Ammehajen (Ginglymostoma cirratum) er en haj, der lever på bunden, og er den eneste kendte art i slægten Ginglymostoma. Den bliver typisk mellem 2,1 og 2,7 meter lang og vejer ofte mellem 75 og 120 kg, men størrelsen kan variere med alder og lokalitet. Ammehajerne lever først og fremmest af krebsdyr, bløddyr, havslanger, fisk, koraller og tunikater. Ammehajen findes især i kystnære, tropiske og subtropiske farvande og er knyttet til bundhabitat som rev, sandbanker og undervandsklipper i Atlanterhavet. Ammehajer er nataktive, ofte ret rolige og virker harmløse, men kan forsvare sig ved at bide, hvis de bliver generet.

Udseende og kendetegn

Ammehajen har et fladt, bredt hoved med små øjne og tydelige barbler (føletråde) ved næsen, som den bruger til at finde bytte i mørke eller skjulte hulrum. Munden er relativt lille og placeret foran hovedet, og tandsættet er tilpasset knusning af skaller og hårdere bytte. Kroppen er kraftig med to rygfinner uden tornede pigge, og farven er typisk brunlig til grå, hvilket giver god kamuflage mod havbunden.

Føde og jagt

Ammehajen er en bundjæger, der om natten søger efter krebsdyr og bløddyr i rev og revnede stenformationer. Den bruger sine barbler til at lokalisere bytte og suger ofte bytte ud af sprækker ved hjælp af kraftig sugekraft i munden. Den kan også knuse skaller med sit tandsæt og æder desuden mindre fisk og andre bundlevende dyr.

Levevis og adfærd

Ammehajer er typisk nataktive og sover eller hviler i grupper i huler eller under overhængende rev om dagen. De er kendt for at være rolige og tolerante over for tilstedeværelsen af mennesker, men provokeres de (fx ved at blive fastholdt eller stukket på), kan de reagere aggressivt. De kan være stedbundne over lange perioder og vende tilbage til de samme hvilepladser.

Reproduktion

Arten er levende fødende (ovovivipar), hvilket betyder, at æggene udklækkes inden i hunnen, og hun føder levende unger. Hunnerne får et kuld unger ad gangen; antallet og periodelængden kan variere mellem populationer. Hunnens kønsmodenhed indtræder først efter flere års vækst, hvilket betyder, at populationer er sårbare over for overfiskeri og langsom genopretning.

Udbredelse og habitat

Ammehajen foretrækker varme kystnære farvande med koralrev, stenrev, mangrovelum og sandbund. Den er særlig almindelig i det vestlige Atlanterhav, fra amerikanske kyster til Brasilien, inklusiv Caribien og Mexicogolfen. Tidligere blev lignende populationer i det østlige Stillehav betragtet som samme art, men nyere forskning har adskilt nogle af disse populationer som særskilte arter eller underarter. Den findes overvejende i det Atlanterhavet i tropiske og subtropiske områder.

Trusler og bevaringsstatus

Ammehajen påvirkes lokalt af habitattab (fx koralforringelse og kystudvikling), og den fanges også som bifangst i forskellige fiskerier eller målrettes i nogle områder til kød og læder. På grund af dens langsomme reproduktionsrate og lokalitetstro adfærd kan bestandene være udsatte. Internationale vurderinger har tidligere peget på, at arten er truet eller sårbar i mange områder, og bevarende tiltag som marine beskyttede områder, fiskeriregulering og habitatbeskyttelse er vigtige for at sikre bestandens langsigtede sundhed.

Forhold til mennesker

Ammehajen opfattes ofte som ufarlig, og mange snorklere og dykkere oplever arten som fredelig, når den ikke forstyrres. Alligevel bør man respektere dyrene: undgå at røre, fastholde eller blokere deres hvilepladser. I fangenskab trives ammehajen i nogle større akvarier, men den kræver egnet bundhabitat og plads til at hvile. Lokal undervisning og bevidsthed om korrekt adfærd omkring hajer bidrager til færre utilsigtede konfrontationer og bedre beskyttelse af arten.

Vigtige punkter at huske:

  • Ammehajen er en bundlevende, nataktiv haj med en karakteristisk bred snude og barbler.
  • Den lever hovedsageligt af krebsdyr, bløddyr og bundfisk, som den finder med sine barbler og suger ud af sprækker.
  • Udbredelsen er primært i tropiske og subtropiske kystnære områder i Atlanterhavet, mens beslægtede populationer i det Stillehav er genstand for taxonomiske undersøgelser.
  • Bevarelse kræver beskyttelse af kysthabitater, fiskeriregulering og offentlig oplysning.