Rubel (ruble): Definition, historie og brug i Rusland og Hviderusland

Lær om rubel: historie, værdi og brug i Rusland og Hviderusland — fra kejserriget og Sovjetunionen til dagens økonomi, valutastruktur og regionale anvendelser.

Rubel (på engelsk ofte kaldet ruble) er en valutaenhed i flere lande i Østeuropa. Oprindeligt var rublen møntenheden i det kejserlige Rusland og senere i Sovjetunionen (som den sovjetiske rubel).

I dag er rublen møntenheden i Rusland (den russiske rubel) og i Hviderusland (den hviderussiske rubel). Den russiske rubel anvendes også de facto i Abkhasien og Sydossetien. En rubel er opdelt i 100 kopeks.

Kort historisk oversigt

Rubelens rødder går flere hundrede år tilbage. Betegnelsen stammer fra et ord, der betyder "at skære" eller "stykke", og den tidligste rubel var en del af en sølvstang, som man skar af for at få en bestemt vægt. Senere udviklede rublen sig til en standardiseret møntenhed i det russiske rige. Under Sovjetunionen fungerede den sovjetiske rubel som fælles valuta i hele unionen.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i begyndelsen af 1990'erne indførte de nyopståede stater ofte egne valutaer. Rusland beholdt navnet rubel for sin nationale valuta, men gennemgik markante inflationer og en større redenominering i 1998 (hvor gamle rubler omregnedes med et spring) samt betydelige kursudsving i senere år. Hviderusland har også gennemført en række reformer og en stor redenominering i 2016, hvor den nye hviderussiske rubel (ISO-kode BYN) erstattede den tidligere BYR.

Nutidig brug og status

I Rusland er den officielle valuta kendt som den russiske rubel (ISO-kode RUB). Den udstedes af Den Russiske Centralbank og bruges til alle almindelige betalinger i landet. Den russiske rubel har et officielt symbol (₽) indført i 2013, som i dag anvendes bredt i trykte og digitale priser.

I Hviderusland (Belarus) er den officielle valuta den hviderussiske rubel (ISO-kode BYN). Også her er valutaen opdelt i 100 enheder (kopeks/kapeykas), og sedler og mønter cirkulerer til dagligt brug.

Mønter, sedler og underenheder

Begge lande har både mønter og seddeludgaver af rublen. Kopek-enhederne (1/100 rubel) findes i form af mindre mønter, men i praksis er de lavt værdsatte på grund af inflationen og bruges mindre i daglig handel, især i Rusland.

De nøjagtige serier af mønter og sedler ændres over tid, men de mest brugte værdier i Rusland omfatter en række sedler for både lave og høje beløb, mens mønter dækker de mest almindelige mindre enheder. I Hviderusland findes tilsvarende nationale serier, som blev moderniseret ved redenomineringen i 2016.

Regionale og politiske forhold

Ud over de suveræne stater anvendes den russiske rubel i nogle omstridte eller uafhængighedsforklarende områder som Abkhasien og Sydossetien, hvor rublen ofte bruges parallelt med eller i stedet for lokale løsninger. Flere tidligere sovjetrepublikker brugte tidligere rublen eller lignende enheder, inden de indførte egne valutaer.

Valutakoder og økonomiske forhold

De almindelige internationale valutaangivelser er ISO-koderne RUB for den russiske rubel og BYN for den nuværende hviderussiske rubel. Tidligere koder som RUR (ældre russisk rubel) og BYR (tidligere hviderussisk rubel) blev udskiftet i forbindelse med redenomineringer.

Rublenes værdi kan være følsom over for politiske begivenheder, olieprisudsving (særligt for Rusland som stor energileverandør) og internationale sanktioner. Det gør valutakursen relativt volatil sammenlignet med stabile reservevalutaer.

Afsluttende bemærkninger

Rublen er en af de historisk mest vedholdende valutaer i Østeuropa med rødder i det tidlige Rusland og en lang udviklingshistorie gennem kejserriget, Sovjetunionen og de moderne nationale stater. Selvom dens indre sammensætning (underinddelinger, mønter og sedler) har ændret sig mange gange, er rublen fortsat et centralt økonomisk instrument i både Rusland og Hviderusland.

Søg efter bogstav