Indiens økonomi er i dag en af verdens største: målt i nominelt BNP var den femte største med omkring 2,94 billioner dollars (USA). Når man i stedet måler efter købekraftsparitet (PPP) — altså hvor meget varer og tjenesteydelser faktisk købes for i landet sammenlignet internationalt — er økonomien endnu større og rangerer som den tredjestørste med ca. 10,51 billioner dollars (USA). På grund af Indiens enorme befolkning var BNP pr. indbygger dog relativt lavt: ifølge de tal, der ofte citeres, var indkomst pr. person (målt i PPP) kun omkring 6 209 USD pr. år i 2015.

Nøglesektorer

Indiens økonomi dækker en bred vifte af aktiviteter: landbrug, industri, håndværk og tjenester. Landbrug beskæftiger stadig en stor del af befolkningen (omtrent to tredjedele direkte eller indirekte), men bidrager med en mindre andel af BNP end tjenestesektoren. Tjenesteydelser er i dag den vigtigste kilde til vækst og indtjening — især informationsteknologi, finansielle tjenester, turisme og outsourcing. På grund af et stort antal veluddannede mennesker, som kan tale engelsk, er Indien blevet en global pioner inden for informationsteknologi og softwaretjenester.

Industrisektoren omfatter fremstillingsvirksomhed (særligt tekstil, biler og bildelindustri, elektronik), farmaceutisk produktion (et af verdens førende eksportcentre for generiske lægemidler), byggeri og minedrift. Der er også voksende aktiviteter inden for vedvarende energi, rumforskning, og højværdiproduktion.

Økonomiske reformer og åbning af markeder

I den tidlige periode efter uafhængigheden havde den indiske stat betydelig kontrol over mange økonomiske områder, herunder telekommunikation, bankvæsen og udenlandske direkte investeringer. Siden begyndelsen af 1990'erne har Indien gradvist liberaliseret økonomien ved at reducere bureaukrati og begrænsninger for udenrigshandel og -investeringer, efter reformpakken indledt under ledelse af økonomiminister Manmohan Singh og premierminister P.V. Narasimha Rao. Disse reformer fjernede mange af de tidligere begrænsninger, tiltrak udenlandske investeringer og lagde grundlaget for højere vækstrater i de følgende årtier.

Senere reformer har omfattet indførsel af en fælles moms (GST) i 2017, fornyet fokus på privat investering i infrastruktur, forenkling af skatteregler, liberalisering af flere sektorer for udenlandske investorer samt forbedring af insolvens- og konkurssystemet for at fremme kreditflow og investeringer.

Styrker

  • Stor og ung befolkning, som potentielt kan udgøre en demografisk fordel, hvis der skabes job og uddannelse.
  • Stærk servicesektor, især IT og forretningsprocess-outsourcing.
  • Voksende indenlandsk marked med stigende efterspørgsel efter forbrugsgoder og infrastruktur.
  • En gradvis forbedring af forretningsklimaet og åbning for udenlandske direkte investeringer.

Hovedudfordringer

Indien står fortsat over for en række sociale og økonomiske udfordringer, der hæmmer en mere inkluderende udvikling:

  • Befolkningsvækst og demografi: Den hurtige befolkningsvækst stiller krav til jobskabelse, bolig og sociale tjenester.
  • Fattigdom og ulighed: Selvom fattigdom er faldet betydeligt (skøn viser et fald på omkring 10 % siden 1980'erne), lever stadig en stor andel af befolkningen tæt på fattigdomsgrænsen, og en fjerdedel kan stadig have svært ved at betale for tilstrækkelig mad.
  • Infrastruktur: Mangel på veje, pålidelige forsyningsnet, boliger og logistik hæmmer produktiviteten og investorernes adgang til markeder.
  • Arbejdsløshed og jobkvalitet: At skabe nok formelle, produktive job til millionvis af unge er en vedvarende udfordring.
  • Finansielle udfordringer: Høje niveauer af dårlige lån i nogle offentlige banker, behov for finansiel inklusion og stabil offentlige finanser.
  • Miljø og klima: Luft- og vandforurening, overudnyttelse af ressourcer samt klimaændringers konsekvenser for landbrug og befolkning.
  • Uddannelse og sundhed: Kvaliteten og tilgængeligheden af uddannelse og sundhedsydelser skal forbedres for at realisere vækstpotentialet.

For at løse disse udfordringer fokuserer indiske regeringer og private aktører på investering i infrastruktur, reformer for at fremme industrien (fx "Make in India"), forbedring af forretningsklimaet, udbygning af digital infrastruktur og programmer for at reducere ekstrem fattigdom og forbedre sociale ydelser. Resultaterne er blandede: der er betydelig fremgang på flere områder, men varige forbedringer kræver fortsatte reformer, investeringer og implementering på lokalt plan.

Samlet set er Indiens økonomi karakteriseret ved stort vækstpotentiale, en stærk servicesektor og en ung befolkning, men også af vedvarende strukturelle udfordringer, som skal håndteres for at sikre bredere og mere bæredygtig velstand.