Wrangell-bjergene er en høj bjergkæde i det østlige Alaska i USA. En stor del af bjergkæden ligger i Wrangell-Saint Elias National Park and Preserve. Wrangell-bjergene blev skabt af vulkaner. Den næst- og tredjehøjeste vulkan i USA, Mount Blackburn og Mount Sanford, ligger der. Bjergkæden har sit navn efter Mount Wrangell, som er en af de største skjoldvulkaner i verden. Det er også det eneste bjerg i bjergkæden, der er en aktiv vulkan.
Geologi og vulkanisme
Wrangell-bjergene er et resultat af komplekse tektoniske processer, hvor dele af den pacifiske plade skubbes ind under Nordamerika. Det har ført til omfattende vulkansk aktivitet gennem millioner af år og dannelsen af både skjoldvulkaner og mere massive vulkanske massiver. Mount Wrangell er især bemærkelsesværdig som en stor, isdækket skjoldvulkan med aktive fumaroler i krateret og termisk aktivitet, selvom den ikke har hyppige eksplosive udbrud i historisk tid. Vulkanismen i området har også formet store højalpine massiver og skabt grundlaget for de talrige gletsjere.
Landskab og klima
Terrænet i Wrangell-bjergene er dramatisk: høje tinder, brede isfelter, store gletsjere og dybe dale. Store gletsjere skærer sig ned gennem bjergene og fodrer floder, der løber ud i lavlandet. Bjergkæden ligger lige nordvest for Saint Elias-bjergene og nordøst for Chugach-bjergene. Der er så mange bjerge der, at de blokerer for den varme fugtige luft over Stillehavet. Derfor er stederne nord for Wrangell-bjergene nogle af de koldeste områder i Nordamerika om vinteren. På de lavere og mere kystnære sider kan vejret være fugtigt og omskifteligt med kraftig nedbør, mens indlandssiderne er markant koldere og mere kontinentale.
Dyreliv og menneskers historie
Området rummer et rigt dyreliv tilpasset ekstreme forhold: moskus, caribou, elb (moose), grizzlybjørn, ulv og mange fuglearter findes i og omkring dalene og floderne. Den vegetative dække er sparsomt i højderne, men i lavere områder findes tundra og bjergskov.
Wrangell-bjergene har også en lang menneskelig historie. Oprindelige folkeslag som Ahtna og Tlingit har brugt området i årtusinder til jagt, fiskeri og samlevirksomhed. I nyere tid førte det tidlige 1900-tals minedrift (bl.a. i Kennecott/ McCarthy-området) til kortvarig industriel aktivitet, efterfulgt af bevarelse som nationalpark.
Wrangell-Saint Elias National Park
En stor del af bjergkæden ligger i Wrangell-Saint Elias National Park and Preserve, som er en af USA's største nationalparker og en del af et større UNESCO-beskyttet område sammen med Kluane, Glacier Bay og Tatshenshini-Alsek. Parken beskytter et stort sammenhængende vildmarksområde med høje bjerge, massive gletsjere og vigtige levesteder.
Parken er populær til oplevelser som vandring, bjergbestigning, gletsjerture, fly- og sightseeing samt historisk turisme ved tidligere minebyer. Adgang er ofte krævende: mange steder nås kun til fods, med fly eller via lange off-road veje. Besøgende skal være forberedte på fjendtligt vejr, afsides forhold og sikkerhed i bjerg- og isområde.
Beskyttelse og klimaudfordringer
Som mange andre højalpine områder påvirkes Wrangell-bjergene af klimaændringer: gletsjere trækker sig tilbage, permafrost ændres, og økosystemerne tilpasser sig. Området overvåges både for vulkansk aktivitet og for geologiske ændringer, og myndigheder samt forskere arbejder på at balancere bevarelse, forskning og sikker turisme.
Praktisk info: Hvis du planlægger at besøge området, så forvent lange afstande, få faciliteter og vekslende vejr. Lokale rangerkontorer og parkmyndigheder kan give opdaterede oplysninger om adgang, forhold ved gletsjere og sikkerhedsregler.
