Aserbajdsjans økonomi: olie og gas, landbrug, investeringer og reformer

Aserbajdsjans økonomi: olie og gas driver vækst, stærke udenlandske investeringer, dynamisk landbrug og økonomiske reformer, der former landets fremtid.

Aserbajdsjans økonomi er baseret på industri, landbrug og tjenesteydelser, herunder turisme. Energisektoren, der er baseret på de store reserver af råolie og naturgas, er den vigtigste kilde til økonomisk vækst i Aserbajdsjan i dag, selv om halvdelen af Aserbajdsjans befolkning direkte eller indirekte tjener deres indkomst gennem tjenesteydelser, og en tredjedel tjener deres indkomst gennem landbruget. Energibomben har ført til massive udenlandske direkte investeringer, og væksten i Aserbajdsjans økonomi er en af verdens højeste.

Efter at Aserbajdsjan blev uafhængigt i 1991, da Sovjetunionen ophørte, foretog landet en lang og vanskelig overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi. Regeringen har stort set afsluttet privatiseringen af landbrugsjord og små, mellemstore og store statsejede virksomheder. Aserbajdsjan fortsætter med at gennemføre økonomiske reformer, og gamle økonomiske bånd og strukturer er langsomt blevet erstattet. Med sin uafhængighed blev Aserbajdsjan medlem af Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Islamiske Udviklingsbank og Den Asiatiske Udviklingsbank. Aserbajdsjans valuta er den aserbajdsjanske manat (AZN), som er opdelt i 100 qəpik. Den blev den nationale valuta i 1992 og erstattede den gamle sovjetiske rubel. Aserbajdsjans centralbank blev oprettet i 1992. Centralbanken fungerer som Aserbajdsjans centralbank og er ansvarlig for trykning og distribution af den nationale valuta, den aserbajdsjanske manat, og for at kontrollere alle forretningsbanker.

Energi og eksport

Olie- og gassektoren dominerer eksportindtægterne. Store internationale projekter og rørledninger — herunder strategiske korstilkoblinger via Georgien og Tyrkiet — har åbnet markeder mod Europa og Middelhavet og gjort landet til en vigtig energileverandør i regionen. Statslige og private selskaber arbejder med både upstream-produktion (efterforskning og udvinding) og downstream-aktiviteter (raffinering, transport og eksport). Indtægterne fra salg af olie og gas er blevet delvist kanaliseret til statslige investeringsfonde og store infrastrukturprojekter.

Landbrug og regional udvikling

Landbruget beskæftiger en stor del af befolkningen og omfatter både kommercielle plantager og små familiebrug. Vigtige produkter er frugt (især æbler, druer og citrus i visse regioner), grøntsager, korn, bomuld og te. Der er også husdyrproduktion og fiskeri langs Kaspiske Hav. Landbrugssektoren står over for udfordringer som behovet for modernisering, vandforvaltning, adgang til finansiering og bedre forarbejdning for at øge værdien af lokale råvarer.

Investeringer, statslige fonde og infrastruktur

Aserbajdsjan har tiltrukket betydelige udenlandske direkte investeringer, især i energisektoren, men også i bygge- og transportprojekter. Regeringen har oprettet statslige fonde til at håndtere olieindtægter og støtte langsigtet udvikling, blandt andet til infrastruktur, uddannelse og sundhed. Investeringer er målrettet mod veje, jernbaneforbindelser og havne samt moderne industriparker og logistiske knudepunkter, som søger at gøre landet til en transitrute mellem Europa og Centralasien.

Reformer, forretningsmiljø og diversificering

De seneste årtier har regeringen gennemført en række reformer for at forbedre forretningsmiljøet, tiltrække investeringer og privatisere statslige aktiver. Der er også programmer for at stimulere udviklingen af ikke-oliebaserede sektorer som informationsteknologi, turisme, forarbejdende industri og vedvarende energi (vind og sol). Regeringen arbejder på at reducere bureaukrati, forbedre skattemæssige rammer og styrke regulering, men udfordringer med korruption, retssikkerhed og behov for yderligere institutionelle reformer påvirker fortsat investorernes tillid.

Finanspolitisk styring og valuta

Centralbanken fører politik for at stabilisere valutaen og finansielle markeder, herunder styring af likviditet og tilsyn med bankerne. Olieindtægter har skabt behov for omhyggelig makroøkonomisk styring for at undgå overophedning og afhængighed af råvarepriser (såkaldt ”dutch disease”). Statens finanspolitik forsøger at finde balance mellem investeringer til langvarig vækst og sociale udgifter.

Turisme og tjenesteydelser

Tjenesteydelser udgør en stadig større del af økonomien. Turismen er i vækst med fokus på historiske byer, kulturarv, kystområder ved Det Kaspiske Hav og vinregioner. Udvikling af hoteller, transportinfrastruktur og kulturelle tilbud har gjort sektoren mere konkurrencedygtig, men kvalitet, bæredygtighed og regional sikkerhed er vigtige faktorer for yderligere vækst.

Udfordringer og udsigter

Aserbajdsjan står over for flere langsigtede udfordringer: at reducere afhængigheden af olie og gas, forbedre governance og retsstatsprincipper, fremme innovation og skabe job i ikke-oliesektorerne. Geopolitisk stabilitet og fortsatte reformer er afgørende for at sikre langsigtet, inkluderende vækst. Med målrettede investeringer i uddannelse, infrastruktur og erhvervsfremme har landet potentiale til at omstille økonomien og øge velstanden for en bredere del af befolkningen.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den vigtigste kilde til økonomisk vækst i Aserbajdsjan?

Spørgsmål: Hvordan gik Aserbajdsjan over fra en planøkonomi til en markedsøkonomi?

Spørgsmål: Hvilke organisationer har Aserbajdsjan tilsluttet sig efter sin uafhængighed?

Spørgsmål: Hvilken valuta bruger Aserbajdsjan?

Spørgsmål: Hvilken institution fungerer som centralbank for Aserbajdsjan?

Spørgsmål: Hvem tjener deres indkomst gennem landbrug i Aserbajdsjan?

Søg efter bogstav