Ammehajen

Beskrivelse

Sygeplejerskehajer har to tornløse, afrundede rygfinner, hvor den første rygfinne er meget større end den anden, og de har én gatfinne. Den første rygfinne er placeret over bækkenfinnerne. Halefinnen udgør mere end en fjerdedel af hajens samlede længde. Den subterminale mund er placeret et godt stykke foran øjnene, spiraklerne er små, og der er lange modhager på munden. Sygeplejerskehajen har nasorale riller, men der er ingen perinasal rille.

Voksne sygeplejehajer er normalt lysegule til mørkebrune i farven. Ungerne, der er op til 60 cm lange, har små sorte pletter med et lysere område omkring hver plet, der dækker hele kroppen. Større unger, som er 70-120 cm lange (28-47 tommer), er i stand til at ændre farve i begrænset omfang. Undersøgelser viser, at sygeplejehajer, der holdes ude af sollys, bliver lidt lysere i farven sammenlignet med sygeplejehajer, der udsættes for sollys. Der er flere gange blevet rapporteret om sygeplejehajer med usædvanlige farver (f.eks. strålende gule eller mælkehvide).

Ammehajer har den enkleste type tandopsætning, der findes hos hajer. Det betyder, at der ikke er nogen overlapning mellem tænderne, og at tændernes fremadrettede bevægelser, der fører til afkast, ikke er afhængige af andre tænder. Hos hajer, der har mange overlappende tænder, kan udskiftning af tænder ikke finde sted, før de yderste blokerende tænder er tabt. Unge ammehajer kan udskifte deres tænder hurtigere end voksne hajer. Udskiftningen af tænderne sker også hurtigere om sommeren, når vandtemperaturen er højere. Med en gennemsnitlig samlet længde på 2,2-2,7 meter (7,2-9 fod) og en vægt på 75-105 kg (165-232 pund) når voksne hunner en større størrelse end voksne hanner, som er omkring 2,1-2,6 meter (7-8,5 fod) lange og vejer omkring 90-120 kg (198-265 pund). Hunnerne bliver kønsmodne ved ca. 2,3 meter, og hannerne bliver kønsmodne ved ca. 2,1 meter. Nyfødte sygeplejehajer er mellem 28 og 30 cm lange og vokser med en hastighed på 13 cm og 2,3 kg om året. Når sygeplejehajerne bliver kønsmodne, bliver deres vækstrater normalt meget lavere.

Distribution

Ammehajen er almindelig i kystnære tropiske og subtropiske farvande i det østlige Stillehav og Atlanterhavet. I Atlanterhavet er den udbredt fra Senegal til Gabon, fra Rhode Island til det sydlige Brasilien og fra Mexico til Peru. Der er også blevet rapporteret om nogle sygeplejehajer i Gascognebugten i det sydvestlige Frankrig. Denne art er almindelig i lavvandede områder i hele Vestindien, det sydlige Florida og Florida Keys.

Adfærd

Ammehajen er et natdyr, der om dagen hviler på sandbund eller i huler og sprækker i lavt vand. De findes normalt i grupper på op til 40, da de ligger meget tæt sammen og nogle gange endda hober de sig op på hinanden. Sygeplejerskehajer er meget aktive om natten. Ud over at svømme nær bunden kan sygeplejehajen bevæge sig rundt på havbunden ved at bruge sine fleksible, muskuløse brystfinner som lemmer. Store unge og voksne hajer findes normalt omkring dybe koralrev og klippefyldte områder på op til 3-75 meters dybde i dagtimerne, hvorefter de vandrer ind i mindre dybe farvande på under 20 meters dybde efter mørkets frembrud. Unge sygeplejehajer på op til 1,7 meter (6 fod) findes normalt omkring lavvandede koralrev, græsflader eller mangroveøer i 1-4 meter dybt vand. De ligger ofte i grupper i kalkstenshuller eller under klippeforter. Sygeplejerskehajer er kendt for at vende tilbage til de samme huler og sprækker, hvor de tidligere har hvilet sig.

Ammehajer er sløve og er ikke aggressive over for mennesker og angriber kun, hvis de bliver provokeret. Hvis de bliver provokeret, bider de normalt, men deres bid er ikke dødelige.

Fodring

Ammehajen er et natligt rovdyr, og den jager alene. Den lever af fisk (f.eks. havkat, multe og kuglefisk), rokker, bløddyr (f.eks. blæksprutter, blæksprutter og muslinger), havslanger og tunikater. De bevæger sig meget langsomt, mens de jager langs bunden. De spiser også alger, koraller, krebsdyr (f.eks. hummere, rejer og krabber), søpindsvin, snegle og toskallede dyr.

Ammehajen er en af de få hajarter, der kan forblive ubevægelig i vandet, når den ønsker det. Dette hjælper den ikke kun med at spare energi, men giver den også en fordel, når den skal jage. Da den forbliver ubevægelig, lægger byttet normalt ikke mærke til den, hvilket giver sygeplejehajen en chance for at overfalde byttet i baghold.

Reproduktion

Parringssæsonen finder sted hver 18. måned og varer fra slutningen af juni til slutningen af juli. De er ovovivipare, og drægtighedsperioden varer 6 måneder. Hunnerne kan føde 21-29 hvalpe ad gangen. Nogle gange æder de større hvalpe dog de mindre hvalpe. Som følge heraf vil kun et lille antal hvalpe fra hvert kuld leve til den alder, hvor de bliver kønsmodne. Ungerne fødes med pletter, som forsvinder, efterhånden som hajerne bliver ældre. Den gennemsnitlige levetid i naturen for disse hajer er mellem 25 og 30 år.

Rovdyr

Selv om sygeplejehajen ikke har noget egentligt rovdyr, er der fundet rester af sygeplejehajer i maver af tigerhajer og citronhajer. Der er også rapporteret om tyrehajer og store hvide hajer, der har spist af sygeplejehajer.

Galleri