Amnesi er det, som lægerne kalder et tab eller en forstyrrelse af hukommelsen. Det er et tab af hukommelse, dvs. at en person ikke kan huske visse ting. Amnesi kan opstå, når en person har en hjerneskade, en sygdom eller når der sker noget meget stressende.

Der findes to "hovedtyper":

  • Anterograd amnesi: Korttidshukommelsen overføres ikke længere til langtidshukommelsen. Personer med denne type hukommelsestab kan ikke huske ting i længere tid.
  • Retrograd amnesi: Personen kan ikke længere huske oplysninger, der er sket før en bestemt dato. Datoen er normalt datoen for en ulykke eller en operation.

Det faktum, at voksne normalt ikke kan huske begivenheder, der fandt sted i den tidlige barndom, kaldes "infantil amnesi". Det tilskrives hjernens eller barnets udvikling. Det betragtes ikke som en form for hukommelsestab, der kan sammenlignes med de andre typer.

Andre former og vigtige karakteristika

Transient global amnesia (TGA) er et pludseligt, kortvarigt tab af evnen til at danne nye minder (anterograd amnesi) og ofte også forvirring om nylige begivenheder. Det varer typisk nogle få timer og efterfølges af fuld eller næsten fuld bedring.

Wernicke-Korsakoff-syndrom er en alvorlig form for kronisk amnesi, som ofte skyldes mangel på thiamin (vitamin B1), typisk relateret til langvarigt alkoholmisbrug. Den kombinerer forvirring, mangel på koordination og alvorligt hukommelsestab (især anterograd amnesi).

Fysiologiske og psykogentiske former: Amnesi kan være forårsaget direkte af fysisk skade eller sygdom i hjernen, men der findes også dissociativ (psykogen) amnesi, hvor hukommelsestab opstår efter følelsesmæssigt traume uden synlig hjerneskade. I sådanne tilfælde er hukommelsestabet ofte selektivt, fx manglende erindring for en bestemt periode eller hændelse.

Årsager

  • Traumatisk hjerneskade (slag mod hovedet)
  • Karakovaskulære hændelser (fx slagtilfælde)
  • Infektioner i hjernen (encephalitis)
  • Hjerneoperationer eller anæstesi i visse tilfælde
  • Hypoxi (iltmangel), fx efter hjertestop
  • Epilepsi eller komplekse epileptiske anfald
  • Næringsstofmangler (fx thiamin-mangel ved alkoholisme)
  • Alzheimer og andre neurodegenerative sygdomme
  • Lægemidler, sedativer eller forgiftninger
  • Stærk følelsesmæssig stress eller traume (ved dissociativ amnesi)

Symptomer

  • Manglende evne til at huske nyligt indlærte informationer (anterograd amnesi)
  • Glemsel af begivenheder før en skade eller hændelse (retrograd amnesi)
  • Forvirring, desorientering i tid og sted
  • Gentagelse af spørgsmål eller handlinger uden at huske, at man allerede har spurgt/gjort det
  • Konfabulation (ufrivilligt udfylde hukommelseslucke med fabrikationer eller fejlerindringer)
  • Manglende evne til at genkalde personlige erindringer (episodisk hukommelse), mens færdigheder (procedurehukommelse) som fx at cykle ofte bevares

Diagnose

Ved mistanke om amnesi starter undersøgelsen typisk med en grundig sygehistorie og neurologisk undersøgelse. Vigtige elementer er:

  • Klinisk samtale om tidligere sygdomme, traumer, medicin og alkoholforbrug
  • Screeningstest af hukommelse og kognition (fx MMSE eller neuropsykologisk testing)
  • Billeddiagnostik: MR-scanning eller CT for at se efter strukturelle skader
  • Blodprøver for at udelukke infektion, stofmangler eller stofpåvirkning
  • EEG ved mistanke om epilepsi

Behandling

Der findes ikke én universel behandling for amnesi; behandlingen afhænger af årsagen:

  • Behandle grundsygdommen (fx antibiotika ved infektion, ilt ved hypoxi)
  • Korrigere mangeltilstande (fx thiamin ved mistanke om Wernicke-Korsakoff)
  • Stoppe eller ændre medikamenter, som kan forværre hukommelsen
  • Kognitiv rehabilitering og ergoterapi for at træne hukommelsesstrategier
  • Hjælpemidler: notesystemer, kalendere, alarmsystemer, smartphone‑apps til påmindelser
  • Psykoterapi ved dissociativ amnesi eller følger efter traumatiske hændelser

Prognose og forebyggelse

Prognosen varierer meget. Kortvarig, traumatisk eller stressrelateret amnesi kan ofte bedres over dage til måneder, mens amnesi forbundet med alvorlige neurodegenerative sygdomme eller omfattende hjerneskade kan være vedvarende.

Forebyggelse handler om at mindske risikofaktorer: bruge sikkerhedsudstyr (fx hjelm), kontrollere blodtryk og diabetes, begrænse alkohol, spise næringsrig kost og søge hurtig behandling ved hjerneskade eller mistanke om stroke.

Hvornår skal man søge læge?

  • Pludseligt opstået hukommelsestab eller forvirring — især hvis det ledsages af hovedpine, svaghed, lammelse, talebesvær eller bevidsthedspåvirkning (søg akut hjælp).
  • Ved vedvarende eller forværrede hukommelsesproblemer, som påvirker daglig funktion.
  • Hvis hukommelsestabet opstår efter traume, betydeligt alkoholforbrug eller medicinændring.

Vigtigt: Hukommelsestab kan være symptom på alvorlige, behandlingskrævende tilstande. Tidlig vurdering giver bedre muligheder for behandling og rehabilitering.