Blindtarmsbetændelse (appendicitis) – symptomer, årsager og behandling

Blindtarmsbetændelse: Læs om symptomer, årsager og behandling — hurtig genkendelse ved mavesmerter, kvalme og risiko for komplikationer. Søg akut lægehjælp ved mistanke.

Blindtarmsbetændelse er en betændelse i blindtarmen. Blindtarmen er en pose i begyndelsen af tyktarmen. Symptomerne omfatter normalt en skarp smerte i nederste højre del af maven. Desuden er kvalme, opkastninger og nedsat appetit almindelige. Ca. 40 % af personerne har dog ikke disse typiske symptomer. Hvis blindtarmen brister (flækker), er resultatet smertefuld peritonitis og sepsis. Derfor er øjeblikkelig behandling på hospitalet nødvendig ved blindtarmsbetændelse. Normalt fjernes den inficerede blindtarm.

Blindtarmen hos aberne har til opgave at fordøje vegetabilsk materiale som f.eks. blade. Mennesker fordøjer ikke blade, men vi har arvet noget af abernes vegetariske apparat. Vores blindtarm er meget mindre end hos nutidens aber, og af en eller anden grund er vores immunsystem ikke særlig godt til at betjene den. En infektion der bliver ikke elimineret, som den kan blive det andre steder i kroppen.

Hvad er blindtarmsbetændelse?

Blindtarmsbetændelse (appendicitis) er en akut betændelsestilstand i appendix, en lille udposning på tyktarmen. Tilstanden kan være ukompliceret (uden perforation) eller kompliceret (med perforation, absces eller udbredt peritonitis). Tidlig diagnose og behandling mindsker risikoen for komplikationer.

Symptomer

• Typisk begyndelse med diffus eller let smerte omkring navlen, som efter timer flytter sig til nederste højre side af maven.
• Akut intens smerte i nederste højre kvadrant; smerter ved bevægelse, hoste eller tryk.
• Kvalme, opkastninger og nedsat appetit.
• Feber og generel utilpashed.
• Afføringsforstyrrelser: forstoppelse eller diaré kan forekomme.
• Hos børn, ældre og gravide kan symptomer være atypiske eller diffuse — derfor kan diagnosen være sværere.

Årsager og patogenese

• Ofte skyldes det mekanisk blokering af appendix-lumen, for eksempel af en fækalsten (faecalith), lymfoid hyperplasi (særligt efter virusinfektion), fremmedlegemer eller sjældnere tumorer.
• Blokeringen fører til sekretophobning, trykstigning, nedsat blodforsyning og efterfølgende bakteriel overvækst — hvilket med tiden kan føre til nekrose og perforation.
• Der kan være medvirkende bakterielle infektioner, især af tarmfloraen.
• Ubehandlet kan det føre til peritonitis og chok ved udbredt infektion og sepsis.

Diagnose

• Klinisk undersøgelse er central: palpation, ømhed, evt. rebound (peritonealirritation), samt specifikke tegn som Rovsing-, psoas- og obturator-tegn.
• Blodprøver viser ofte forhøjet hvidt blodlegemeantal (leukocytose) og forhøjet CRP.
• Billeddiagnostik: ultralyd af abdomen bruges ofte hos børn og gravide; CT-scanning af maven er meget følsom og anvendes bredt hos voksne til at bekræfte diagnose og vurdere komplikationer.
• Diagnosen kan være vanskelig ved atypiske fund; derfor vurderes patienten samlet med klinik, laboratorie og billeddiagnostik.

Behandling

• Den mest almindelige behandling er fjernelse af blindtarmen ved blindtarmsoperation, typisk laparoskopisk appendektomi. Laparoskopi har kortere restitutionstid og lavere risiko for sårinfektion end åben operation.
• Antibiotika gives som en del af behandlingen — før operation som profylakse og ved komplicerede tilfælde som supplerende terapi. I udvalgte tilfælde med ukompliceret appendicitis kan initial behandling alene med antibiotika være et alternativ, men der er risiko for recidiv (tilbagefald) i månederne efter.
• Ved perforation med fri peritonitis er akut operation og intensiv behandling nødvendig. Hvis der er dannet en lokal absces, kan drænage (ofte billedvejledt) og antibiotika være førstevalg, hvorefter senere operation kan planlægges.
• Postoperativt er smertebehandling, mobilisering og gradvis genoptagelse af mad vigtig. De fleste kan udskrives få dage efter en ukompliceret laparoskopisk operation.

Komplikationer og prognose

• De væsentligste komplikationer er perforation, abscesdannelse, udbredt peritonitis og sepsis.
• Risikoen for perforation stiger med forsinket behandling; derfor er hurtig vurdering vigtig — især hos små børn og ældre, hvor symptomer kan være svage.
• Langt de fleste heler fuldstændigt efter korrekt behandling, men komplikationer øger indlæggelsestid og risiko for efterforløb.

Forebyggelse og praktiske råd

• Der findes ingen sikker måde at forebygge appendicitis på. En fiberrig kost har tidligere været foreslået at kunne reducere risikoen, men evidensen er ikke entydig.
• Søg læge eller akut hjælp straks ved kraftige eller vedvarende mavesmerter, især hvis de ledsages af feber, opkastning eller manglende evne til at holde på væske.
• Undgå at tage stærk smertestillende medicin eller afføringsmidler uden at have fået vurdering af en læge, da disse kan maskere symptomer eller forværre tilstanden.
• Søg lægehjælp, hvis du er i tvivl.

Reginald Fitz beskrev første gang akut blindtarmsbetændelse i 1886. Det er en af de vigtigste årsager til "smerter i maven" på verdensplan, et begreb, der inden for medicin og kirurgi bruges til at dække over en lang række årsager.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er blindtarmsbetændelse?

Q: Hvad er nogle almindelige symptomer på blindtarmsbetændelse?

Q: Hvad sker der, hvis en inficeret blindtarmsbetændelse brister?

Spørgsmål: Hvad var blindtarmens funktion hos aberne?

Sp: Hvad er nogle årsager til blindtarmsbetændelse?

Spørgsmål: Hvem beskrev først akut blindtarmsbetændelse?

Spørgsmål: Hvem rammes normalt af de mest alvorlige tilfælde af blindtarmsbetændelse?

Søg efter bogstav