Seksuel dimorphisme
Seksuel dimorphisme er et begreb inden for biologien. Det betyder, at hannen og hunnen af en art ser markant forskellige ud. Ordet kommer af græsk: di (to) og morphe (form).
Det er den mest almindelige form for polymorfi. Den kan være et resultat af seksuel selektion, dvs. konkurrence mellem medlemmer af samme art om reproduktion. Mere generelt er seksuel dimorfi arvelig, hvilket betyder, at forskellene mellem hanner og hunner har overlevelsesværdi.
De træk, der adskiller de to køn hos en art, kaldes sekundære kønskarakteristika. De er ikke direkte en del af det reproduktive system. De er et resultat af seksuel selektion for træk, der giver et individ en fordel i forhold til sine rivaler med hensyn til overlevelse og reproduktion.
Forskellen mellem kønnene kan omfatte:
- Størrelse: Hos nogle arter har hannerne harem ("ejerskab" over en gruppe hunner). I dette tilfælde er hannerne normalt større end hunnerne, f.eks. gorillaer og løver.
- Kønsdimorphismen er ekstrem hos rotifere, idet hannerne (hvis de findes) altid er meget mindre end hunnerne. Endnu mere ekstreme er havdyrene, hvis små hanner fysisk smelter sammen med hunnerne for at danne en chimaera.
- Nogle gange har det ene køn ekstra kendetegn (som bruges i forbindelse med frieri): gevirer hos hjorte, bryster hos kvinder,...
- Hår (hanner har ofte mere hår, f.eks. gorillaer)
- Tænder: Asiatiske elefanter: Kun hannerne har stødtænder. Afrikansk elefant: begge køn har stødtænder. Svin og hvalrosser: hannerne har meget udprægede hjørnetænder.
- Horn eller gevirer bæres ofte kun af hanner.
- Farvning: kønsdimorphisme er almindelig hos sommerfugle. Batesian mimicry ses ofte kun hos hunnerne, mens hannerne har de typiske farver for deres type. Dette er den sædvanlige forklaring: Hunnerne, der ofte bærer den dyrebare last af æg, får mest gavn af mimikry. Hannerne, som skal genkendes af hunnerne, før parringen finder sted, skal ses for det, de er.
De vigtigste funktioner ved kønsdimorfi er at forbedre individets chance for at parre sig på forskellige måder:
- Valg af partner. I dette tilfælde er det normalt hannerne, der viser sig, og hunnerne vælger.
- Forsvar af territoriet. Hannerne kan signalere til andre hanner, at de "ejer" et område.
- Bekæmpelse. Hvis hannerne bærer våben, kan de bruge dem til at kæmpe om parringerne. Våben og størrelse er multifunktionelle: de bruges til forsvar mod rovdyr og mod andre hanner af deres art.
Nogle dyr viser kun disse forskelle i parringstiden. Hjorte smider deres gevirer, og påfugle smider deres hale uden for sæsonen. Dette minimerer den største ulempe ved kønsdimorfi, nemlig at hannen bliver meget lettere at se for rovdyr.
Sommerfugl Orygia recens: øverst er det hannen; nederst er det hunnen, som ikke har vinger. Flere arter i slægten har denne opstilling.
Påfugl gør kur til påfugl
Fasanhun (til venstre) og fasanhan, der illustrerer den store forskel i både farve og størrelse.
Hun (til venstre) og han Argiope appensa edderkopper: hannen er meget mindre end hunnen
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er seksuel dimorphisme?
A: Seksuel dimorfi er en idé i biologien, som betyder, at hannen og hunnen af en art ser så forskellige ud, at de let kan skelnes fra hinanden.
Spørgsmål: Hvad betyder ordet "dimorphisme"?
A: Ordet "dimorphisme" kommer af græsk di (to) og morphe (form), hvilket betyder to former.
Spørgsmål: Hvad forårsager kønsdimorfi?
Svar: Seksuel dimorfi skyldes normalt seksuel selektion, dvs. konkurrence mellem medlemmer af samme art om partnere til at formere sig.
Spørgsmål: Hvad er sekundære kønskarakteristika?
Svar: Sekundære kønskarakteristika er ting, der gør de to køn hos en art forskellige, men som ikke direkte er en del af deres reproduktive system. Det er normalt træk, der giver et dyr en fordel med hensyn til overlevelse og reproduktion.
Spørgsmål: Hvordan udviser mennesker kønsdimorphisme?
Svar: Hos mennesker er et eksempel på kønsdimorfisme, at mænd får skæg, mens kvinder ikke får skæg. Denne forskel mellem kønnene kan også omfatte størrelse, tænder, horn eller gevirer, farvetegning og hår.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på ekstrem kønsdimorfi hos dyr?
A: Hos rotifre er hannerne (hvis de findes) altid meget mindre end hunnerne; hos søuhyr har de bittesmå hanner, der fysisk smelter sammen med hunnerne; hjorte har kun gevirer på hanner; asiatiske elefanter har kun stødtænder på hanner; svin og hvalrosser har kun meget udprægede hjørnetænder på hanner; sommerfugle har ofte forskellige farver mellem kønnene osv.
Spørgsmål: Hvorfor findes der kønsdimorfi? A: De vigtigste funktioner ved kønsdimorfisme er at forbedre individernes chancer for at parre sig gennem parringsvalg, territoriumforsvar, kamp om parringerne ved hjælp af våben eller størrelse som fordele i forhold til andre konkurrenter eller rovdyr osv. samt at gøre det lettere for det ene køn at blive set af potentielle partnere i parringssæsonen og samtidig minimere synligheden for rovdyr på andre tidspunkter.
