Psykoanalyse: Definition, historie og grundlæggende begreber
Psykoanalyse: Lær definition, historie og centrale begreber fra Freud til moderne fortolkninger — en klar, grundig introduktion til psykoanalytisk teori.
Psykoanalyse er et sæt psykologiske og terapeutiske teorier og teknikker. Den blev startet af den østrigske læge Sigmund Freud med erfaringer fra bl.a. Josef Breuers kliniske arbejde.
Siden da er psykoanalysen blevet udvidet og revideret, reformeret og udviklet på forskellige måder. Freuds egne kolleger og elever, som Alfred Adler og Carl Jung, havde deres egne ideer. De fortsatte med at udvikle deres ideer uafhængigt af Freud. Langt senere brugte Anna Freud og Melanie Klein ideerne til at behandle urolige børn.
Psykoanalysens grundlæggende ideer er:
Definition og formål
Psykoanalyse er både en teori om menneskets sind og en behandlingsmetode. Målet er at gøre ubevidste tanker, følelser og konflikter bevidste, så personen kan forstå og ændre gentagne mønstre i følelser og adfærd. Psykoanalytisk behandling søger ofte at forbedre indre indsigt, emotionel bearbejdning og relationelle mønstre fremfor kun at reducere symptomer.
Historisk overblik
- Freud udviklede sine ideer i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med centrale værker som dem, hvor han og Josef Breuer beskrev behandlingen af hysteri.
- Tidlige medarbejdere som Alfred Adler og Carl Jung brød senere ud og dannede egne retninger, hvilket førte til en mangfoldighed af teorier.
- I det 20. århundrede opstod flere skoler: ego-psykologi, objektrelationer, selvpsykologi og britiske og franske strømninger (fx Melanie Klein og senere Lacanisk tænkning), samt børneanalyse udviklet af bl.a. Anna Freud og Melanie Klein.
Grundlæggende begreber
- Det ubevidste: En central idé er, at meget af vores psykiske liv foregår uden for bevidst opmærksomhed — følelser, erindringer og ønsker kan påvirke adfærd uden at vi er klar over det.
- Drifter og motivation: Freud beskrev psykisk energi og basale drifter (fx seksualitet og aggression) som vigtige kræfter, der former personligheden.
- Personlighedsstrukturer: Freuds model med id (drifter), ego (realkontrol) og superego (samvittighed/idealer) bruges ofte til at forklare indre konflikter.
- Forsvarsmekanismer: Psyken beskytter sig mod angstfulde følelser via mekanismer som fortrængning, benægtelse, projicering, rationalisering og forskydning.
- Overføring og modoverføring: Patientens følelser overføres ofte på terapeuten (overføring), og terapeutens egne reaktioner (modoverføring) er også forståelige og vigtige i behandlingsarbejdet.
- Symbolik og drømmetydning: Drømme, fantasier og symptomer ses som udtryk for skjulte ønsker og konflikter, der kan tolkes for at øge indsigt.
Terapeutiske teknikker
- Fri association: Patienten opfordres til at sige, hvad der kommer til tankerne uden censur, for at afsløre ubevidste forbindelser.
- Tolkning: Terapeuten tilbyder forklaringer på følelser, adfærd eller drømme for at hjælpe patienten med indsigt.
- Arbejde med overføring: Relationelle mønstre, som genspejles i terapeuterelationen, analyseres og bearbejdes.
- Langvarig vs. korttidsterapi: Klassisk psykoanalyse kan være langvarig med hyppige sessioner, mens moderne psykodynamiske terapier ofte er kortere og mere fokuserede.
Udvikling, varianter og kritik
- Psykoanalysen har givet ophav til flere retninger (fx objektrelationsteori, selvpsykologi, mentaliseringstilgang), som hver især lægger vægt på forskellige aspekter af relationsdynamik og udvikling.
- Kritik har især fokuseret på manglende empirisk testbarhed af nogle klassiske freudianske ideer, overfokus på seksualitet i tidlige skrifter og den ofte lange og kostbare behandlingstid.
- Samtidig har nyere forskning og metaanalyser vist, at psykodynamiske og psykoanalytisk inspirerede behandlinger kan være effektive for en række psykiske problemer, især når man måler vedvarende forandringer i personlighed og relationsmønstre.
Anvendelse i dag
I nutidig klinisk praksis findes psykoanalytisk tænkning både som klassisk analyse og i en række kortere, mere manualiserede former under betegnelsen psykodynamisk terapi. Metoderne anvendes ved depression, personlighedsforstyrrelser, angsttilstande og i arbejdet med par- og familieproblemer. Mange terapeuter kombinerer psykodynamisk indsigt med teknikker fra andre retninger for at tilpasse behandlingen til den enkelte klient.
Afsluttende bemærkninger
Psykoanalyse er både historisk og teoretisk rig og har influeret psykologi, psykoterapi, kultur og kunst. Dens fokus på ubevidste processer, tidlige relationer og følelsesmæssig forståelse bidrager stadig væsentligt til, hvordan man arbejder med menneskers indre liv og relationer i dag.

Forreste række: Sigmund Freud, G. Stanley Hall, Carl Jung; bagerste række: Sigmund Freud, G. Stanley Hall, Carl Jung: Abraham A. Brill, Ernest Jones, Sándor Ferenczi, at: Clark University i Worcester, Massachusetts

Freud og hans datter Anna, 1913
Det ubevidste sind
Nogle gange kan folk ikke sige, hvorfor de føler, som de føler, eller handler, som de handler. Det, der forårsager følelserne og handlingerne, kaldes det ubevidste sind i psykodynamisk teori.
Forskellige metoder
Under den brede paraply af "psykoanalyse" findes der mindst 22 forskellige tilgange til teori og klinisk behandling. Udtrykket henviser også til en metode til at studere børns udvikling.
Freudiansk psykoanalyse anvender en behandlingsform, hvor subjektet (den analytiske patient) taler, herunder frie associationer, fantasier og drømme. Ud fra disse udarbejder analytikeren de ubevidste konflikter, som er årsag til patientens symptomer og karakterproblemer. Ved at fortolke dem for patienten skaber analytikeren indsigt i problemerne. Analytikeren identificerer og afklarer patientens patologiske forsvar, ønsker og skyldfølelse.
Psykoanalysen er blevet kritiseret på mange fronter. Den er blevet kaldt en pseudovidenskab og mangler empirisk støtte. Den har dog stadig stor indflydelse inden for psykiatrien, i nogle kredse mere end i andre.
Søge