Anura-ordenen omfatter frøer og tudser. De er de mest succesrige levende padder, målt på antallet af arter. Der findes cirka 7.400 forskellige arter af padder, og omkring 6.500 af dem tilhører Anura-ordenen.

Udseende og kropsbygning

Der er ingen skarp, biologisk grænse mellem det, vi i daglig tale kalder frøer og tudser; forskellen er primært baseret på udseende og levested. Typiske træk for Anura inkluderer en kompakt krop uden hale, udstående øjne og en gaffelformet tunge. Mange arter har lange, kraftige bagben til at springe med, og nogle arter har svømmefødder (tæer med svømmehud) som hjælp ved svømning.

Ofte siger man, at "frøer" har glat og fugtig hud, mens "tudser" har mere ru eller vorteagtig hud. Den vorteagtige hud er tilpasset til tørrere levesteder og rummer ofte kirtler, herunder parotoide kirtler, som kan producere giftigt slim. Disse forskelle er et resultat af konvergent evolution og har ikke noget entydigt taksonomisk grundlag: frøer og tudser udgør tilsammen Anura uden formel opdeling i to klasser. Den eneste familie, der udelukkende går under det almindelige navn "padde", er Bufonidae (de "ægte padder"), men mange arter fra andre familier omtales også som padder.

Frøer har ofte glat, fugtig hud og er afhængige af hudens fugtighed for at optage ilt gennem huden.p6 De har brede hoveder og relativt korte forben og kraftige bagben med svømmehud hos mange arter. Trommehinden (tympanum) er et ydre øreorgan synligt hos mange arter mellem øjet og øret. Nogle frøer har små tænder på underkæben eller i overmunden, men langt de fleste sluger byttet uden tygning.p6

Størrelsen varierer meget mellem arter. For eksempel er den afrikanske oksefrø (Pyxicephalus adspersus) kendt for, at hanner kan blive betydeligt større end hunnerne; hanner kan nå 9½–10 tommer i nogle beskrivelser, mens hunnerne typisk er mindre.p6

Levevis og adfærd

Frøer og tudser lever i et bredt spektrum af habitater — fra tropiske regnskove og vådområder til ørkenlignende områder og alpine zoner. Mange arter er knyttet til vand til reproduktion, men der findes også fuldstændigt terrestriske og endda arboreale arter som træfrøer, der kan klatre på lodrette overflader ved hjælp af klæbrige tåpuder.

De fleste frøer er kødædere og lever af insekter og andre smådyr; større arter kan fange mindre padder, små gnavere og fugle. Nogle specialiserede arter har særlig fødepræference, mens andre er opportunistiske rovdyr.

Kommunikation, især under parringssæsonen, foregår ofte ved vokalisering: hanner har særlige lyde og mange kan udvide vokalsække for at forstærke kaldet, som bruges til at lokke hunner og advare rivaler. Reproduktionsstrategier varierer: de fleste lægger æg i vand, som udvikler sig til yngel (tadpoles), men adskillige arter udviser omsorg for æg, bærer yngel på ryggen eller har indvendig udvikling.

Gift og forsvar

Mange arter har giftstoffer i huden som forsvar mod rovdyr. For eksempel kan pilgiftgrotter og nogle arter inden for Neobatrachia producere kraftige toksiner — nogle af disse toksiner kan være farlige for mennesker. Som hos mange giftige dyr stammer disse kemikalier ofte fra føden (f.eks. myrer og andre små leddyr), som leveren omdanner til toksiner, der ophobes i hudkirtlerne.p8

Udover gift anvender padder også kamuflage, udbulen, spring eller at spille døde for at undslippe rovdyr.

Respiration og fysiologi

Ud over lungerne udveksler frøer ilt gennem deres hud, hvorfor fugtighed ofte er vigtig for deres overlevelse. De er vekselvarme (ektoterme) og regulerer kropstemperaturen via adfærd (solbadning, søge skygge eller vand). Mange arter går i dvale (hibernation) eller sommerdvale (aestivation) afhængigt af klimaet.

Systematik

Anura omfatter et stort antal familier og arter, inddelt i underordener såsom Archaeobatrachia, Mesobatrachia og Neobatrachia (moderne frøer), hvor sidstnævnte rummer langt de fleste arter i dag.

Trusler og bevarelse

På verdensplan trues mange frøer og tudser af habitatødelæggelse, forurening, klimaændringer, invasive arter og sygdomme — især den svampeinfektion, der forårsages af chytrid (Batrachochytrium dendrobatidis), som har været ansvarlig for store fald i bestandene. Bevaringsindsatser inkluderer habitatbeskyttelse, avlsprogrammer i fangenskab og forskning i sygdomsbekæmpelse.

Opsummering

Anura-ordenen er ekstremt artsrig og tilpasset mange forskellige miljøer. Selvom almindelige betegnelser som "frøer" og "tudser" hjælper med at beskrive deres udseende og levevis, afspejler de ikke en biologisk opdeling. Frøer og tudser er vigtige både økologisk — som rovdyr på insekter og bytte for mange andre dyr — og som indikatorer for miljøets sundhed.

p6 p8