Chukchihavet (Tjuktjerhavet) – Arktisk randhav ved Alaska og Sibirien
Chukchihavet: Arktisk randhav mellem Alaska og Sibirien — vildt dyreliv, isdækkede kyster, polarhistorie og tjetchisk kultur. Guide til natur, havne og rejseinfo.
Chukchihavet (Tjuktjerhavet) er et randhav i det Arktiske Ocean. Det afgrænses mod vest af De Long Strait ud for Wrangel Island og mod øst af Point Barrow i Alaska, hvor Beauforthavet ligger. Beringstrædet danner den sydligste grænse og forbinder det med Beringhavet og Stillehavet. Den vigtigste havn i Chukchihavet er Uelen i Rusland. Den internationale datolinje går gennem Tjukishavet; den er bevidst flyttet mod øst for at undgå Wrangeløen samt det autonome distrikt Tjukotka på det russiske fastland.
Geografi og kyster
Havet dækker et areal på cirka 595.000 km² (230.000 mi²) og er overvejende et lavvandet shelveshav med skrånende kontinentalsokler mod dybere bassiner. Området har relativt få øer sammenlignet med mange andre arktiske farvande. Wrangel Island ligger ved havets nordvestlige grænse, Herald Island nær den nordlige grænse, og enkelte små øer findes langs de sibiriske og alaska-kyster. På grund af isforholdene er sejlads i praksis begrænset til omkring fire måneder om året i de fleste områder (typisk sensommer–efterår).
Floder, kystbyer og bosættelser
Langs den sibiriske kyst findes en række faste lokaliteter og kyststrækninger, bl.a.:
- Sibirien er der følgende: Kap Billings, Kap Schmidt, Amguyema-floden, Kap Vankarem, den store Kolyuchinskaya-bugt, Neskynpil'gyn-lagunen, Kap Serdtse-Kamen, Enurmino, Chegitun-floden, Inchoun, Uelen og Kap Dezhnev.
På alaskisk side udmunder flere floder i Chukchihavet, og vigtige vandsystemer og bosættelser inkluderer:
- Alaska er de floder som Kivalina, Kobuk, Kokolik, Kukpowruk, Kukpuk, Noatak, Utukok, Pitmegea og Wulik.
- Fra sibirisk side er Amguyema, Ioniveyem og Chegitun blandt de større floder, der løber ud i havet.
Befolkning, økonomi og kultur
Havet er opkaldt efter det chukchi-folk, som traditionelt bor langs kysterne og på Tjukotka-halvøen. Chukchierne og andre oprindelige folk i området har i årtusinder levet af fiskeri, hvalfangst og hvalrosjagt, samt jagt på sæler og indsamling af havfugle. I dag er mange kystsamfund fortsat afhængige af disse ressourcer til føde og kultur, samtidig med at moderne forsyninger og infrastruktur gradvist har nået nogle af byerne.
Klima, is og havstrømme
Chukchihavet har et koldt arktisk klima med langvarig havis om vinteren og et kortere, delvist isfrit sejladsvindue om sommeren. Indstrømning af relativt varmt, næringsrigt vand fra Beringhavet gennem Beringstrædet påvirker temperatur, saltholdighed og havøkologi i området. Samtidig interagerer lokale isforhold med større arktiske cirkulationssystemer (f.eks. Beaufortgyre) og bestemmer udbredelsen af arktiske habitater.
Dyreliv
Chukchihavet er hjem for en række arktiske arter: hvalrosser, forskellige sælarter, isbjørn, hvaler (f.eks. grønlandshval og narhval i tilgrænsende farvande), hvidhval og et rigt fugleliv ved kystklinter og øer. Fisk som arktisk torsk og øvrige pelagiske arter er vigtige for både økosystemet og lokalt fiskeri.
Miljø, klimaændringer og fremtidige udfordringer
Klimaændringer har allerede ført til reduceret havisudbredelse og længere perioder med åbent vand i sommermånederne. Det øger potentielt mulighederne for skibstrafik, fiskeri og ressourcemobilisering, men medfølger også risici: ændringer i økosystemer, trusler mod traditionelle leveveje for de oprindelige befolkninger, øget risiko for olie- og kemikalieudslip samt pres på sårbare arter. Beskyttelse af vigtige områder, overvågning af is- og biologiske forhold og samarbejde mellem Rusland, USA og oprindelige samfund er centrale elementer i forvaltningen af regionen.
Beskyttelse og forskning
Området omkring Wrangel Island er kendt for sin biologiske værdi og er bl.a. beskyttet som naturreservat og anerkendt internationalt. Løbende forskning fokuserer på klimaeffekter, havstrømme, arktisk biodiversitet og de socioøkonomiske konsekvenser for kystbefolkningerne. Overvågning af isudbredelse og havtemperaturer er vigtig for skibsfartssikkerhed og miljøbeskyttelse.
Kort over Chukchihavet.
Forårsopbrud af havisen i Chukchihavet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det tjetjiske hav?
A: Det tschuktjiske hav er et randhav i det Arktiske Ocean, der ligger mellem Wrangel Island og Point Barrow i Alaska. Det er forbundet med Beringshavet og Stillehavet gennem Beringsstrædet.
Spørgsmål: Hvor stort er det tjetjenske hav?
A: Det tjetjenske hav har et areal på ca. 595 000 km² (230 000 mi²).
Sp: Hvornår kan man rejse i Tjukishavet?
Svar: Man kan kun rejse i Tjukishavet i ca. fire måneder om året.
Spørgsmål: Er der øer i Tjukishavet?
Svar: Der er meget få øer i Tschuktjisøen sammenlignet med andre havområder i Arktis. Wrangel Island ligger ved dens nordvestlige grænse og Herald Island nær dens nordlige grænse. Der er også et par små øer langs både den sibiriske og den alaskiske kyst.
Spørgsmål: Hvem bor på eller i nærheden af kysterne?
Svar: De mennesker, der bor på eller nær kysterne, kaldes "chukchier". De arbejder med fiskeri, hvalfangst og hvalrosjagt i dette kolde hav.
Spørgsmål: Hvilke steder ligger langs Sibiriens kyst i dette hav?
A: Steder langs Sibiriens kyst omfatter Kap Billings, Kap Schmidt, Amguyema-floden, Kap Vankarem, Kolyuchinskaya-bugten, Neskynpil'gyn-lagunen, Kap Serdtse-Kamen, Enurmino, Chegitun-floden, Inchoun Uelen og Kap Dezhnev.
Spørgsmål: Hvilke floder løber ind i den fra henholdsvis Alaska og Sibirien?
A: Blandt de floder, der løber ind i den fra Alaska, kan nævnes Kivalina-floden , Kobuk-floden , Kokolik-floden , Kukpowruk-floden , Kukpuk-floden , Noatak-floden , Utokok-floden , Pitmegea-floden og Wulik-floden . Blandt de floder, der løber ind i området fra Sibirien, er Amguyema-floden Ioniveyem-floden og Chegitun-floden .
Søge