Psykoanalyse
Psykoanalyse er et sæt psykologiske og terapeutiske teorier og teknikker. Den blev startet af den østrigske læge Sigmund Freud med erfaringer fra bl.a. Josef Breuers kliniske arbejde.
Siden da er psykoanalysen blevet udvidet og revideret, reformeret og udviklet på forskellige måder. Freuds egne kolleger og elever, som Alfred Adler og Carl Jung, havde deres egne ideer. De fortsatte med at udvikle deres ideer uafhængigt af Freud. Langt senere brugte Anna Freud og Melanie Klein ideerne til at behandle urolige børn.
Psykoanalysens grundlæggende ideer er:
Forreste række: Sigmund Freud, G. Stanley Hall, Carl Jung; bagerste række: Sigmund Freud, G. Stanley Hall, Carl Jung: Abraham A. Brill, Ernest Jones, Sándor Ferenczi, at: Clark University i Worcester, Massachusetts
Freud og hans datter Anna, 1913
Det ubevidste sind
Nogle gange kan folk ikke sige, hvorfor de føler, som de føler, eller handler, som de handler. Det, der forårsager følelserne og handlingerne, kaldes det ubevidste sind i psykodynamisk teori.
Forskellige metoder
Under den brede paraply af "psykoanalyse" findes der mindst 22 forskellige tilgange til teori og klinisk behandling. Udtrykket henviser også til en metode til at studere børns udvikling.
Freudiansk psykoanalyse anvender en behandlingsform, hvor subjektet (den analytiske patient) taler, herunder frie associationer, fantasier og drømme. Ud fra disse udarbejder analytikeren de ubevidste konflikter, som er årsag til patientens symptomer og karakterproblemer. Ved at fortolke dem for patienten skaber analytikeren indsigt i problemerne. Analytikeren identificerer og afklarer patientens patologiske forsvar, ønsker og skyldfølelse.
Psykoanalysen er blevet kritiseret på mange fronter. Den er blevet kaldt en pseudovidenskab og mangler empirisk støtte. Den har dog stadig stor indflydelse inden for psykiatrien, i nogle kredse mere end i andre.
