Mixosaurus var en lille, almindelig og kosmopolitisk ichthyosaur fra Trias. Den var kun omkring en meter lang, men enkelte individer kan have været lidt større eller mindre afhængigt af art og alder. Fossiler er kendt fra Alaska, Canada, Kina, Timor, Indonesien, Italien, Nevada, New Zealand, Spitsbergen og Svalbard. Den levede altså i Tethyshavet, men vovede sig også længere væk.
Mixosaurus synes at have været en overgangsform mellem de mere primitive åleformede icthyosaurer som Cymbospondylus og de mere avancerede Shatsasaurer og Euichthyosaurer (sidstnævnte omfatter de velkendte delfin- eller marsvineformede icthyosaurer). Dets kropsbygning og skeletvise særtræk kombinerer både primitive og mere avancerede træk, hvilket gør Mixosaurus vigtig for forståelsen af ichthyosaurernes evolutionære overgang fra langstrakte former til de senere, mere strømlinede og hurtigere svømmere.
Udseende og anatomi
Mixosaurus havde et kompakt hoved med forholdsvis lange, koniske tænder, velegnet til at gribe fisk og blæksprutter. Kroppen var kortere og bredere end hos de senere ichthyosaurer, og lemmerne var omdannet til pagajer med mange sammenvoksede fingerknogler. Haleområdet var i overgangsform: der ses en begyndende udvikling af en halefinne, men den var ikke så veludviklet som hos de fuldt moderne, delfinlignende ichthyosaurer. Ryghvirvler og ribben viser samtidig træk, der afspejler både en åleformet bevægelse og mere effektiv lateralsvømning.
Levevis og kost
Mixosaurus var sandsynligvis en aktiv jæger i kystnære og åbne marine miljøer. Dens tænder og kæbestruktur tyder på, at den spiste små fisk, rejer og blæksprutter (cephalopoder). Den moderate størrelse gjorde den oplagt til at udnytte fødekilder, som var for små til større rovdyr, og samtidig gav den mulighed for hurtige udslag i jagten.
Reproduktion og udvikling
Ligesom andre ichthyosaurer var Mixosaurus sandsynligvis vivipar (fødte levende unger), hvilket er kendt fra flere ichthyosaurgrupper. Graviditetsfossiler og unge individer i fossilmaterialet viser, at gruppen havde en direkte fødselsstrategi tilpasset livet i havet, uden behov for at komme op på land.
Fossiler og distribution
Det store geografiske udbredelsesområde – fra Alaska til New Zealand og Svalbard – viser, at Mixosaurus var kosmopolitisk i Trias og kunne tilpasse sig forskellige marine økosystemer. Mange velbevarede skeletter, især fra kalkstenslagene ved Monte San Giorgio og tilsvarende lokaliteter, har gjort det muligt at studere både osteologi og variation mellem arter.
Betydning for palæontologi
Mixosaurus spiller en central rolle i forståelsen af ichthyosaurernes tidlige evolution. Dens blanding af primitive og avancerede træk giver indsigt i, hvordan omdannelsen fra lange, åleformede rovdyr til korte, strømlinede svømmere skete. Studier af Mixosaurus bidrager derfor til rekonstruktionen af morfologiske forandringer og tilpasninger i overgangen gennem Trias-perioden.