Stingrays
Stingrays er en stor underorden af rokker. De er bruskfisk, der er beslægtet med hajer. De er klassificeret i underordenen Myliobatoidei af ordenen Myliobatiformes og består af ni familier.
De fleste rokker har et eller flere pigge på halen, som kun bruges til at forsvare sig selv med. Stinget kan blive ca. 35 cm langt, og på undersiden er der to riller med giftkirtler. Stikket er dækket af et tyndt lag hud, skeden, hvori giften holdes. Nogle få medlemmer af underordenen, f.eks. mantarokker og pindsvinerokker, har ikke brod.
Stingrays er almindelige i kystnære tropiske og subtropiske havområder i hele verden. Der findes arter i varme tempererede oceaner, og nogle findes i havet. Nogle lever i ferskvand. De fleste rokker lever på eller nær bunden af vandet, men nogle er pelagiske.
Blåplettet rokke
Livsstil
Stingrays lægger sig på bunden, mens de spiser, og ofte er det kun øjnene og halen, der er synlige. Koralrev er foretrukne fødesøgningssteder, som normalt deles med hajer ved højvande.
Stingrokkernes fladtrykte kroppe gør det muligt for dem at gemme sig. Stingrays rokker sandet op og gemmer sig under det. Fordi deres øjne sidder på toppen af kroppen og deres mund på undersiden, kan rokker ikke se deres bytte. De bruger lugte- og elektro-receptorer, der ligner hajernes.
Stingrays lever hovedsagelig af bløddyr, krebsdyr og lejlighedsvis af små fisk. Nogle rokkers mund indeholder to kraftige, skallen knusende plader, mens andre arter kun har sugende munddele.
Reproduktion
Stingrays er ægløsere og føder levende unger i "kuld" på fem til tretten. Hunnen holder embryonerne i livmoderen uden moderkage. I stedet optager embryonerne næringsstoffer fra en æggeblommesæk, og når sækken er opbrugt, giver moderen "mælk" fra livmoderen.
I Sea Life London Aquarium har 2 hunrokkerrokkeunger født 7 rokkeunger, selv om mødrene ikke har været i nærheden af en han i 2 år. "Man ved, at rokker lagrer sæd og ikke føder, før de beslutter, at timingen er rigtig".
Som alle fisk får rokker nogle gange små parasitter (f.eks. flukes eller copepoder) på deres gæller eller krop. En renere fisk hjælper rokker ved at spise de parasitter, som den kan få fat i.
Familier
Der er otte familier i gruppen af pigrokker. De er:
- Hexatrygonidae (seksgylte),
- Plesiobatidae (dybhavsrokke),
- Urolophidae (stingarees),
- Urotrygonidae (rundstråler),
- Dasyatidae (piskesmækkende rokker),
- Potamotrygonidae (flodrokker),
- Gymnuridae (sommerfuglerokker) og
- Myliobatidae (ørnerokker).
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er rokker?
A: Rokker er en underorden af bruskfisk i familie med hajer, med en eller flere modhager på halen, som udelukkende bruges til selvforsvar.
Q: Hvilken underorden tilhører rokker?
A: Pigrokker hører til underordenen Myliobatoidei i ordenen Myliobatiformes, som består af ni familier.
Q: Hvad er formålet med rokkernes hale?
A: Formålet med rokkernes hale er selvforsvar, med en eller flere modhager, der kan blive op til 35 cm lange, og undersiden har to riller med giftkirtler.
Q: Hvad er skeden på en rokkes brod?
A: Skeden på en rokkes brod er et tyndt lag hud, som indeholder giften.
Q: Har alle rokker brodder på halen?
A: Nej, ikke alle rokker har brodder på halen, f.eks. manta- og pindsvine-rokker.
Q: Hvor er rokker almindeligt forekommende?
A: Rokker er almindelige i kystnære tropiske og subtropiske havområder over hele verden, med nogle arter i varme tempererede oceaner, og nogle findes i ferskvand.
Q: Hvor lever de fleste rokker?
A: De fleste rokker lever på eller nær bunden af vandet, men nogle er pelagiske.
