Kemoterapi: Hvad er det? Typer, virkninger og bivirkninger

Lær hvad kemoterapi er, hvilke typer og virkninger den har, almindelige bivirkninger samt hvordan behandlingen bruges mod kræft og andre sygdomme.

Kemoterapi, eller "kemo", er brugen af kemiske stoffer til behandling af sygdomme. Ordet "kemoterapi" bruges ofte om en type medicin, der anvendes til behandling af kræft. Lægemidlerne er cytotoksiske, hvilket betyder, at de er giftige for kroppens celler.

Der findes mange typer kemoterapi, og lægerne vælger den medicin, der behandler hver enkelt kræfttype bedst muligt. Ofte kombineres kemoterapimedicin med hinanden og med andre lægemidler, når en person behandles for kræft.

Når en person bliver opereret for at fjerne en tumor, kan kemoterapi gives før eller efter.

Kemoterapi kan også bruges til behandling af andre sygdomme, f.eks. reumatoid arthritis.

Kemoterapi har ofte dårlige bivirkninger:

Hvordan virker kemoterapi?

Kemoterapi virker primært ved at angribe celler, som deler sig hurtigt. Fordi kræftceller ofte deler sig hurtigere end normale celler, kan kemoterapi bremse væksten af tumorer eller dræbe kræftceller. Forskellige lægemidler påvirker cellerne på forskellige måder:

• Cellesyklus‑specifikke lægemidler: virker kun når cellen gennemgår bestemte faser af deling.
• Cellesyklus‑uafhængige lægemidler: kan påvirke celler uanset hvor i delingsprocessen de er.

Typer af kemoterapeutiske lægemidler

Der findes flere grupper af kemoterapeutika. Nogle af de almindelige kategorier er:

• Alkylanter: beskadiger DNA direkte og forhindrer celler i at dele sig.
• Antimetabolitter: ligner normale byggesten i cellen og blokerer syntesen af DNA eller RNA.
• Antitumorantibiotika: binder til DNA og forhindrer replikation (bruges kun i kræftbehandling, ikke som antibiotika).
• Plantealkaloider og mikrotubuli‑hæmmere: påvirker celledelingen ved at hæmme mikrotubuli.
• Topoisomerase‑hæmmere: forstyrrer enzymer, som er nødvendige for DNA‑separering og replikation.

Bemærk: Nyere kræftbehandlinger som målrettede terapier og immunterapier adskiller sig mekanistisk fra klassisk cytotoksisk kemoterapi, men bruges ofte sammen med eller i stedet for kemoterapi afhængigt af kræfttypen.

Hvornår bruges kemoterapi?

• Kurativ behandling: med henblik på fuldstændig helbredelse.
• Adjuverende kemoterapi: gives efter operation for at dræbe eventuelle resterende kræftceller.
• Neoadjuverende kemoterapi: gives før operation for at formindske en tumor og gøre operation lettere.
• Palliativ behandling: har til formål at lindre symptomer og forlænge livet, når helbredelse ikke er mulig.
• Induktions og konsolideringsbehandling: anvendes især ved blodkræft til at opnå remission og derefter sikre den.

Hvordan gives kemoterapi?

Kemoterapi kan administreres på flere måder:

• Intravenøst (IV) — mest almindeligt.
• Oralt — tabletter eller kapsler.
• Intrathekal — direkte i rygmarvsvæsken (ved visse hjerneskyld eller leukæmi).
• Intra‑arterielt eller regionalt — målrettet til et bestemt område.
• Topisk — cremer til hudkræft.

Overvågning og kontrol

Før og under behandling kontrollerer lægen ofte:

• Blodprøver (blodtal, lever‑ og nyrefunktion) for at justere dosis og opdage bivirkninger.
• Billedundersøgelser og eventuelt tumor‑markører for at evaluere effekt.
• Patientens generelle tilstand og symptomer.

Bivirkninger — hvad kan man forvente, og hvordan håndteres de?

Kemoterapi påvirker ikke kun kræftceller, men også raske celler, især dem der deler sig hurtigt (fx knoglemarv, hårsække, slimhinder). Derfor opstår mange bivirkninger. Mange af dem kan i dag forebygges eller lindres effektivt:

• Kvalme og opkastning: forebygges ofte med moderne antiemetika (fx 5‑HT3‑antagonister, NK1‑antagonister og steroider).
• Træthed (fatigue): meget almindeligt; god søvn, let motion og ernæringsrådgivning kan hjælpe.
• Hårtab: varierer efter lægemiddel; nogle bruger koldt hovedbundskit (scalp cooling) eller parykker.
• Blodmangel, lavt antal hvide blodlegemer (neutropeni) og trombocytter: øger infektions‑ og blødningsrisiko; behandles med vækstfaktorer (fx G‑CSF), transfusioner eller dosisjustering.
• Mund‑ og tarmgener (mucositis, diarré eller forstoppelse): god mundhygiejne, lokal behandling og medicin kan mindske symptomer.
• Nerveskader (perifer neuropati): snurren eller følelsesløshed i hænder og fødder; kan være langvarigt for visse lægemidler.
• Fertilitet: kemoterapi kan påvirke evnen til at få børn; drøft fertilitetsbevarelse (æg/sæd‑frysning, ovarieskyddende metoder) før behandling.
• Infektioner: pga. nedsat immunforsvar; patienter skal ofte undgå tæt kontakt med syge personer og få hurtig vurdering ved feber.
• Kognitive ændringer: ofte omtalt som "chemo‑brain" — koncentrations‑ og hukommelsesproblemer kan forekomme.
• Langsigtede risici: visse lægemidler kan øge risikoen for hjerte‑ eller nyreskade og i sjældne tilfælde sekundær kræft; disse risici vurderes og overvåges.

Forebyggelse og behandling af bivirkninger

• Brug af forebyggende medicin (fx mod kvalme) og præcis dosisjustering.
• Støttebehandling som vækstfaktorer, transfusioner og antibiotika ved infektion.
• Samarbejde med tværfagligt team: onkolog, sygeplejersker, ernæringsrådgiver, fysioterapeut og psykolog.
• Fertilitetsrådgivning før opstart.

Praktiske råd til patienter under kemoterapi

• Følg instrukser fra behandlingsstedet omkring medicin, vaccinationer og kontakt ved feber.
• Pas ekstra på mundhygiejne og hudpleje; undgå skarpe tandbørster ved lavt blodpladeantal.
• Spis små, hyppige måltider hvis kvalme er et problem; tal med en ernæringsekspert ved vægttab.
• Hold dig aktiv inden for dine grænser — let motion kan mindske træthed.
• Tænk over graviditetssikring — kemoterapi kan være skadelig for et foster.

Samarbejde med dit behandlingsteam

Det er vigtigt at tale åbent med læger og sygeplejersker om forventninger, mulige bivirkninger og livskvalitet. Der findes mange støttetilbud, og behandlingerne forbedres løbende, så mange bivirkninger kan forebygges eller lindres effektivt.

Hvis du har spørgsmål om en bestemt type kemoterapi, bivirkning eller ønsker praktiske råd, er det en god idé at kontakte det onkologiske team, som behandler dig.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er kemoterapi?

Q: Hvad betyder "cytotoksisk" i forhold til kemoterapi?

Q: Hvordan vælger lægerne kemoterapimedicin til en person med kræft?

Q: Bliver kemoterapimedicin nogensinde kombineret med andre lægemidler?

Q: Gives kemoterapi altid efter en operation for at fjerne en tumor?

Q: Kan kemoterapi bruges til at behandle andre sygdomme end kræft?

Q: Hvad er nogle almindelige bivirkninger ved kemoterapi?

Søg efter bogstav