Anzu wyliei — Nordamerikas store oviraptorosaur fra sidste kridttid

Anzu er en slægt af oviraptorosauriske dinosaurer fra den seneste kridttid, omkring 66 millioner år siden (mya). Fossiler af Anzu wyliei er fundet i dele af det, der i dag er North og South Dakota. Typearten og eneste art i slægten er Anzu wyliei, som repræsenterer det bedst bevarede eksempel på en nordamerikansk oviraptorosaur.

Opdagelse og klassifikation

Materialet, der senere blev navngivet Anzu wyliei, blev samlet fra aflejringer fra den sene kridttid og omfatter flere delvise skeletter. Fundene afslørede tydeligt, at dyret hører til oviraptorosaurerne, nærmere bestemt familien Caenagnathidae, en gruppe af tandløse, ofte fuglelignende theropoder. Indtil opdagelsen af A. wyliei var oviraptorosaurernes tilstedeværelse i Nordamerika kun kendt fra få og fragmentariske knogler; de nye fund har derfor givet et langt mere detaljeret indblik i gruppens udseende og biologi. Ifølge en palæontolog ved Smithsonian har opdagelsen hjulpet med at afklare, hvordan disse dyr så ud og hvordan de var beslægtet med andre dinosaurer.

Udseende og anatomi

Anzu wyliei havde et tandløst næb og en karakteristisk, høj og tynd kam på kraniet. Kroppen var bygget til hurtig bevægelse: dyret havde lange, kraftige ben med slanke tæer, lange arme der endte i relativt lige kløer, og en lang stiv hale, som sandsynligvis bidrog til balance under løb. I levende live vurderes dyrets længde til omkring 3–3,5 meter og vægten til cirka 200–300 kg, hvilket gør den til en af de største kendte oviraptorosaurer og den største fra Nordamerika (selv om den asiatiske Gigantoraptor var langt større).

Selvom Anzu ikke er en direkte forfader til nutidens fugle, viser skelettrækkene en fremtrædende fuglelignende mosaik: kort kranie og næb, proportionerede lemmer og anatomiske træk, der minder om andre oviraptorosaurer. På baggrund af nære slægtninge i Asien, som er bevist at have haft fjer, menes det også sandsynligt, at Anzu var dækket af fjer eller filslignende fjerdragt i hvert fald på dele af kroppen.

Levested og økologi

Fossilerne af Anzu wyliei er fundet i muddersten, der en gang var en del af gamle oversvømmelsesflodsletter. Det tyder på, at dyret levede i et miljø med floder og sletter, hvor der kunne være variation mellem fugtige og tørre områder. Dets asiatiske modstykker er ofte forbundet med mere tørre eller halvtørre forhold, men Anzu synes at have været tilpasset til de mere fugtige, lavtliggende habitater i Nordamerika.

På grund af sin kropsbygning og næbbets form vurderes Anzu at have været en økologisk generalist: den kunne både græsse vegetation, søge efter plantemateriale, og muligvis spise smådyr, æg eller ådsler. Den passer derfor ikke helt ind i de traditionelle kategorier "rene kødædere" eller "rene planteædere".

Adfærd og kammens funktion

Den store, papirtynde benkam på kraniet er en af Anzus mest iøjnefaldende træk. Da kammen er relativt skrøbelig og ikke egnet til hård fysisk belastning, antages dens hovedfunktion at være visuel kommunikation: udstilling ved parringsritualer, artgenkendelse eller social status. Den kan også have haft en rolle i seksuel selektion, hvor større eller mere farvestrålende kamme gjorde individet mere attraktivt for en partner.

Basalt set ville Anzu sandsynligvis have udvist adfærd, der i mange henseender minder om fugleedfærd. Som det er blevet formuleret: "Når folk tænker på en dinosaur, tænker de på noget som en T. rex eller en brontosaurus, og når de tænker på en fugl, tænker de på noget som en spurv eller en høne. Dette dyr, Anzu, har en mosaik af træk fra begge disse grupper". I populærpressen blev det under humoristiske overskrifter omtalt som "kyllingen fra helvede" på grund af det skræmmende, men samtidig fuglelignende udseende.

Sygdomme, skader og fossile spor af liv

De bevarede knogler viser tegn på gamle skader og slid. Eksempler omfatter et helet brækket ribben og en slidgigt i en tå, sandsynligvis resultatet af en sene, der var blevet revet væk fra knoglen. Sådanne skader kan være forårsaget af kampe med artsfæller, angreb fra rovdyr eller uheld i terrænet; det er dog svært at afgøre årsagen med sikkerhed. Fundene viser dog, at disse dyr kunne helbrede fra alvorlige skader og fortsætte med at leve i deres miljø.

Betydning for palæontologi

Opdagelsen af Anzu wyliei har betydet en væsentlig udvidelse af vores viden om nordamerikanske oviraptorosaurer. De velbevarede skeletter har givet detaljer om anatomi, livsstil og økologi, som tidligere kun kunne antages ud fra fragmentariske materialer. Samtidig illustrerer de, hvordan dinosaurgrupper, der i lang tid blev betragtet som primært asiatiske, også udviklede sig og diversificerede i Nordamerika i slutningen af kridttiden.

Samlet set fremstår Anzu wyliei som et fascinerende eksempel på, hvordan dinosaurer kunne kombinere træk, vi i dag forbinder med både traditionelle theropoder og med fugle, og arten hjælper med at udfylde et tidligere tomrum i vores forståelse af den nordamerikanske sene kridts fauna.