Chrom (Cr) - grundstof, atomnummer 24: egenskaber og anvendelser
Chrom (Cr) – atomnummer 24: få overblik over egenskaber, isotoper, kemisk reaktivitet, industrielle anvendelser, legeringer og korrosionsbestandighed.
Chrom (Cr) er et kemisk grundstof i det periodiske system. Dets atomnummer er 24, hvilket betyder, at det altid har 24 protoner. Dets gennemsnitlige massetal er cirka 54; de mest almindelige isotoper indeholder typisk 28 neutroner, men antallet kan variere mellem isotoper. Som metal har et neutralt kromatom 24 elektroner, mens dets ioner har færre elektroner alt efter ladningstilstanden.
Fysiske og kemiske egenskaber
Chrom er et hårdt, skinnende, stålgråt overgangsmetal med høj smelte- og kogetemperatur. Nogle vigtige egenskaber:
- Atomnummer: 24
- Elektronkonfiguration: [Ar] 3d5 4s1 (en usædvanlig konfiguration med halvt udfyldt d‑skal)
- Oxidationstilstande: +2, +3 og +6 er de mest almindelige; Cr(VI) er stærkt oxiderende.
- Reaktionsegenskaber: danner kromater (CrO4^2−) og dichromater (Cr2O7^2−) i oxiderende miljøer; CrO3 er et stærkt oxiderende oxid.
Forekomst og fremstilling
Chrom findes naturligt i mineralet chromit (FeCr2O4). De største kommercielle reserver og produktionen kommer fra lande som Sydafrika, Kazakhstan, Tyrkiet og Indien. Industrielt fremstilles kromprodukter ofte ved minedrift efterfulgt af smelteprocesser for at frembringe ferrochrom, som bruges ved fremstilling af legeret stål og andre metalliske produkter.
Anvendelser
Chrom har mange vigtige industrielle anvendelser:
- Rustfrit stål og legeringer: Tilsætning af krom øger korrosionsbestandighed og hårdhed.
- Krombelægning (chromning): Elektrolytisk belægning giver slid- og korrosionsbeskyttelse samt dekorative overflader.
- Pigmenter: Chromforbindelser anvendes i nogle pigmenter (fx kromgult), men brugen er blevet begrænset pga. miljø- og sundhedsproblemer.
- Katalysatorer og kemiske processer: Visse kromforbindelser anvendes som katalysatorer i organisk syntese og i industrielle processer.
- Refraktoriske materialer og cement: Bruges i materialer, der skal tåle høje temperaturer.
Isotoper
Naturligt krom består af flere stabile isotoper, hvor de mest udbredte er Cr‑52, Cr‑53, Cr‑50 og Cr‑54. Der findes også radioaktive isotoper, som hovedsageligt anvendes til forskningsformål.
Biologisk rolle og sundhed
Chrom forekommer i to væsentlige kemiske former med meget forskellig toksicitet:
- Cr(III) (trivalent): Betegnes ofte som et sporstof, som menes at have en rolle i stofskifte og glukoseomsætning, omend betydningen og virkningen stadig diskuteres inden for forskningen.
- Cr(VI) (hexavalent): Er giftigt og kræftfremkaldende ved indånding, kan forårsage alvorlige lungesygdomme og hudlæsioner. Krav til arbejdsmiljø og håndtering er strenge for at begrænse eksponering.
På grund af miljø- og sundhedsrisici reguleres brug og bortskaffelse af hexavalente kromforbindelser i mange lande, og der anvendes metoder til reduktion af Cr(VI) til den mindre farlige Cr(III) i spildevand.
Sikkerhed og håndtering
Ved arbejde med krom og kromforbindelser anbefales korrekt personligt værneudstyr (handsker, åndedrætsværn ved støv eller dampe) samt effektive styringsforanstaltninger for at reducere inhalation og hudkontakt. Særligt Cr(VI)-forbindelser kræver streng kontrol pga. deres sundhedsrisici. Affald, der indeholder hexavalent krom, skal behandles efter gældende miljøregler.
Samlet perspektiv
Chrom er et teknisk vigtigt metal, især i produktionen af rustfrit stål og beskyttende belægninger. Dets kemiske mangfoldighed gør det nyttigt i mange industrielle processer, men visse oxidationstilstande medfører betydelige miljø‑ og sundhedsudfordringer, som styrer moderne anvendelse og regulering.

Chrommetal
Egenskaber
Chrom er et skinnende metal. Det er reaktivt, men reagerer med luft og danner et meget tyndt lag krom(III)oxid, som forhindrer det i at ruste yderligere.
Forbindelser
Chrom forekommer i flere oxidationstrin; +2, +3 og +6 er de mest almindelige. Det danner kemiske forbindelser, der er farverige.
- Chrom(II)oxid, sort, sjælden, reduktionsmiddel
- Chrom(II)chlorid, blåt ved opløsning i vand, ustabilt
- Chrom(III)oxid, mørkegrønt
- Chrom(III)chlorid, grønt, når det indeholder vand (hydreret), lilla, når det ikke indeholder vand (vandfrit)
- Chrom(III)sulfat
- Chrom(IV)oxid, sort, til brug i kassetter
- Chrom(VI)oxid, chromtrioxid, rødt, oxidationsmiddel, giftigt. Chromsyre dannes ved opløsning af chrom(VI)oxid i vand.
- Chromylchlorid, rød væske
- Krom alu
Trivalent chrom
Der er to hovedtyper af kromioner, som findes i kromforbindelser. Den ene type kromion (Cr3+, trivalent krom ) er nødvendig for vores og andre dyrs kroppe. Hvis vi ikke får nok krom, kan visse dele af vores krop ikke fungere korrekt, hvis vi ikke får nok krom. Vi får det meste af det krom, vi har brug for, fra vores mad, vi spiser. Chrom indgår også i vitaminer for at sikre, at vi får nok. Hvis vi får for meget af denne type krom, kan det skade vores krop.
Hexavalent chrom
En anden type krom (Cr6+ (chromat, hexavalent krom) i oxidationstrin +6) kan forårsage kræft eller gøre folk syge, selv om de fleste mennesker ikke udsættes for det i særlig høj grad. Det findes på steder, hvor der fremstilles krommetal, og derfor skal de renses, når de lukker. Hexavalent krom kan destrueres ved at lade det reagere med reduktionsmidler, hvorved det bliver til Cr3+ (trivalent krom). De er stærke oxidationsmidler.
Chromater
Chromat-ionen er CrO42- . Chromater er generelt gule.
- Kaliumchromat
- Natriumkromat
Dichromater
Dichromat-ionen er Cr O272- . Dichromater er røde eller orange.
- Ammoniumdichromat
- Kaliumdichromat
- Natriumdichromat, der anvendes til behandling af chrom
-oxide-sample.jpg)
Forbindelse af trivalent chrom
-oxid.jpg)
Forbindelse af hexavalent chrom
Forekomst og fremstilling
Chrom forekommer som kromit. Chromit er en blanding af jern(II)oxid og chrom(III)oxid. Dens kemiske formel er FeCr O24 . Det opvarmes med natriumcarbonat til natriumchromat, jern(III)oxid og kuldioxid. Natriumkromat reageres med svovlsyre for at fremstille natriumdichromat. Natriumdichromat reduceres med kulstof til chrom(III)oxid. Chrom(III)oxid reageres med aluminium for at fremstille krommetal. Det er kromaterne og dichromaterne, der gør kromproduktionsområderne giftige.

Chromit
Bruger
Chrom anvendes i forskellige metalprodukter. Rustfrit stål er den mest almindelige anvendelse. Det bruges også i "forkromning", hvor det gør tingene skinnende og forhindrer korrosion. Nogle kromater blev brugt som pigmenter, men de er giftige, så man ønsker ikke længere at bruge dem.
Sikkerhed
Krommetal er ugiftigt. Men hexavalent krom er giftigt og kræftfremkaldende, og trivalent krom er svagt giftigt i store mængder.
Relaterede sider
- Chromforbindelser
| Det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| H |
| Han | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Li | Vær |
| B | C | N | O | F | Ne | |||||||||||||||||||||||||||||||||
| Na | Mg |
| Al | Si | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||||||||||
| K | Ca |
| Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Ni | Cu | Zn | Ga | Ge | Som | Se | Br | Kr | |||||||||||||||||||||||
| Rb | Sr |
| Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | Cd | På | Sn | Sb | Te | I | Xe | |||||||||||||||||||||||
| Cs | Ba | La | Ce | Pr | Nd | Pm | Sm | Eu | Gd | Tb | Dy | Ho | Er | Tm | Yb | Lu | Hf | Ta | W | Re | Os | Ir | Pt | Au | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | ||||||||||
| Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Pu | Am | Cm | Bk | Jf. | Es | Fm | Md | Nej | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | ||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Myndighedskontrol | |
| Nationale biblioteker |
|
| Andre |
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er symbolet for krom i det periodiske system?
A: Symbolet for krom i det periodiske system er Cr.
Spørgsmål: Hvad er atomnummeret for krom?
Svar: Atomnummeret for krom er 24.
Sp: Hvor mange protoner har krom?
Svar: Chrom har 24 protoner.
Sp: Hvad er massetallet for krom?
Svar: Massetallet for krom er ca. 54, som omfatter både protoner og neutroner.
Sp: Hvor mange elektroner har en metalform af krom?
Svar: En metalform af krom har 24 elektroner.
Spørgsmål: Findes der forskellige isotoper med flere eller færre neutroner end normalt i krom?
Svar: Ja, der findes forskellige isotoper med flere eller færre neutroner end normalt i krom.
Spørgsmål: Har ioner fra chromuim færre elektroner end en metalform?
A: Ja, ioner fra chromuim har færre elektroner end en metalform.
Søge