Chukchihavet (Tjuktjerhavet) er et randhav i det Arktiske Ocean. Det afgrænses mod vest af De Long Strait ud for Wrangel Island og mod øst af Point Barrow i Alaska, hvor Beauforthavet ligger. Beringstrædet danner den sydligste grænse og forbinder det med Beringhavet og Stillehavet. Den vigtigste havn i Chukchihavet er Uelen i Rusland. Den internationale datolinje går gennem Tjukishavet; den er bevidst flyttet mod øst for at undgå Wrangeløen samt det autonome distrikt Tjukotka på det russiske fastland.

Geografi og kyster

Havet dækker et areal på cirka 595.000 km² (230.000 mi²) og er overvejende et lavvandet shelveshav med skrånende kontinentalsokler mod dybere bassiner. Området har relativt få øer sammenlignet med mange andre arktiske farvande. Wrangel Island ligger ved havets nordvestlige grænse, Herald Island nær den nordlige grænse, og enkelte små øer findes langs de sibiriske og alaska-kyster. På grund af isforholdene er sejlads i praksis begrænset til omkring fire måneder om året i de fleste områder (typisk sensommer–efterår).

Floder, kystbyer og bosættelser

Langs den sibiriske kyst findes en række faste lokaliteter og kyststrækninger, bl.a.:

  • Sibirien er der følgende: Kap Billings, Kap Schmidt, Amguyema-floden, Kap Vankarem, den store Kolyuchinskaya-bugt, Neskynpil'gyn-lagunen, Kap Serdtse-Kamen, Enurmino, Chegitun-floden, Inchoun, Uelen og Kap Dezhnev.

På alaskisk side udmunder flere floder i Chukchihavet, og vigtige vandsystemer og bosættelser inkluderer:

  • Alaska er de floder som Kivalina, Kobuk, Kokolik, Kukpowruk, Kukpuk, Noatak, Utukok, Pitmegea og Wulik.
  • Fra sibirisk side er Amguyema, Ioniveyem og Chegitun blandt de større floder, der løber ud i havet.

Befolkning, økonomi og kultur

Havet er opkaldt efter det chukchi-folk, som traditionelt bor langs kysterne og på Tjukotka-halvøen. Chukchierne og andre oprindelige folk i området har i årtusinder levet af fiskeri, hvalfangst og hvalrosjagt, samt jagt på sæler og indsamling af havfugle. I dag er mange kystsamfund fortsat afhængige af disse ressourcer til føde og kultur, samtidig med at moderne forsyninger og infrastruktur gradvist har nået nogle af byerne.

Klima, is og havstrømme

Chukchihavet har et koldt arktisk klima med langvarig havis om vinteren og et kortere, delvist isfrit sejladsvindue om sommeren. Indstrømning af relativt varmt, næringsrigt vand fra Beringhavet gennem Beringstrædet påvirker temperatur, saltholdighed og havøkologi i området. Samtidig interagerer lokale isforhold med større arktiske cirkulationssystemer (f.eks. Beaufortgyre) og bestemmer udbredelsen af arktiske habitater.

Dyreliv

Chukchihavet er hjem for en række arktiske arter: hvalrosser, forskellige sælarter, isbjørn, hvaler (f.eks. grønlandshval og narhval i tilgrænsende farvande), hvidhval og et rigt fugleliv ved kystklinter og øer. Fisk som arktisk torsk og øvrige pelagiske arter er vigtige for både økosystemet og lokalt fiskeri.

Miljø, klimaændringer og fremtidige udfordringer

Klimaændringer har allerede ført til reduceret havisudbredelse og længere perioder med åbent vand i sommermånederne. Det øger potentielt mulighederne for skibstrafik, fiskeri og ressourcemobilisering, men medfølger også risici: ændringer i økosystemer, trusler mod traditionelle leveveje for de oprindelige befolkninger, øget risiko for olie- og kemikalieudslip samt pres på sårbare arter. Beskyttelse af vigtige områder, overvågning af is- og biologiske forhold og samarbejde mellem Rusland, USA og oprindelige samfund er centrale elementer i forvaltningen af regionen.

Beskyttelse og forskning

Området omkring Wrangel Island er kendt for sin biologiske værdi og er bl.a. beskyttet som naturreservat og anerkendt internationalt. Løbende forskning fokuserer på klimaeffekter, havstrømme, arktisk biodiversitet og de socioøkonomiske konsekvenser for kystbefolkningerne. Overvågning af isudbredelse og havtemperaturer er vigtig for skibsfartssikkerhed og miljøbeskyttelse.