Springpadder | orden, der omfatter frøer og tudser
Anura-ordenen omfatter frøer og tudser. De er de mest succesrige levende padder, målt på antallet af arter. Der findes ca. 7400 forskellige arter af padder, og ca. 6500 er i Anura-ordenen.
Der er ingen grundlæggende forskel på frøer og tudser. Frøer har en kort krop, svømmefødder (fingre eller tæer), udstående øjne, gaffelformet tunge og ingen hale. De er usædvanlige springere: mange af deres kendetegn, især deres lange, kraftige ben, er tilpasninger, der skal forbedre deres springevne. De lever ofte i halvvandet eller fugtige områder.
Man skelner ofte mellem frøer og tudser på grundlag af deres udseende. Paddernes vorteagtige hud er en tilpasning til fremstilling af deres giftige slim. Bortset fra disse kirtler er deres hud tør, og det er en tilpasning til tørrere levesteder. Disse kendetegn har udviklet sig flere gange uafhængigt af hinanden: konvergent evolution. Denne skelnen har intet taksonomisk grundlag: Anura-arter er ikke opdelt i frøer og tudser. Den eneste familie, der udelukkende har fået det fælles navn "padde", er Bufonidae (de "ægte padder"), men mange arter fra andre familier kaldes også "padder".
Frøer har glat (blød) hud, mens padder har ru (hård) hud. Frøer har brug for, at deres hud er våd, for at de kan få ilt.p6 Frøer og tudser har brede hoveder og tykke kroppe.p6 De har korte forben og lange svømmefødder med svømmehud på bagbenene. Det hjælper dem til at bevæge sig og svømme i vand. De kan også bruge deres ben til at kravle, hoppe og springe. Frøer er gode springere, og nogle kan springe op til to meter op i luften. Træfrøer kan klatre på alle overflader, og de bruger deres klæbrige hænder til det. Trommehinden kan kun ses på frøer. Trommehinden findes mellem frøens ører og øjne. Frøer har små tænder inde i munden. De findes på underkæben.p6 Den afrikanske oksefrø er den eneste art, hvor hannerne er længere end hunnerne.p6 Hannerne kan blive op til 91 ⁄2 -10 tommer lange, mens hunnen kun bliver op til 41 ⁄2 tommer. Frøer, der hører til underordenen Neobatrachia, som f.eks. pilgiftgrotter og Mantellinae-frøer, kan dræbe mennesker. Som de fleste giftige dyr får de deres giftstof fra deres føde.p8
Frøer som denne Spiselige frø har glat (blød) våd hud.
Denne Texas-tudse har en ru (hård) tør hud.
Habitater
De fleste frøer og tudser lever i nærheden af langsomt bevægende vand som floder, moser, søer og damme.p22 Andre, som f.eks. træfrøer og pilefletfrøer, lever i skove. Frøer og tudser findes næsten overalt undtagen på Antarktis.p4 Frøer og tudser kvækker eller kalder, når de bliver rørt eller føler sig truet.p24 De laver også disse lyde for at kommunikere med andre i deres levested. De laver disse lyde ved at udvide deres struber med luft og lade luften gå ud. Han-tornfrøer brøler, når de parrer sig med en hun. De fleste frøer og tudser er territoriale. Det betyder, at de går i kamp, når et dyr af deres egen art kommer tæt på deres levested. De hopper, kæmper og jager endda ethvert dyr væk. Det gør de for også at tiltrække hunner til deres territorium. Hunnerne vælger et territorium, hvor der er nok mad til at spise, og hvor der er masser af vand, så hun kan svømme og lægge sine æg.p223
Padder tilbringer det meste af deres tid på land, mens frøer tilbringer det meste af deres tid i vandet. p6Halefrøer ligner tudser på grund af deres hårde hud. En halefrøs "hale" er i virkeligheden et organ, som de bruger til at frigive sædceller i hurtigt bevægende vand. De er de eneste frøer, der har dette organ. p199Slægten Eleutherodactylus er landfrøer. Det betyder, at de lægger æg på land. Spadefodtudser laver skrigende lyde under et regnvejr.
Arter
Der findes over 400 arter af "ægte" tudser, Bufonidae. Havpadderne er de eneste padder, der lever i Australien, hvor de blev indført af mennesker. Ægte padder har giftige parotoidkirtler, der kan lamme eller endda dræbe hunde. Nogle andre dyr spiser dog ægte tudser uden at det har nogen skadelige virkninger. Paddegifte udskilles af vorter. Det er ikke skadeligt for mennesker at røre ved dem.p202
Der findes over 400 arter af træfrøer, og mange af dem kan ændre hudfarve.p220 Træfrøer har klæbende fødder, som hjælper dem med at klatre og hænge fast i de store blade. "Ægte frøer", Ranidae, findes på alle kontinenter undtagen Antarktis. Familien har over 700 arter.p224 Gravefrøernes fødder hjælper dem med at grave.
Bøger
- Edmonds, Devin (2007), Tree frogs, TFH Publications ISBN 079382828945
- Bartlett, Richard; Bartlett, Patrica (2000), Red-eyed tree frogs and leaf frogs, Barron's Educational Series ISBN 0764111221
- Murphy, Patricia (2003), A frog's life: learning sequential order using a timeline, University Of Chicago Press ISBN 978-0-8239-8905-8
- Glotzhaber, Robert (1973), The life cycle of a bullfrog, Children Press ISBN 978-0-87191-233-6
- Davidson, Charles; Elliott, Lang og Gerhardt, Carl (2009), The frog book: North American frogs and toads, Houghton Mifflin
Harcourt{{{citation}}: CS1 maint: flere navne: forfatterliste (link) ISBN 978-0-618-66399-6
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er ordenen Anura?
A: Ordningen Anura omfatter frøer og tudser, som er de mest succesfulde levende padder bedømt efter antal arter.
Q: Hvad er forskellen på frøer og tudser?
A: Der er ingen grundlæggende forskel på frøer og tudser, men de kan adskilles på deres udseende. Frøer har glat hud, mens padder har en vorteagtig hud, der producerer giftigt slim. Disse kendetegn har udviklet sig uafhængigt af hinanden gennem konvergent evolution.
Spørgsmål: Hvilke kendetegn har frøer?
Svar: Frøer har typisk en kort krop, svømmefødder (fingre eller tæer), udstående øjne, gaffelformet tunge og ingen hale. De har også lange kraftige ben, som hjælper dem med at springe store afstande.
Spørgsmål: Hvordan bevæger træfrøer sig rundt?
A: Træfrøer bruger deres klæbrige hænder til at klatre op på alle overflader, så de let kan bevæge sig rundt.
Spørgsmål: Har alle frøarter en trommehinde?
Svar: Ja, alle frøarter har en trommehinde, der sidder mellem ørerne og øjnene.
Spørgsmål: Er haner af afrikanske oksefrøer større end hunner af afrikanske oksefrøer? Svar: Ja, han-tyrefrottehuller kan blive op til 91⁄2-10 tommer lange, mens hunnerne kun bliver op til 41⁄2 tommer lange.
Spørgsmål: Kan nogle frøarter dræbe mennesker?
A: Ja, nogle frøarter, der tilhører underordenen Neobatrachia, f.eks. pilgiftgrøer og Mantellinae-frøer, kan være giftige nok til at dræbe mennesker på grund af toksiner, som de får fra deres fødekilder.
