Arteriosklerose er en sygdom i arterierne, hvor arterievæggene bliver fortykkede og hærdede og mister deres normale elasticitet. Når væggene mister fleksibilitet og indsnævringer dannes, reduceres blodgennemstrømningen til organer og væv, hvilket kan give symptomer eller føre til alvorlige komplikationer.

Typer

  • Aterosklerose — den mest almindelige form. Her ophobes plak, der normalt består af kolesterol, fedtstoffer, celleaffaldsprodukter, kalk og fibrin inde i arteriernes indre lag. Dette rammer oftest store og mellemstore arterier og kan sidde forskellige steder i kroppen.
  • Mönckeberg Arteriosklerose — stivhed i det midterste lag af arterien forårsaget af kalkaflejringer (medial kalkaflejring), som øger stivheden uden nødvendigvis at give stor indsnævring.
  • Arteriolosklerose — påvirker små arterier og arterioler og ses ofte ved hypertension og diabetes.

Symptomer

Symptomer afhænger af hvilke arterier der er ramt:

  • Hjerte (koronararterier): brystsmerter eller trykken (angina), åndenød; akut blokering kan give hjerteanfald.
  • Hjerne (kar til hjernen): svimmelhed, følelsesløshed, talebesvær, synsforstyrrelser, forbigående iskæmiske anfald (TIA) eller fuldt slagtilfælde.
  • Underekstremiteter: bensmerter ved gang (claudicatio intermittens), kolde fødder, sår der ikke vil hele.
  • Nyrearterier: forhøjet blodtryk og nedsat nyrefunktion.
  • Ofte kan åreforkalkning være symptomfri i mange år, indtil en alvorlig komplikation opstår.

Årsager og risikofaktorer

Åreforkalkning udvikles gradvist. Vigtige risikofaktorer er:

  • Rygning
  • Højt indhold af LDL-kolesterol i blodet
  • Højt blodtryk (hypertension)
  • Diabetes
  • Fedme og fysisk inaktivitet
  • Usund kost med meget mættet fedt og transfedt
  • Høj alder og familiehistorie med hjerte-kar-sygdom
  • Inflammatoriske sygdomme og kroniske nyresygdomme

Diagnose

Lægen stiller ofte diagnosen ud fra sygehistorie, risikofaktorer og undersøgelse. Følgende undersøgelser kan anvendes:

  • Blodprøver (kolesterol, blodsukker, inflammationsmarkører)
  • Blodtryksmåling og vurdering af perifer puls
  • Ultralydsundersøgelse af kar (fx carotis-ultralyd, doppler af benkar)
  • Elektrokardiogram (EKG) og arbejds- eller stresstest ved mistanke om koronar iskæmi
  • CT-angiografi eller MR-angiografi for detaljeret billeddannelse
  • Koronarangiografi (kateterundersøgelse) når behandling med indgreb overvejes

Behandling

Målet med behandling er at bremse sygdomsudvikling, reducere symptomer og forhindre komplikationer. Behandlingen består af livsstilsændringer, medicin og i nogle tilfælde kirurgi eller indgreb.

Livsstilsændringer
  • Stop rygning (det vigtigste enkelttiltag)
  • Regelmæssig motion (min. 150 minutters moderat aktivitet om ugen)
  • Vægttab ved overvægt og en kost rig på grøntsager, frugt, fuldkorn, fisk og umættede fedtstoffer — fx middelhavskost
  • Begræns alkohol og undgå transfedt
Medicin
  • Statiner for at sænke LDL-kolesterol og reducere risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde
  • Antihypertensiva (fx ACE-hæmmere, ARB, kalciumkanalblokkere) for at kontrollere blodtryk
  • Blodsukkerregulerende medicin ved diabetes
  • Antitrombotisk behandling (fx acetylsalicylsyre/andre antiplateletmidler) i udvalgte tilfælde
  • Nye lægemidler som ezetimib eller PCSK9-hæmmere til patienter med vedvarende højt kolesterol trods behandling
Kirurgi og indgreb
  • Ballonudvidelse og stent (angioplastik) ved kritiske indsnævringer i koronar- eller perifere arterier
  • Karkirurgisk bypass (fx aortokoronar bypass) ved omfattende koronar sygdom
  • Endarterektomi ved signifkant forsnævring af carotisarterien for at forebygge slagtilfælde

Forebyggelse

Forebyggelse bygger på at mindske risikofaktorer:

  • Undgå tobak og passiv rygning
  • Sund, balanceret kost lav på mættet fedt og sukker
  • Regelmæssig fysisk aktivitet
  • Kontrol af blodtryk, kolesterol og blodsukker ved regelmæssige helbredsundersøgelser
  • Følg lægens anbefalinger om medicin, hvis du har øget risiko

Komplikationer

Åreforkalkning øger risikoen for blodpropper i forsnævrede kar, hvilket kan føre til alvorlige hændelser som slagtilfælde og hjerteanfald. Derudover kan dårlig blodforsyning give kroniske sår, tab af funktion i det ramte organ eller behov for amputation ved svær perifer arteriesygdom.

Hvornår skal du søge læge?

  • Søge læge ved vedvarende brystsmerter, pludselig svaghed eller følelsesløshed i ansigt, arm eller ben, talebesvær eller synsforstyrrelser — disse kan være tegn på akut hjerteanfald eller slagtilfælde.
  • Ved nye eller forværrede bensmerter ved gang, sår der ikke heler eller hurtigt forværrende symptomer.
  • Hvis du har kendte risikofaktorer (diabetes, forhøjet blodtryk, høj kolesterol eller familiær belastning) bør du få regelmæssig kontrol og rådgivning om forebyggelse.

Åreforkalkning er et udbredt og alvorligt sundhedsproblem, men risikoen for sygdom og komplikationer kan ofte reduceres betydeligt med tidlig indsats og vedvarende behandling. Nogle patienter kan få ordineret medicin, der sænker mængden af kolesterol i blodet, som en del af forebyggelsen og behandlingen.