Frøer og tudser (Anura): arter, kendetegn og levevis
Frøer og tudser (Anura): Opdag 6500+ arter, deres kendetegn, adfærd og levesteder. Lær om forskelle, tilpasninger, giftighed og fascinerende livscyklusser.
Anura-ordenen omfatter frøer og tudser. De er de mest succesrige levende padder, målt på antallet af arter. Der findes cirka 7.400 forskellige arter af padder, og omkring 6.500 af dem tilhører Anura-ordenen.
Udseende og kropsbygning
Der er ingen skarp, biologisk grænse mellem det, vi i daglig tale kalder frøer og tudser; forskellen er primært baseret på udseende og levested. Typiske træk for Anura inkluderer en kompakt krop uden hale, udstående øjne og en gaffelformet tunge. Mange arter har lange, kraftige bagben til at springe med, og nogle arter har svømmefødder (tæer med svømmehud) som hjælp ved svømning.
Ofte siger man, at "frøer" har glat og fugtig hud, mens "tudser" har mere ru eller vorteagtig hud. Den vorteagtige hud er tilpasset til tørrere levesteder og rummer ofte kirtler, herunder parotoide kirtler, som kan producere giftigt slim. Disse forskelle er et resultat af konvergent evolution og har ikke noget entydigt taksonomisk grundlag: frøer og tudser udgør tilsammen Anura uden formel opdeling i to klasser. Den eneste familie, der udelukkende går under det almindelige navn "padde", er Bufonidae (de "ægte padder"), men mange arter fra andre familier omtales også som padder.
Frøer har ofte glat, fugtig hud og er afhængige af hudens fugtighed for at optage ilt gennem huden.p6 De har brede hoveder og relativt korte forben og kraftige bagben med svømmehud hos mange arter. Trommehinden (tympanum) er et ydre øreorgan synligt hos mange arter mellem øjet og øret. Nogle frøer har små tænder på underkæben eller i overmunden, men langt de fleste sluger byttet uden tygning.p6
Størrelsen varierer meget mellem arter. For eksempel er den afrikanske oksefrø (Pyxicephalus adspersus) kendt for, at hanner kan blive betydeligt større end hunnerne; hanner kan nå 9½–10 tommer i nogle beskrivelser, mens hunnerne typisk er mindre.p6
Levevis og adfærd
Frøer og tudser lever i et bredt spektrum af habitater — fra tropiske regnskove og vådområder til ørkenlignende områder og alpine zoner. Mange arter er knyttet til vand til reproduktion, men der findes også fuldstændigt terrestriske og endda arboreale arter som træfrøer, der kan klatre på lodrette overflader ved hjælp af klæbrige tåpuder.
De fleste frøer er kødædere og lever af insekter og andre smådyr; større arter kan fange mindre padder, små gnavere og fugle. Nogle specialiserede arter har særlig fødepræference, mens andre er opportunistiske rovdyr.
Kommunikation, især under parringssæsonen, foregår ofte ved vokalisering: hanner har særlige lyde og mange kan udvide vokalsække for at forstærke kaldet, som bruges til at lokke hunner og advare rivaler. Reproduktionsstrategier varierer: de fleste lægger æg i vand, som udvikler sig til yngel (tadpoles), men adskillige arter udviser omsorg for æg, bærer yngel på ryggen eller har indvendig udvikling.
Gift og forsvar
Mange arter har giftstoffer i huden som forsvar mod rovdyr. For eksempel kan pilgiftgrotter og nogle arter inden for Neobatrachia producere kraftige toksiner — nogle af disse toksiner kan være farlige for mennesker. Som hos mange giftige dyr stammer disse kemikalier ofte fra føden (f.eks. myrer og andre små leddyr), som leveren omdanner til toksiner, der ophobes i hudkirtlerne.p8
Udover gift anvender padder også kamuflage, udbulen, spring eller at spille døde for at undslippe rovdyr.
Respiration og fysiologi
Ud over lungerne udveksler frøer ilt gennem deres hud, hvorfor fugtighed ofte er vigtig for deres overlevelse. De er vekselvarme (ektoterme) og regulerer kropstemperaturen via adfærd (solbadning, søge skygge eller vand). Mange arter går i dvale (hibernation) eller sommerdvale (aestivation) afhængigt af klimaet.
Systematik
Anura omfatter et stort antal familier og arter, inddelt i underordener såsom Archaeobatrachia, Mesobatrachia og Neobatrachia (moderne frøer), hvor sidstnævnte rummer langt de fleste arter i dag.
Trusler og bevarelse
På verdensplan trues mange frøer og tudser af habitatødelæggelse, forurening, klimaændringer, invasive arter og sygdomme — især den svampeinfektion, der forårsages af chytrid (Batrachochytrium dendrobatidis), som har været ansvarlig for store fald i bestandene. Bevaringsindsatser inkluderer habitatbeskyttelse, avlsprogrammer i fangenskab og forskning i sygdomsbekæmpelse.
Opsummering
Anura-ordenen er ekstremt artsrig og tilpasset mange forskellige miljøer. Selvom almindelige betegnelser som "frøer" og "tudser" hjælper med at beskrive deres udseende og levevis, afspejler de ikke en biologisk opdeling. Frøer og tudser er vigtige både økologisk — som rovdyr på insekter og bytte for mange andre dyr — og som indikatorer for miljøets sundhed.
p6 p8
Frøer som denne Spiselige frø har glat (blød) våd hud.
Denne Texas-tudse har en ru (hård) tør hud.
Habitater
De fleste frøer og tudser lever i nærheden af langsomt bevægende vand som floder, moser, søer og damme.p22 Andre, som f.eks. træfrøer og pilefletfrøer, lever i skove. Frøer og tudser findes næsten overalt undtagen på Antarktis.p4 Frøer og tudser kvækker eller kalder, når de bliver rørt eller føler sig truet.p24 De laver også disse lyde for at kommunikere med andre i deres levested. De laver disse lyde ved at udvide deres struber med luft og lade luften gå ud. Han-tornfrøer brøler, når de parrer sig med en hun. De fleste frøer og tudser er territoriale. Det betyder, at de går i kamp, når et dyr af deres egen art kommer tæt på deres levested. De hopper, kæmper og jager endda ethvert dyr væk. Det gør de for også at tiltrække hunner til deres territorium. Hunnerne vælger et territorium, hvor der er nok mad til at spise, og hvor der er masser af vand, så hun kan svømme og lægge sine æg.p223
Padder tilbringer det meste af deres tid på land, mens frøer tilbringer det meste af deres tid i vandet. p6Halefrøer ligner tudser på grund af deres hårde hud. En halefrøs "hale" er i virkeligheden et organ, som de bruger til at frigive sædceller i hurtigt bevægende vand. De er de eneste frøer, der har dette organ. p199Slægten Eleutherodactylus er landfrøer. Det betyder, at de lægger æg på land. Spadefodtudser laver skrigende lyde under et regnvejr.
Arter
Der findes over 400 arter af "ægte" tudser, Bufonidae. Havpadderne er de eneste padder, der lever i Australien, hvor de blev indført af mennesker. Ægte padder har giftige parotoidkirtler, der kan lamme eller endda dræbe hunde. Nogle andre dyr spiser dog ægte tudser uden at det har nogen skadelige virkninger. Paddegifte udskilles af vorter. Det er ikke skadeligt for mennesker at røre ved dem.p202
Der findes over 400 arter af træfrøer, og mange af dem kan ændre hudfarve.p220 Træfrøer har klæbende fødder, som hjælper dem med at klatre og hænge fast i de store blade. "Ægte frøer", Ranidae, findes på alle kontinenter undtagen Antarktis. Familien har over 700 arter.p224 Gravefrøernes fødder hjælper dem med at grave.
Bøger
- Edmonds, Devin (2007), Tree frogs, TFH Publications ISBN 079382828945
- Bartlett, Richard; Bartlett, Patrica (2000), Red-eyed tree frogs and leaf frogs, Barron's Educational Series ISBN 0764111221
- Murphy, Patricia (2003), A frog's life: learning sequential order using a timeline, University Of Chicago Press ISBN 978-0-8239-8905-8
- Glotzhaber, Robert (1973), The life cycle of a bullfrog, Children Press ISBN 978-0-87191-233-6
- Davidson, Charles; Elliott, Lang og Gerhardt, Carl (2009), The frog book: North American frogs and toads, Houghton Mifflin
Harcourt{{{citation}}: CS1 maint: flere navne: forfatterliste (link) ISBN 978-0-618-66399-6
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er ordenen Anura?
A: Ordningen Anura omfatter frøer og tudser, som er de mest succesfulde levende padder bedømt efter antal arter.
Q: Hvad er forskellen på frøer og tudser?
A: Der er ingen grundlæggende forskel på frøer og tudser, men de kan adskilles på deres udseende. Frøer har glat hud, mens padder har en vorteagtig hud, der producerer giftigt slim. Disse kendetegn har udviklet sig uafhængigt af hinanden gennem konvergent evolution.
Spørgsmål: Hvilke kendetegn har frøer?
Svar: Frøer har typisk en kort krop, svømmefødder (fingre eller tæer), udstående øjne, gaffelformet tunge og ingen hale. De har også lange kraftige ben, som hjælper dem med at springe store afstande.
Spørgsmål: Hvordan bevæger træfrøer sig rundt?
A: Træfrøer bruger deres klæbrige hænder til at klatre op på alle overflader, så de let kan bevæge sig rundt.
Spørgsmål: Har alle frøarter en trommehinde?
Svar: Ja, alle frøarter har en trommehinde, der sidder mellem ørerne og øjnene.
Spørgsmål: Er haner af afrikanske oksefrøer større end hunner af afrikanske oksefrøer? Svar: Ja, han-tyrefrottehuller kan blive op til 91⁄2-10 tommer lange, mens hunnerne kun bliver op til 41⁄2 tommer lange.
Spørgsmål: Kan nogle frøarter dræbe mennesker?
A: Ja, nogle frøarter, der tilhører underordenen Neobatrachia, f.eks. pilgiftgrøer og Mantellinae-frøer, kan være giftige nok til at dræbe mennesker på grund af toksiner, som de får fra deres fødekilder.
Søge