Arktisk ræv (Vulpes lagopus) – fakta om udseende, adfærd og levested
Alt om arktisk ræv (Vulpes lagopus): udseende, adfærd, jagt, pels, levested og unger — fakta, billeder og praktiske tips til observation i Arktis.
Den arktiske ræv (eller "hvid ræv", "polarræv", "snorrev") er Vulpes lagopus. Det er en lille ræv, som lever i Arktis. Skulderhøjden er typisk omkring 25–30 cm, mens den samlede kropslængde (inklusive hale) ofte ligger mellem ca. 46 og 68 cm. Vægten varierer med årstid og lokalitet, men er normalt i omegnen af 2,5–8 kg; hunnerne har en tendens til at være mindre end hannerne. Den arktiske ræv har en kompakt, rund kropsform med kort næse, korte ben og små, lodne ører — alle træk, der mindsker varmetab. Den har en dyb, tyk pels, som er brun eller grå om sommeren og hvid om vinteren for at give camouflage i sneen. Der findes desuden en mørk ("blue") morf, der bevarer mørkere farver gennem året. I naturen lever polarræve typisk omkring 3–6 år, men nogle individer kan blive ældre i fangenskab.
Tilpasninger til kulden
Denne ræv kan leve i det kolde nord, selv når det er minus 30 grader eller lavere. Deres tykke pels og et tæt lag underuld udgør en fremragende isolering — pelsen hos polarræven er en af de bedste isolatorer blandt pattedyr. Pelsen vokser ekstra tæt om efteråret, og rævene lægger fedtreserver på (ofte mere end 50 % ekstra kropsvægt) som energi og ekstra isolering. De brede, fluffy poter med pels mellem tæerne gør det muligt for dem at gå på is og sne uden at synke for dybt og beskytter mod frost.
Sanser og jagt
Polarræven har meget gode ører og en skarp lugtesans, som hjælper den med at finde bytte under sneen. Når den hører bevægelser under sneen, springer den højt og styrter sig ned i sneen for at fange sit offer. Den er en opportunistisk altædere og spiser en bred vifte af fødeemner: lemminger, arktiske harer, fisk, fugle, æg, frugt, insekter, små sæler og ådsler. De gemmer ofte føde i små depoter (cache) til senere brug og følger undertiden større rovdyr som isbjørne for at finde rester — polarræve kan lugte kadavere, som isbjørne ofte efterlader, så langt væk som 10 til 40 km.
Adfærd og sociale forhold
Polarræve går ikke i dvale. De lever enten solitært eller i små familiegrupper afhængigt af fødetilgængeligheden. I gode fødeår kan familier være relativt store, og ældre unger kan blive hos forældrene og hjælpe med at opfostre nye kuld. I ynglesæsonen danner mange par monogame parforhold, og territorier forsvares mod fremmede. De sover ofte med halen viklet om sig for at beskytte ansigt og luftveje mod kulde.
Levested, huler og yngelpleje
Polarræve bor på tundraen og på arktiske øer, hvor de graver eller overtager omfattende hulesystemer (denninger) i jorden. Disse huler kan være komplekse med flere ind- og udgange og bruges i generationer. Det tager cirka 53 dage for ungerne at udvikle sig i moderen, før de bliver født. Moderen kan normalt få 5–8 unger, men i år med stor tilgængelighed af byttedyr (f.eks. lemmingeksplosioner) kan kuld blive ekstremt store — nogle gange op til 25 unger er rapporteret. Både moderen og faderen hjælper typisk med at opfostre ungerne; forældrene bringer mad til hulen, og ungerne fødes med brun pels, som efterhånden bliver hvid ved skifte til vinterpels.
Trusler og bevaringsstatus
På globalt plan vurderes den arktiske ræv ofte som mindre truet (IUCN: Least Concern), men den står over for lokale trusler. Klimaændringer og opvarmning af Arktis påvirker udbredelsen af byttedyr og kan give øget konkurrence fra den større rød ræv, som rykker nordpå. Sygdomme, variation i fødeudbud og jagt for pelsens skyld i historiske og nogle nutidige sammenhænge kan også påvirke bestande. I visse områder er der lokal forvaltning og beskyttelsesforanstaltninger for at hjælpe bevaringen.
Interessante fakta
- Der findes en blå morf af arktisk ræv, der er mørkere året rundt og ofte ses i kystnære populationer.
- Ræven er tilpasset efter Bergmanns og Allens principper: kortere ekstremiteter og kompakt kropsbygning mindsker varmetab.
- Den arktiske ræv er en vigtig del af tundraens økosystem, både som rovdyr på små pattedyr og fugle og som ådselæder, der rydder op efter større rovdyr.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det videnskabelige navn på polarræven?
A: Det videnskabelige navn på polarræven er Vulpes lagopus.
Q: Hvor stor er en polarræv?
A: En polarræv er ca. 25-30 cm høj og vejer mellem 2,7-4,5 kg (6,5 og 21 pund). Hunnerne har tendens til at være mindre end hannerne.
Sp: Hvilken type pels har en polarræv?
A: Polarræven har en dyb tyk pels, som er brun om sommeren og hvid om vinteren.
Spørgsmål: Hvor længe lever polarræve?
A: I gennemsnit lever en polarræv i 3 til 6 år.
Spørgsmål: Hvordan hjælper den tykke pels dem med at overleve i kolde klimaer?
Svar: Den tykke pels hjælper dem med at holde varmen og giver dem den bedste isolering af alle pattedyr, hvilket gør det muligt for dem at overleve, selv når temperaturen falder helt ned til -30 grader. Med deres brede, lodne poter kan de også lettere gå på is og sne, så de kan lede efter føde.
Spørgsmål: Hvad spiser de?
A: Arktisk ræv er altædende; de spiser lemminger, arktiske harer, fisk, fugle, æg, frugt, insekter, små sæler og ådsler.
Spørgsmål: Hvor mange unger kan en mor få på én gang? Svar: En mor kan få 5-8 unger på én gang, og i nogle tilfælde kan den få op til 25 unger!
Søge