Aggression | adfærd mellem medlemmer af samme art, der har til hensigt at forårsage ydmygelse, smerte eller skade
Aggression henviser til adfærd mellem medlemmer af samme art, der har til formål at forårsage ydmygelse, smerte eller skade.
Ferguson og Beaver definerede aggressiv adfærd som "Adfærd, der har til formål at øge organismens sociale dominans i forhold til andre organismers dominansposition".
Aggression kan antage mange forskellige former blandt mennesker og kan være fysisk, psykisk eller verbal.
Der findes to typer aggressioner - fjendtlig, affektiv aggression og instrumentel, rovdyrisk eller målorienteret aggression.
Reaktiv relationel aggression (fjendtlig, affektiv, gengældelsesaggressiv) bruges som reaktion på at føle sig angrebet, truet eller vred. Normalt føler den person, der udviser denne type aggression, sig provokeret til at gøre det. Instrumentel relationel aggression (rovdrift, målrettet) bruges for at en person kan få det, han eller hun ønsker.
Rovdyr eller forsvarsadfærd mellem medlemmer af forskellige arter betragtes normalt ikke som "aggression".
Som de fleste, eller endog alle adfærdsmønstre, kan aggression undersøges ud fra dens evne til at hjælpe et dyr med at reproducere og overleve. Dyr kan bruge aggression til at vinde og sikre sig territorier og andre ressourcer, herunder mad, vand og parringsmuligheder.
Den mest tydelige form for aggression er den, der ses i samspillet mellem et rovdyr og dets bytte. Et dyr, der forsvarer sig mod et rovdyr, bliver aggressivt for at overleve, og rovdyret for at sikre sig føde. Da aggression mod en meget større fjende eller gruppe af fjender næsten med sikkerhed ville føre til dyrets død, har dyrene udviklet en god fornemmelse for, hvornår de er i undertal. Denne evne til at vurdere andre dyrs styrke giver dyrene en "kamp eller flugt"-reaktion over for rovdyr; alt efter hvor stærk de vurderer, at rovdyret er, vil dyrene enten blive aggressive eller flygte.
Selv om mennesker har aspekter af aggression til fælles med ikke-menneskelige dyr, adskiller de sig fra de fleste af dem i kompleksiteten af deres aggressioner på grund af faktorer som kultur, moral og sociale situationer.
Forskning i aggression
Aggression er en adfærd, hvor man bevidst skader en anden person. I årenes løb har der været en løbende debat om oprindelsen eller årsagerne til aggression blandt mennesker. Nogle teorier hævder, at aggression er medfødt, mens andre hævder, at det er en indlært adfærd.
- Den kognitive tilgang hævder, at aggression er indlært. Hovedargumentet i denne teori er, at folk lærer at være aggressive. Albert Bandura hævdede imidlertid, at aggression snarere efterlignes end læres gennem konditionering. Ud over efterligning er observationslæring en anden måde, hvorpå folk lærer at være aggressive. Hvis man f.eks. ser aggressive handlinger, især i film eller videospil, er der større sandsynlighed for, at man handler aggressivt. Dette sker for det meste blandt børn, når børn udsættes for aggressive miljøer. Børn i en sådan situation vokser normalt op og ved, at aggressiv adfærd er acceptabel. Forskning har gentagne gange vist, at børn, der udsættes for vold i familien, mens de vokser op, er mere tilbøjelige til at udvikle aggressive handlinger eller blive aggressive voksne i fremtiden.
- Den psykoanalytiske tilgang betragter aggression som en medfødt. Sigmund Freuds aggressionsteori beskriver aggressiv adfærd som en medfødt drivkraft eller et instinkt, og den påvirkes ikke af situationer eller naturen. Den er således en uundgåelig del af menneskelivet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er aggression?
A: Aggression er adfærd mellem medlemmer af samme art, der har til hensigt at forårsage ydmygelse, smerte eller skade.
Q: Hvordan definerer Ferguson og Beaver aggressiv adfærd?
Svar: Ferguson og Beaver definerer aggressiv adfærd som "Adfærd, der har til formål at øge organismens sociale dominans i forhold til andre organismers dominansposition".
Spørgsmål: Hvad er de to typer af aggression?
Svar: De to typer aggression er fjendtlig, affektiv aggression og instrumentel, rovdyrisk eller målrettet aggression.
Spørgsmål: Hvilken type aggression anvendes som reaktion på at føle sig angrebet, truet eller vred?
Svar: Reaktiv relationel aggression (fjendtlig, affektiv, gengældelsesaggressiv) bruges som reaktion på at føle sig angrebet, truet eller vred.
Spørgsmål: Hvilken type aggression anvendes for at få det, som en person ønsker?
Svar: Instrumentel relationel aggression (rovdrift, målorienteret) bruges for at få det, som en person ønsker.
Spørgsmål: Hvordan bruger dyr aggression?
Svar: Dyr kan bruge aggression til at opnå og sikre sig territorier og andre ressourcer, herunder mad, vand og parringsmuligheder. De bruger det også, når de forsvarer sig mod rovdyr for at overleve og rovdyr for at sikre sig føde.
Spørgsmål: Hvordan adskiller mennesker sig fra ikke-menneskelige dyr med hensyn til kompleksiteten af deres aggressioner?
A: Mennesker adskiller sig fra de fleste ikke-menneskelige dyr, fordi deres aggressioner er mere komplekse på grund af faktorer som kultur, moral og sociale situationer.
