Bison er et stort, jævnt hestehovdyr. De er kvæg, der ligner køer. De kaldes ofte bøfler, men er ikke nært beslægtet med afrikanske bøfler eller vandbøfler.

Bisonerne lever i den nordlige del af verden. Den amerikanske bison lever i Nordamerika, hvor den tidligere vandrede rundt på prærierne i store flokke. Wisent lever i Europa. Bison kan også leve i barske områder.

Arter og navne

Der findes to nulevende arter af bison:

  • Amerikansk bison (Bison bison) — opdelt i underarter som slettenbison (plains bison) og skovbison (wood bison).
  • Wisent eller europæisk bison (Bison bonasus).

Udseende og størrelse

Bison er store, kraftige dyr med tyk hals og store skuldre, hvilket giver dem et karakteristisk pukkelagtigt profil. De har korte, buede horn på begge køn. Pelsen er tætere og mere ulden om vinteren, især hos amerikansk bison, hvor man ser en markant manke og skæg om hoved og forpart. Voksne hanner kan veje flere hundrede kilo; nogle amerikanske tyre kan nå op mod cirka 900 kg, mens hunner normalt er lettere.

Levested og adfærd

Bison foretrækker åbne områder med græs til føde, men kan også findes i skovkanter, bjergenge og barske steppeområder. Amerikaneren var tidligere en vandringsart, der dannede store flokke på prærierne. De danner sociale grupper, hvor køns- og aldersstrukturer kan variere over året. I parringssæsonen (rut) kæmper tyre om adgang til hunner.

Kost og økologi

Bison er græsædere (grazere). De lever primært af græsser og urter og spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at:

  • holde græsarealer nede og fremme artsdiversitet
  • skabe små bare pletter og "wallow"-hulninger, som andre arter bruger
  • sprede frø og næringsstoffer gennem afstødte fibre og gødning

Reproduktion

Parringen finder normalt sted i sensommeren. Efter en drægtighed på omkring ni til ti måneder fødes typisk et enkelt kalv om foråret, når fødeforholdene er bedst. Kalvene kan stå og følge flokken kort efter fødslen for at undgå rovdyr.

Bevarelse og trusler

Bison blev i løbet af 1800-tallet næsten udryddet på grund af intensiv jagt og tab af levesteder. Særligt den amerikanske bison blev reduceret til kun få hundrede individer, og wisenten overlevede kun som få fangne dyr. Gennem opdræt, genopretning og beskyttelse er antallet i dag øget betydeligt, men situationen er forskellig:

  • Den amerikanske bison findes nu i både vildtlevende bestande og i avlsbesætninger, men mange bestande er fragmenterede, og blanding med tamkvæg kan være et problem i enkelte populationer.
  • Wisenten er blevet genindført i flere europæiske skove fra en lille avlspopulation, hvilket har reddet arten, men genetisk variation og habitatfragmentering forbliver udfordringer.

Andre trusler omfatter sygdomme, tab af sammenhængende levesteder, vej- og jernbaneprojekter samt klimaforandringer.

Forhold til mennesker

Bison har stor kulturel betydning for mange oprindelige folk i Nordamerika og for lokal historie i Europa. De har også økonomisk betydning gennem økoturisme og som kilde til kød og skind under kontrollerede forhold. Moderne bevarelsesindsatser kombinerer ofte naturbeskyttelse, jagtregulering og lokalsamfundets interesser.

Sammenfatning: Bison er store, græsspisende kvæg-lignende pattedyr, fordelt i to arter — amerikansk bison og wisent. Begge har gennemgået dramatiske befolkningsnedgange, men gensidig indsats gennem beskyttelse og genopretning har bragt dem tilbage fra randen af udryddelse. Bevarelsen fortsætter for at sikre sunde, genetisk robuste og økologisk funktionelle bestande.