Pseudovidenskab | noget, der foregiver at være videnskab, men ikke er det
Pseudovidenskab er alt, der foregiver at være videnskab, men som ikke er det. Sammen betyder "pseudovidenskab" og "videnskab" "falsk videnskab". Pseudovidenskab kan svigte en eller flere dele af det at være videnskabelig.
Pseudovidenskab er ikke blot en idé, der ikke accepteres af det almindelige videnskabelige samfund. Det er en idé, der ikke kan testes, uanset hvilke beviser der er til rådighed. På trods af at ordet pseudovidenskab betyder "falsk videnskab", er det netop åbenheden over for afprøvning, der er grundlæggende for videnskaben. Det er mere grundlæggende end, om en teori er accepteret. Det er trods alt blevet bevist, at ideer er forkerte, selv om man engang troede, at de var sande. Naturligvis har videnskaben ikke altid ret, men er altid åben for korrektion, hvilket er en klar forskel mellem videnskab og pseudovidenskab.
Der er dog forskel på pseudovidenskab og religion. Astrologi er en pseudovidenskab, fordi den foregiver at være baseret på fakta, men ikke er det. Religioner fremsætter udsagn, som bestemt ikke er videnskabelige, og som ikke er beregnet til at være det. For så vidt som en religion ikke fremsætter faktuelle påstande, kan den ikke modbevises. Når den fremsætter faktuelle påstande, er den sårbar. Et godt eksempel er den katolske kirkes beslutning om at forsvare den gamle opfattelse af himmelen (Ptolemæus) mod Galileos og Kopernikus' (dengang) nye idéer.
Franciszek Rychnowski udviklede dette instrument i begyndelsen af det 20. århundrede for at måle en "kosmisk energi".
Typer af pseudovidenskab
Ideer (eller rettere "hypoteser") om, hvordan naturen fungerer, kan af mange grunde betragtes som pseudovidenskabelige. Nogle gange er hypotesen ganske enkelt forkert og kan påvises at være forkert. Et eksempel herpå er troen på, at Jorden er flad, eller troen på, at kvindelige skeletter har et ribben mere end mænds. Ideer som disse anses for at være uvidenskabelige, fordi de er blevet bevist forkerte.
Nogle gange kan en idé være sand, men den kan aldrig påvises at være sand, selv ikke i princippet. Lad os f.eks. antage, at nogle mennesker tror, at jorden og universet opstod i torsdags. De hævder, at da universet opstod i torsdags, blev det skabt med et udseende, der ser ud til at være mange millioner år gammelt. Ifølge disse troende er selv vores erindringer fra for to uger siden i virkeligheden blot falske erindringer, der kom sammen med universets skabelse, som fandt sted sidste torsdag. En sådan tro betragtes som pseudovidenskabelig, fordi den ikke kan falsificeres - intet eksperiment kan kaste lys over, om denne tro er sand eller falsk.
Andre former for pseudovidenskab betragtes som pseudovidenskabelige, fordi de er baseret på bedrag, selv om den idé, der anvendes, ikke er umulig. Eksempler herpå er folk, der hævder at have fremstillet tidsrejseapparater, antigravitationsapparater eller teleportører. Forskerne har simpelthen ikke teknologien til at bygge sådanne ting i dag, selv om de måske en dag vil kunne gøre det.
Nogle ideer er uden tvivl pseudovidenskabelige. Det betyder, at nogle almindelige videnskabsmænd betragter ideen som pseudovidenskabelig, mens andre ikke gør det. Visse idéer om, hvordan aktiemarkedet opfører sig, falder ind under denne kategori.
Pseudovidenskab er ikke helt det samme som partisk forskning, hvor forskeren har et dårligt motiv (f.eks. personlig vinding, berømmelse eller økonomisk fortjeneste) til at fremme sine resultater. Det er heller ikke det samme som en uprøvet hypotese, som er en idé, som forskerne endnu ikke kan afprøve, fordi de ikke har penge eller teknologi til det. Kvantegravitationsteorierne er uprøvede hypoteser: Forskerne kan sagtens forestille sig eksperimenter til at teste dem, men de har bare ikke helt teknologien til at gøre det på nuværende tidspunkt.
Grænse til pseudovidenskab
Eksempler på idéer, som ikke er accepteret af videnskabsfolk, men som stadig har en vis troværdighed i dag: Rowsing (rhabdomancy, søgning efter vand under jorden ved at "aflæse" en træpind); parapsykologi eller psykisk forskning (kommunikation på måder, der ikke er accepteret af videnskaben), psykoanalyse (generel accept af Freuds ideer).
Andre pseudovidenskaber
Pseudoforskning er alt det, der foregiver at være videnskabeligt og akademisk, men som ikke er det. Der findes mange slags, herunder pseudovidenskab:
- Pseudoarkæologi er alt det, der foregiver at være egentlig arkæologi, men som ikke er det.
- Pseudohistorie er alt, der foregiver at være rigtig historie, men som ikke er det.
- Pseudomatematik er alt, der foregiver at være rigtig matematik, men som ikke er det.
- Pseudofilosofi er alt det, der foregiver at være filosofi, men som ikke er det.
- Pseudopsykologi er alt det, der foregiver at være egentlig psykologi, men som ikke er det.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er pseudovidenskab?
A: Pseudovidenskab er alt, der foregiver at være videnskab, men som ikke er det. Det fejler en eller flere dele af det at være videnskabeligt, og det er ikke åbent for test, uanset hvilke beviser imod det der er tilgængelige.
Spørgsmål: Hvordan adskiller pseudovidenskab sig fra religion?
A: Astrologi er en pseudovidenskab, fordi den foregiver at være baseret på fakta, men ikke er det. Religioner fremsætter udsagn, som bestemt ikke er videnskabelige og heller ikke er beregnet til at være det. For så vidt som en religion ikke fremsætter faktuelle påstande, kan den ikke modbevises. Når den imidlertid fremsætter faktuelle påstande, bliver den sårbar.
Spørgsmål: Hvad adskiller videnskab fra pseudovidenskab?
A: Den grundlæggende forskel mellem videnskab og pseudovidenskab ligger i videnskabens åbenhed over for afprøvning og korrektion - selv når man engang troede, at ideer var sande, kan de stadig bevises at være forkerte med yderligere beviser. Pseudovidenskaben tillader ikke denne form for afprøvning eller korrektion, uanset hvilke beviser der fremlægges imod den.
Spørgsmål: Hvilket eksempel illustrerer forskellen mellem religion og pseudovidenskab?
A: Et godt eksempel på forskellen mellem religion og pseudovidenskab kan ses i den katolske kirkes beslutning om at forsvare gamle ideer (Ptolemæus) mod nye ideer (Galileo og Kopernikus). Dette viser, at selv om religioner kan fremsætte faktuelle påstande, som kan blive sårbare, hvis de udfordres, foregiver de ikke at være baseret på fakta, som astrologien gør det med sin pseudovidenskabelige tilgang.
Spørgsmål: Har videnskaben altid ret?
Svar: Nej, videnskaben har ikke altid ret, men den er åben for korrektion gennem testning, hvilket gør det muligt at skelne klart mellem videnskab og pseudovidenskab.
Spørgsmål: Accepterer det almindelige videnskabelige samfund alle teorier?
A: Nej, nogle teorier kan fejle på et eller flere punkter i forhold til at være videnskabelige, så de accepteres ikke nødvendigvis af det almindelige videnskabelige samfund, selv om de stadig kan have en vis gyldighed i visse sammenhænge.
