Det Østsibiriske Hav er et marginalt hav i det Arktiske Ocean. Det ligger mellem det arktiske kap i nord, Sibiriens kyst i syd, de nysibiriske øer i vest og Cape Billings, tæt på Tjukotka, og Wrangeløen i øst. Dette hav grænser op til Laptevhavet i vest og Tjukishavet i øst.
Geografi og dybde
Østsibiriske Havet er overvejende lavvandet; store dele er mindre end 50 meter dybe, hvilket påvirker bølgeforhold, isdannelse og økosystemet. Kystlinjen er forholdsvis ujævn og måles til cirka 3.016 km i længde. Flere øer og skær ligger langs kanten af havet, hvoraf Wrangeløen er en af de mest kendte på grund af sit rige fugleliv og status som beskyttet område.
Klima, is og havstrømme
Klimaet er arktisk og barskt: lange, kolde vintre og korte, kølige somre. Vandets saltindhold er relativt lavt som følge af stor tilførsel af smeltevand fra floder og is, og der er hyppig tåge, især om sommeren. Isdækket er til stede det meste af året; isfelterne smelter først helt i august-september, men dette varierer fra år til år og påvirkes i stigende grad af klimaændringer. Havstrømmene er generelt langsomme, og der kan forekomme lavvande (nogle steder under 25 cm), hvilket hæmmer sejlads og påvirker transport af varme og næringsstoffer.
Vandløb og hydrologi
Havet modtager ferskvand fra en række store og små floder. De vigtigste er Indigirka, Alazeya, Ujandina, Chukochya-floden, Kolyma, Rauchua, Chaun og Pegtymel. Mange af disse floder er karakteriseret ved store sæsonvariationer med høj udledning under optøning om foråret og forsommeren. Kun få af floderne er sejlbare i mere end korte strækninger, og flodernes udløb bidrager til det lave saltniveau og skaber særlige brakke kystøkosystemer.
Flora, fauna og økologi
Østsibiriske Havet er økologisk mindre produktivt end mange andre havområder i Arktis, men området er alligevel vigtigt for en række arktiske arter. Typiske dyr omfatter isbjørn, forskellige sælarter, hvaler (fx narhvaler og pukkelhvaler, når føde forekommer), hvalrosser samt et udvalg af fugle som havterner og alkefugle. Det marine liv omfatter blandt andet arktisk torsk og krebsdyr, men biodiversiteten er generelt lavere end i mere tempererede farvande.
Befolkning og bosættelser
Kystområderne har været beboet i tusindvis af år af oprindelige folk som Yukaghirs, Chukchi og senere Evens og Evenks. Befolkningstætheden er i dag meget lav. Den største by og vigtigste havn ved Østsibiriske Hav er Pevek, som er den nordligste by på det russiske fastland og fungerer som lokalt center for handel, forsyninger og nogle industrielle aktiviteter.
Økonomisk aktivitet og forskning
Området har begrænset kommerciel aktivitet på grund af isforhold, lav befolkningstæthed og svære logistiske forhold. Der er dog interesse for udvinding af naturressourcer (olie, gas og mineraler) samt for fiskeri i dele af regionen. Forskningsmæssigt er Østsibiriske Havet et af de mindst undersøgte områder i Arktis; tilgangsproblemer, is og vejr gør feltarbejde vanskeligt, men havet er af stor interesse i forbindelse med studier af klimaændringer, havis-dynamik, biologisk mangfoldighed og permafrostkysterosion.
Miljø og fremtidige udfordringer
Klimaopvarmning har konsekvenser for havets isdække, kysterosion og permafrost, hvilket igen påvirker lokalsamfund, dyreliv og infrastruktur. Mindre is kan forlænge den årlige sejladsperiode i visse år, men det åbner også for større menneskelig påvirkning og øget risiko for forurening. Beskyttelse af habitat, overvågning af miljøændringer og bæredygtig forvaltning af naturressourcer vurderes som centrale udfordringer fremover.
Hurtige facts
- Type: Marginalt hav i det Arktiske Ocean
- Dybdestandard: For det meste mindre end 50 meter
- Kystlinje: Cirka 3.016 km
- Største by: Pevek
- Vigtige floder: Indigirka, Alazeya, Ujandina, Chukochya-floden, Kolyma, Rauchua, Chaun, Pegtymel
På grund af sin beliggenhed og sit klima forbliver Østsibiriske Havet et område med stor videnskabelig interesse, men med logistiske og miljømæssige udfordringer, som stiller krav til både forskning og forvaltning i årene fremover.
