Økonomi i Aserbajdsjan
Aserbajdsjans økonomi er baseret på industri, landbrug og tjenesteydelser, herunder turisme. Energisektoren, der er baseret på de store reserver af råolie og naturgas, er den vigtigste kilde til økonomisk vækst i Aserbajdsjan i dag, selv om halvdelen af Aserbajdsjans befolkning direkte eller indirekte tjener deres indkomst gennem tjenesteydelser, og en tredjedel tjener deres indkomst gennem landbruget. Energibomben har ført til massive udenlandske direkte investeringer, og væksten i Aserbajdsjans økonomi er en af verdens højeste.
Efter at Aserbajdsjan blev uafhængigt i 1991, da Sovjetunionen ophørte, foretog landet en lang og vanskelig overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi. Regeringen har stort set afsluttet privatiseringen af landbrugsjord og små, mellemstore og store statsejede virksomheder. Aserbajdsjan fortsætter med at gennemføre økonomiske reformer, og gamle økonomiske bånd og strukturer er langsomt blevet erstattet. Med sin uafhængighed blev Aserbajdsjan medlem af Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Islamiske Udviklingsbank og Den Asiatiske Udviklingsbank. Aserbajdsjans valuta er den aserbajdsjanske manat (AZN), som er opdelt i 100 qəpik. Den blev den nationale valuta i 1992 og erstattede den gamle sovjetiske rubel. Aserbajdsjans centralbank blev oprettet i 1992. Centralbanken fungerer som Aserbajdsjans centralbank og er ansvarlig for trykning og distribution af den nationale valuta, den aserbajdsjanske manat, og for at kontrollere alle forretningsbanker.
Olieplatforme i Det Kaspiske Hav i Aserbajdsjan.
Aserbajdsjan er opdelt i 10 økonomiske regioner.
Industri
Aserbajdsjan er rigt på naturressourcer, som leverer energi, især råolie og naturgas, samt vandkraft og vindkraft. Andre naturressourcer omfatter mineraler som guld, sølv, jern, kobber, titan, chrom, mangan, kobolt, molybdæn, kompleks malm og antimon, som udvindes. Råolie og naturgas er de vigtigste produkter i Aserbajdsjans økonomi og de vigtigste eksportkilder, der bidrager til landets økonomiske vækst. De er også grundlaget for et omfattende system af raffinaderier, som producerer benzin, herbicider, gødning, petroleum, syntetisk gummi og plastik. Olien og naturgassen transporteres gennem rørledninger fra Det Kaspiske Hav til Sortehavshavnene Novorossiysk i Rusland og Suspa i Georgien og til Middelhavshavets havn Ceyhan i Tyrkiet. Vandkraftværker står for 20 % af landets elkapacitet, og vindkraftproduktionen er langsomt stigende. Andre vigtige industrier omfatter cement, gødning, stål, kemikalier, biler og maskiner.
Landbrug
Landbruget er en lille del af økonomien, som kun bidrager med 6 % af Aserbajdsjans BNP, men beskæftiger 38,3 % af arbejdsstyrken. 21,78 % af det samlede landareal er agerjord (jord, hvor der kan dyrkes afgrøder), og 2,1 % anvendes til permanente afgrøder (afgrøder, der holder i mange sæsoner, i stedet for at blive genplantet efter hver høst). 16,45 % af det samlede landareal, som udgør størstedelen af Aserbajdsjans dyrkede arealer, er kunstvandede. De vigtigste afgrøder er salgsafgrøder, vindruer, bomuld, tobak, citrusfrugter, ris, te og grøntsager. Husdyrhold, mejeriprodukter, vin og spiritus er også vigtige landbrugsprodukter. Landbrugene i Aserbajdsjan er organiseret som stats- og kooperative landbrug, der beskæftiger mange landmænd, og små private landbrug, der ejes og drives af en enkelt landmand og hans/hendes familie. Aserbajdsjan har tidligere været en førende producent og eksportør af kaviar, men i dag er Aserbajdsjans fiskeindustri koncentreret om den svindende bestand af stør og beluga i Det Kaspiske Hav.
Turisme
Turisme er en vigtig del af Aserbajdsjans økonomi. Landet var et velkendt turistområde i 1980'erne, men efter Sovjetunionens fald og Nagorno-Karabakh-krigen i 1990'erne blev turistindustrien og Aserbajdsjans image som turistmål skadet. Det var først i 2000'erne, at turistindustrien begyndte at komme sig, og landet har siden da oplevet en høj vækstrate i antallet af turistbesøg og overnatninger. I de seneste år er Aserbajdsjan også blevet en populær destination for religiøs turisme, kurbadsturisme og sundhedsturisme. Om vinteren er skisportssteder som Shahdag Winter Complex populære blandt udenlandske besøgende.
Relaterede sider
- Aserbajdsjansk manat
- Centralbanken i Aserbajdsjan
- Baku-børsen
- Landbrug i Aserbajdsjan
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den vigtigste kilde til økonomisk vækst i Aserbajdsjan?
A: Energisektoren, der er baseret på store reserver af råolie og naturgas, er den vigtigste kilde til økonomisk vækst i Aserbajdsjan i dag.
Spørgsmål: Hvordan gik Aserbajdsjan over fra en planøkonomi til en markedsøkonomi?
A: Efter at Aserbajdsjan blev uafhængigt i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens ophør, foretog landet den lange og vanskelige overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi. Regeringen har stort set afsluttet privatiseringen af landbrugsjord og små, mellemstore og store statsejede virksomheder.
Spørgsmål: Hvilke organisationer har Aserbajdsjan tilsluttet sig efter sin uafhængighed?
A: Efter at have opnået uafhængighed blev Aserbajdsjan medlem af Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Islamiske Udviklingsbank og Den Asiatiske Udviklingsbank.
Spørgsmål: Hvilken valuta bruger Aserbajdsjan?
A: Den valuta, der anvendes i Aserbajdsjan, hedder aserbajdsjansk manat (AZN), som er opdelt i 100 qəpik. Den blev national valuta i 1992 og erstattede den gamle sovjetiske rubel.
Spørgsmål: Hvilken institution fungerer som centralbank for Aserbajdsjan?
A: Aserbajdsjans centralbank fungerer som centralbank for Aserbajdsjan; den er ansvarlig for trykning og distribution af den nationale valuta - aserbajdsjansk manat - samt for kontrol af alle forretningsbanker.
Spørgsmål: Hvem tjener deres indkomst gennem landbrug i Aserbajdsjan?
A: En tredjedel af de mennesker, der bor i Aserbajdsjan, tjener deres indkomst gennem landbruget.
Sp: Hvor mange divisioner har den aserbajdsjanske manat? Svar: Aserbajdsjansk manat har 100 qəpik-afdelinger.
