Tortuga (Île de la Tortue), Haiti — en historisk karibisk ø og piratbase
Tortuga (Île de la Tortue), Haiti — historisk caribisk ø og berygtet 1600-tals piratbase. Oplev øens piratfortid, kultur og dramatiske maritime historie.
Île de la Tortue (Tortuga Island på engelsk, Il Latòti på Kréyòl) er en caribisk ø, der er en del af Haiti, ud for Hispaniolas nordvestlige kyst. Dens Taíno-navn var Baynei.
I det 17. århundrede var øen et vigtigt centrum for pirateri i Caribien, hvor piraterne handlede med stjålne varer fra skibe og byer og opholdt sig i dagevis, før de tog ud for at forsøge at kapre andre skibe.
Geografi og natur
Île de la Tortue er en relativt lille, kuperet ø med kystklipper, bugter og koralrev omkring sig. Klimaet er tropisk med en skelnen mellem regn- og tørperioder. Øen har begrænset skovdække og naturlige kystøkosystemer som mangrover og rev, som er vigtige for fiskebestande og kystbeskyttelse.
Navnets oprindelse
Navnet "Tortuga" betyder "skildpadde" på spansk og fransk, og det menes at henvise til enten formen på øens kystlinie eller til det store antal havskildpadder, der historisk fandtes i området.
Historisk baggrund
Før europæisk kontakt var øen beboet af Taíno-folk, der kaldte den Baynei. Efter europæernes ankomst i Caribien blev Tortuga i løbet af 1600-tallet kendt som et fristed for bucanere, kapere og pirater fra forskellige nationer—franskmænd, englændere, hollændere og andre. Mange af disse mænd indgik i løsere sammenslutninger, der angreb spanske skibe og bosættelser.
Begrebet "boucanier" stammer fra praksissen med at røge kød over bål på en såkaldt boucan, en teknik indført af nogle af de tidlige jægere og bosættere på øen. Over tid udviklede Tortuga sig til en fast base med handel, små plantager og forsyningsdepoter, indtil kolonimagterne forsøgte at underlægge sig området.
I slutningen af 1600-tallet begyndte kolonimagternes kontrol og traktater (blandt andet traktater der regulerede koloniale besiddelser) at kvæle den frie pirathandel, og øens rolle som piratbase aftog, efterhånden som administrationen fra europæiske magter blev stærkere.
Kolonial og moderne historie
Efterhånden som den franske kolonistyring i den vestlige del af Hispaniola (Saint-Domingue) blev mere etableret, blev Tortuga i praksis inkorporeret i de koloniale strukturer. Senere politiske omvæltninger i regionen, herunder haitisk uafhængighed og ændrede økonomiske forhold, har formet øens nyere historie.
Samfund og økonomi i dag
Nutidens ø-samfund på Tortuga består af mindre bosættelser, hvor fiskeri og småskala landbrug udgør hovedparten af levebrødet. Infrastruktur er begrænset; der findes få faciliteter til turisme, men øens historie og naturskønhed tiltrækker enkelte besøgende og forskere.
Kulturarv og populærkultur
Tortugas rolle som piratbase har gjort øen til et fast element i karibisk mytologi og populærkultur. Fortællinger om bucanere og pirater—i både faglitteratur og fiktion—har ofte sit referencepunkt i steder som Tortuga, og øen nævnes hyppigt i romaner, film og spil, som fremstiller den romantiserede pirattilværelse.
Bæredygtighed og udfordringer
Som mange mindre ø-samfund står Tortuga over for udfordringer som miljøpres, erosion, overfiskeri og begrænset adgang til ressourcer og infrastruktur. Bevarelse af kystøkosystemer og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer er centralt for øens fremtidige udvikling.
Besøg og adgang
Tortuga kan nås med båd fra kystbyer på Hispaniola; sejlads og transport er afhængig af lokale operatører og vejrforhold. Besøgende bør forberede sig på enkle forhold og vise respekt for lokale samfund og miljø ved at undgå affald, respektere fiskeriregler og støtte lokalt ejede tjenester.
Kort opsummering: Île de la Tortue er en lille, historisk karibisk ø, kendt fra 1600-tallets piratvirksomhed og i dag en del af Haiti med et samfund baseret på fiskeri og småskala landbrug. Øens dramatiske fortid lever videre i både historisk forskning og populærkulturen.
Geografi
I geologien betragtes den som den vestlige ende af regionen Cordillera Septentrional ("den nordlige bjergkæde") på øen Hispaniola, selv om Tortuga Island er adskilt fra hovedøen.
Tortuga Island er adskilt fra Haitis nordkyst af et 8,9-15 km langt stræde kaldet Canal de la Tortue ("La Tortue-kanalen"). Øen er 37,5 km lang og ca. 7 km bred og har et areal på 193 km². Der er ikke høje bjerge, men det meste af landet er mellem 240 og 300 meter højt; det højeste punkt er Morne La Visite (340 m).
Øen er en kommune i departementet Nord. Den er en del af arrondissementet Port-de-Paix, der er en del af et departement som et distrikt.
Befolkning
I 2004 boede der 30.000 mennesker på Tortuga-øen. Der er kun små byer; Aux Palmistes, i den sydøstlige del af øen, er den største by på øen.
Historie
Christoffer Columbus så denne ø den 6. december 1492 og besøgte den den 14. december. Han kaldte øen La Tortuga, spansk for "Skildpadden", fordi den har skildpaddeform, når man ser den fra havet.
Spanierne var ikke interesserede i Tortuga Island, fordi de forsøgte at danne en koloni på den store ø Hispaniola. Så denne ø var mennesketom i det meste af det 16. århundrede.
Folk fra forskellige europæiske lande, især fra England, kom til at bo på øen. I 1625 kom franskmænd til øen fra øen Saint Kitts. De boede på den sydlige del af øen, hvor der er fladt land, og forsøgte at dyrke nogle afgrøder som f.eks. tobak. De tog også til Hispaniola, som de kaldte la Grande Terre ("det store land") for at jage vilde køer og svin, og fordi de brugte en Taíno-køkkenteknik med røg kendt som "boucan", blev de kendt som boucaniers ("sørøvere"). De solgte det røgede kød og læder (tørt skind, der bruges til at lave fodtøj og tøj) til de skibe, der kom til øen.
Spanierne forsøgte at få disse mennesker væk fra øen, og de invaderede øen flere gange, men hver gang vendte de tilbage til Hispaniola, og Tortuga-øen blev indtaget igen. I 1640 blev en fransk ingeniør ved navn Jean La Vasseur sendt ud for at styre Tortuga. Han byggede Fort de Rocher [1640]. La Vasseur åbnede havnen for fredløse fra alle nationer.
Fra Tortuga-øen begyndte folk at flytte til den nordlige del af Hispaniola, hovedsageligt i områderne omkring de store sletter, og der blev grundlagt byer som Port-de-Paix (1665), Cap-Français (1670) og Fort-Dauphin (1731). Derefter mistede Tortuga-øen sin betydning, og meget få mennesker har boet her efter disse år, også i dag.
Turisme
Der er flere gode strande på Tortuga Island; Point Saline, på den vestlige spids, anses af mange for at være øens bedste strand.
Ved Basse-Terre på den sydøstlige kyst er der stadig rester af Fort de la Roche, som franskmændene byggede i 1630.
Der er flere interessante grotter som f.eks. La Grotte au Bassin, La Grotte de la Galerie og andre.
Søge