på øen efter overlevende, men fandt ingen. De hejste et amerikansk flag på den og gjorde krav på den til USA... De kaldte den "New Columbia", men navnet blev aldrig hængende. Der blev ikke gjort noget ved opdagelsen i de næste 30 år.

I 1913 ledede Vilhjalmur Stefansson en stor ekspedition for at finde et forsvundet kontinent, som han troede lå under den arktiske indlandsis. De sejlede ud fra Victoria, British Columbia den 17. juni 1913. Seks uger senere blev deres skib fanget i isen. Stefansson og flere ledsagere forlod ekspeditionen og vendte tilbage i sikkerhed. Da skibet blev knust, slog besætningen lejr på isen. I marts 1914 førte kaptajn Bartlett det, der var tilbage af besætningen, 80 sømil over isen til Wrangel Island. Tolv overlevende blev samlet op af en lille hvalfangerskonnert i september 1914.

I 1921 gjorde Stefansson krav på Wrangel-øen til Canada. En ekspedition fra Canada for at kolonisere øen mislykkedes. I 1926 genetablerede Rusland sit krav på øen ved at oprette en koloni på øen. Til sidst vendte kolonisterne tilbage til fastlandet og efterlod øen øde.

I 1976 erklærede Sovjetunionen øen for en zapovednika, et føderalt beskyttet naturreservat. På engelsk hedder den Wrangel Island Nature Reserve. Det beskytter store kolonier af snegæs, isbjørne og hvalrosser, der lever her. Kun officielle russiske regeringsmedarbejdere og inviterede gæster kan besøge reservatet.

Galápagos i det høje nord

Wrangel-øen var aldrig dækket af gletsjere under de sidste istider, og den blev aldrig dækket af vand, da isen trak sig tilbage. Jorden og planterne på Wrangel har ikke været forstyrret af tiden. De indre dale er hovedsageligt gammel pleistocæn tundra. De kan prale af over 400 unikke plantearter.

Dyreliv

Selv om klimaet er meget barskt, har Wrangel-øen et stort og varieret dyreliv. Det er verdens største isbjørnehulested. Der er omkring 400 hunbjørne, som opfostrer deres unger her. Den har verdens største bestand af stillehavsvalrosser. Øen har store bestande af snegæs, sneugler, sæler, arktiske ulve, polarræve og lemminger. En ting, som øen synes at mangle, er myg.

Uldhårede pattedyr

Wrangel-øen kan have været det sidste sted, hvor der fandtes uldhårede mammutter (Mammuthus primigenius), inden de uddøde. Øen er oversået med mammutstødtænder. Her fandtes en bestand af mammutter ca. 6.000 år efter, at de uddøde på fastlandet. De levede indtil ca. 1650 f.Kr., da de store pyramider i Giza allerede var 1000 år gamle. Arkæologiske beviser på øen viser, at de var en mindre variant, Mammuth primigenius wrangelensis.