Wrangeløen – russisk arktisk ø, naturreservat med isbjørne og sidste mammutter
Wrangeløen — russisk arktisk ø og naturreservat med isbjørne, rigt arktisk dyreliv og muligt sidste levested for uldhårede mammutter.
Wrangel Island (russisk: о́стров Вра́нгеля) er en lille ø i det Arktiske Ocean, der tilhører Rusland. Den ligger mellem det tjetjiske hav og det østsibiriske hav. Wrangeløen ligger på tværs af 180°-meridianen. Den internationale datolinje er forskudt mod øst på denne breddegrad for at undgå øen og den tjetjiske halvø på det russiske fastland. Den er ca. 7 500 kvadratkilometer stor (ca. på størrelse med den amerikanske delstat Delaware). Det nærmeste landområde til Wrangel Island er den lille og stenede Herald Island, der ligger 60 km østpå. Afstanden til det nærmeste punkt på det sibiriske fastland er 140 km (87 mi). Wrangel Island kan have været det sidste sted på jorden, hvor Woolly Mammoth overlevede. Den er hjemsted for mange arktiske dyr, herunder isbjørne. Siden 1976 har den været et naturreservat.
Geografi og klima
Øen ligger i det høje Arktis og består af lavt kuperet terræn med tundra, vidtstrakte moser, søer, floder og permafrost. Klimaet er arktisk med lange, kolde vintre, kort sommer og hyppig tilstedeværelse af havis om vinteren og forår. Om sommeren oplever området midnatssol, mens der om vinteren forekommer polarnat.
Flora og dyreliv
Wrangeløen er et af de mest biologisk produktive områder i den russiske arktis på grund af sit rige kyst- og havområdemiljø. Området fungerer som vigtigt ynglested og rasteplads for mange arktiske fugle og marine pattedyr.
- Isbjørne: Øen er kendt for høje tætheder af isbjørne, og den er et vigtigt område for parring og opvækst af unger.
- Marine pattedyr: Flere sælarter og hvalrosser ses langs kysterne, og havområderne omkring øen er vigtige fourageringsområder.
- Fugleliv: Store kolonier af vandfugle og måger yngler på øens klippe- og kystområder; øen er vigtig for trækfugle i Arktis.
- Forhistorisk fauna: Wrangeløen er berømt for at være et af de sidste tilholdssteder for uldhårede mammutter — de overlevede her som isolerede bestande indtil relativt sent i forhistorisk tid (få tusinde år før vor tid).
Mennesker og historie
Der har aldrig været nogen stor permanent civil befolkning på øen. Spor af forhistorisk menneskelig aktivitet findes i området, men i nyere tid har øen primært været besøgt af forskere, jægere og sporadiske ekspeditioner. Øen er opkaldt efter den russiske opdagelsesrejsende Ferdinand von Wrangel. Den høre administrativt til Chukotka-regionen i Rusland.
Beskyttelse og international betydning
Wrangeløen blev oprettet som naturreservat i 1976 for at beskytte dens unikke økosystem og dyreliv. Reservatet omfatter både øen og tilgrænsende farvande. I 2004 blev Wrangeløen og nærliggende Herald Island udnævnt til UNESCOs verdensarvsliste på grund af deres enestående biologiske mangfoldighed og rolle som tilholdssted for truede arter.
Praktisk og forskningsmæssig betydning
På øen findes sæsonbetonede forskningsstationer og patruljer fra naturbevarende myndigheder, som overvåger vigtige bestande som isbjørne og fuglekolonier. Adgang er stærkt reguleret for at minimere menneskelige forstyrrelser, idet øens sårbare natur og arktiske klima gør den særlig følsom over for indgreb og klimaforandringer.
Fakta i korte træk:
- Størrelse: ca. 7 500 km².
- Liggeplads: mellem tjetjiske hav og østsibiriske hav, krydser 180°-meridianen.
- Beskyttelse: naturreservat siden 1976; UNESCO-verdensarv 2004.
- Nøglearter: isbjørn, hvalros, sæler, mange arktiske fugle; historisk hjemsted for uldhåret mammut.
Wrangeløen er et eksempel på et arktisk økosystem med stor videnskabelig og bevarelsesmæssig værdi — både som levested for nuværende arter og som vindue til fortidens dyr gennem øens unikke paleontologiske og genetiske historie.
Placering af Wrangel Island
Wrangel-øen
Historie
Baron Ferdinand von Wrangel (1796-1870) var en tysk opdagelsesrejsende og sømand i det russiske imperiums tjeneste. Han bemærkede fugle, der fløj mod nord nær Kolyma-floden. Heraf udledte han korrekt, at der var en ø i det arktiske hav. Han ledte efter øen i 1820'erne, men fandt den aldrig.
I 1881 fandt et amerikansk dampskib, Thomas L. Corwin, der ledte efter en forsvundet ekspedition, sig selv ud for Wrangel-øen. De søgte på øen efter overlevende, men fandt ingen. De hejste et amerikansk flag på den og gjorde krav på den til USA... De kaldte den "New Columbia", men navnet blev aldrig hængende. Der blev ikke gjort noget ved opdagelsen i de næste 30 år.
I 1913 ledede Vilhjalmur Stefansson en stor ekspedition for at finde et forsvundet kontinent, som han troede lå under den arktiske indlandsis. De sejlede ud fra Victoria, British Columbia den 17. juni 1913. Seks uger senere blev deres skib fanget i isen. Stefansson og flere ledsagere forlod ekspeditionen og vendte tilbage i sikkerhed. Da skibet blev knust, slog besætningen lejr på isen. I marts 1914 førte kaptajn Bartlett det, der var tilbage af besætningen, 80 sømil over isen til Wrangel Island. Tolv overlevende blev samlet op af en lille hvalfangerskonnert i september 1914.
I 1921 gjorde Stefansson krav på Wrangel-øen til Canada. En ekspedition fra Canada for at kolonisere øen mislykkedes. I 1926 genetablerede Rusland sit krav på øen ved at oprette en koloni på øen. Til sidst vendte kolonisterne tilbage til fastlandet og efterlod øen øde.
I 1976 erklærede Sovjetunionen øen for en zapovednika, et føderalt beskyttet naturreservat. På engelsk hedder den Wrangel Island Nature Reserve. Det beskytter store kolonier af snegæs, isbjørne og hvalrosser, der lever her. Kun officielle russiske regeringsmedarbejdere og inviterede gæster kan besøge reservatet.
Galápagos i det høje nord
Wrangel-øen var aldrig dækket af gletsjere under de sidste istider, og den blev aldrig dækket af vand, da isen trak sig tilbage. Jorden og planterne på Wrangel har ikke været forstyrret af tiden. De indre dale er hovedsageligt gammel pleistocæn tundra. De kan prale af over 400 unikke plantearter.
Dyreliv
Selv om klimaet er meget barskt, har Wrangel-øen et stort og varieret dyreliv. Det er verdens største isbjørnehulested. Der er omkring 400 hunbjørne, som opfostrer deres unger her. Den har verdens største bestand af stillehavsvalrosser. Øen har store bestande af snegæs, sneugler, sæler, arktiske ulve, polarræve og lemminger. En ting, som øen synes at mangle, er myg.
Uldhårede pattedyr
Wrangel-øen kan have været det sidste sted, hvor der fandtes uldhårede mammutter (Mammuthus primigenius), inden de uddøde. Øen er oversået med mammutstødtænder. Her fandtes en bestand af mammutter ca. 6.000 år efter, at de uddøde på fastlandet. De levede indtil ca. 1650 f.Kr., da de store pyramider i Giza allerede var 1000 år gamle. Arkæologiske beviser på øen viser, at de var en mindre variant, Mammuth primigenius wrangelensis.
Spørgsmål og svar
Q: Hvor ligger øen Wrangel?
A: Wrangel Island ligger i Det Arktiske Ocean og hører til Rusland, mellem Chukchihavet og Det Østsibiriske Hav.
Q: Hvad er størrelsen på Wrangel Island?
A: Wrangel Island dækker et område på ca. 7.500 kvadratkilometer, hvilket er nogenlunde samme størrelse som den amerikanske stat Delaware.
Q: Hvor er den internationale datolinje forskudt mod øst for at undgå?
A: Den internationale datolinje er forskudt mod øst på Wrangeløens breddegrad for at undgå øen og Chukchi-halvøen på det russiske fastland.
Q: Hvor langt er der til det nærmeste land på Wrangeløen?
A: Det nærmeste land til Wrangel Island er den lille og klippefyldte Herald Island, der ligger 60 km mod øst.
Q: Hvilke dyr kan man finde på Wrangel Island?
A: Wrangel Island er hjemsted for mange arktiske dyr, herunder isbjørne, og kan have været det sidste sted på jorden, hvor uldne mammutter overlevede.
Q: Hvornår blev Wrangeløen et naturreservat?
A: Wrangel Island blev et naturreservat i 1976.
Q: Hvad er afstanden til det nærmeste punkt på det sibiriske fastland?
A: Afstanden til det nærmeste punkt på det sibiriske fastland er 140 km (87 mi) fra Wrangel Island.
Søge