Antiloper – arter, fakta, levesteder og adfærd

Opdag 91 antilopearter: fakta, levesteder, adfærd, migrationer og fascinerende tilpasninger — fra hurtige gazeller til massive eland. Læs alt om antilopers liv og biologi.

Antilope er en fællesbetegnelse for mange ligefodede hovdyrarter. Betegnelsen er ikke en streng taksonomisk kategori; antiloper udgør ikke en enkelt klade, men samles i praksis som en «papirkurv»-gruppe i familien Bovidae. Begrebet omfatter de arter fra den gamle verden, som ikke er kvæg, får, bøfler, bison eller geder. Samlet set bruges ordet antilope ofte i almindelig tale til at beskrive en række slægter og arter med lignende bygning og adfærd, selv om deres nærmeste slægtskaber kan variere meget.

Udbredelse og levesteder

Antiloper findes primært i Afrika syd for Sahara og i dele af Asien. Ingen sande antiloper er hjemmehørende i Nordamerika; den nordamerikanske Pronghorn tilhører familien Antilocapridae, som er en anden familie og minder om antiloper i udseende og levevis, men adskiller sig anatomisk. Mange antiloper lever i åbne sletter og savanner, mens andre er specialiserede til skove, skovområder eller tætte buske. Arter i skov- og buskområder er ofte mere fastboende, mens de fleste af slettelandets arter foretager årlige eller periodiske vandringer.

Arter og mangfoldighed

Der findes omkring 90–100 antilopearter fordelt på omkring 30 slægter, afhængigt af hvilke taksonomiske opdelinger man følger. En gruppe af antiloper kaldes en flok, men de sociale strukturer varierer meget fra arter, der lever i løse flokke eller par, til arter med faste haremsstyrer eller territoriale hanner.

Fysiske kendetegn

Alle kvægdyr har lige klove, vandrette pupiller, ruminerende fordøjelsessystemer og (særligt hos hannerne) benede horn. Horn hos ægte antiloper er ugrenede og bliver ikke afgivet—de består af en benet kerne dækket af hornagtigt materiale, hvilket adskiller dem fra gevirer, som er knogle og kastes årligt. Mange antiloper er kønsdimorfe; hos de fleste arter har begge køn horn, men hannernes horn er oftere større og mere robuste. Der er også en generel tendens til, at hanner er større end hunner.

Bevægelse, hastighed og spring

Nogle antiloper er kendt for deres imponerende hastighed og springevner. Gazeller og springbukke kan accelerere hurtigt og foretage kraftige spring for at undslippe rovdyr. Selv større antiloper som eland og kudus, kan springe over forhindringer på omkring 2,4 m eller mere, selv om deres topfart ofte er lavere på grund af kropsmassen.

Føde og vandring

Antiloper omfatter både græsædende og løvædende arter. De græssende arter følger ofte regnens cyklus og foretager lange vandringer for at nå friske græsklædte områder. Nogle af de mest berømte migrationer er dem, der udføres af gnuerne og gazellerne i Østafrika, hvor millioner af dyr bevæger sig i stor skala mellem græsningsområder og vandhuller gennem året.

Adfærd og social struktur

Social adfærd varierer: nogle arter lever i store flokke, hvor gruppestørrelse hjælper med at opdage rovdyr, mens andre lever i små familiegrupper eller er næsten enlige. Mange hanner etablerer territorier i parringssæsonen og forsvarer dem aktivt for at tiltrække hunner. Kommunikation foregår gennem kropssprog, lugtsignaler og vokaliseringer.

Rovdyr og forsvar

Antiloper er bytte for en række rovdyr, herunder løver, leoparder, geparder, hyæner og vilde hunde. Forsvarsstrategier inkluderer flokdannelse, alarmadfærd, høj fart og hurtige retningsskift, samt synlige advarselssignaler som hvide halefaner eller bestemte kropsbevægelser, som kan advare andre i flokken.

Reproduktion

Parringsadfærd og reproduktionscyklus varierer mellem arter. Mange antiloper har sæsonbestemt parring, hvor hannerne forsøger at parre sig med flere hunner i deres territorium eller haremsgruppe. Drægtigheden varer typisk mellem 5 og 9 måneder afhængigt af arten, og de fleste nyfødte er i stand til at stå og løbe kort tid efter fødslen, hvilket øger chancen for overlevelse i områder med rovdyr.

Bevarelse og trusler

Mange antilopearter trues af tab af levesteder, fragmentering, jagt og konkurrerende domesticerede dyr. Nogle arter, især de med snævre udbredelsesområder, er kritisk truede eller uddøde i visse områder. Bevaringsindsatser omfatter beskyttede områder, anti-braconnage-tiltag, restitutionsprojekter og samarbejde med lokalsamfund for bæredygtig arealanvendelse.

Eksempler på kendte arter

• Gazeller (små, hurtige arter kendt for lange migrationer og spring).
• Springbukken (kendt for sine spektakulære spring, kaldet pronking).
• Eland (en af de største antiloper, tung og kraftigt bygget).
• Kudu (stor skovantilop med karakteristiske snoede horn).
• Gnu (formerer sig i store flokke og deltager i dramatiske migrationer).

Samlet set dækker betegnelsen antilope en stor og varieret gruppe af hovdyr med tilpasninger til mange forskellige levesteder og økologiske nicher. Forståelsen af deres biologi og adfærd er vigtig for at beskytte både arterne og de økosystemer, de indgår i.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en antilope?

Spørgsmål: Hvor mange arter af antiloper findes der?

Spørgsmål: Hvad adskiller ægte antiloper fra pronghorn?

Spørgsmål: Ligner alle kvægdyr hinanden på nogle måder?

Spørgsmål: Er der kønsdimorphisme blandt antiloper?

Spørgsmål: Er gazeller kendt for deres hurtighed og springegenskaber?

Søg efter bogstav