Farthing (engelsk mønt) – historie, værdi og fakta

Opdag farthingens (engelsk mønt): fascinerende historie, sjældne eksemplarer, materialer og værdi — fra middelalderens sølv til sidste udstedelse i 1953.

Farthing var en mønt fra Kongeriget England. Den var en fjerdedel af en penny eller ^1⁄960 af et pund sterling værd. Ordet "farthing" er afledt af det angelsaksiske feorthing. Det betyder en fjerdeling eller en fjerde del. Det angelsaksiske ord stammer sandsynligvis fra oldnordisk fjǫrðung(r), som også betyder "fjerdedel".

Oprindelse og materiale

Sådanne mønter blev først præget i England i sølv i det 13. århundrede. De tidligste farthings var meget små sølvmønter — typisk kun omkring 10 millimeter i diameter og med en vægt på lidt over 0,4 gram — og overlevende eksemplarer fra denne periode er i dag sjældne og eftertragtede blandt samlere. Efterhånden som inflation og praktiske hensyn gjorde små sølvmønter upraktiske, blev farthingen fra 1600-tallet slået i kobber; de første kobberfarthings blev udstedt under kong James I.

I løbet af 1600- og 1700-tallet forekom der også farthings præget i alternative metaller, herunder tin, samt private tokens og regionale udgaver i perioder med knaphed på officiel møntmetal. I midten af 1800-tallet blev de tungere kobbermønter gradvist erstattet af bronze-mønter, og fra 1860’erne og fremefter var farthingen i praksis slået i bronze — en standardisering som gjaldt til det 20. århundrede.

Design og udseende

Igennem århundreder varierede farthingens udseende meget. Tidlige eksemplarer bar kongelige portrætter og enkle symboler. Senere var de ofte præget med Britannia, skjolde eller kongelige våbenskjolde. I moderne tid fik farthingen sit måske mest kendte motiv på bagsiden: solitærfuglen — wren — som blev indført i 1937 og sad på farthingens revers frem til de sidste udgaver. Forsiden bar selvfølgelig monarkens portræt, som ændrede sig med hver regeringstid.

Økonomisk rolle og tilbagetrækning

Farthingens lave værdi betød, at den over tid mistede praktisk brugbarhed. I det 20. århundrede var den reelt kun relevant til meget små kontante betalinger; med stigende priser og vækst i kontaktløs og bankbaseret betaling blev mønten mindre og mindre anvendt. I midten af 1900-tallet blev farthingen slået for sidste gang, og den ophørte officielt med at være lovligt betalingsmiddel den 1. januar 1961.

Samlerinteresse og værdi i dag

• Medeltidlige sølvfarthings og andre tidlige mønter er sjældne og kan have betydelig værdi for samlere, især i god stand eller med usædvanlige dateringer.
• Kobber-, tin- og bronzeudgaver fra 17.–19. århundrede varierer i sjældenhed; nogle årgange og typer (f.eks. lokale token-farthings eller eksperimentelle prægninger) er mere eftertragtede.
• Moderne farthings (1800- og 1900-tallet) er generelt almindelige og har relativt lav værdi i cirkulationsgrad, men komplette serier, enkelte sjældne årgange eller mønter i særdeles god kvalitet kan give pæn interesse blandt samlere.

For den, der vil vurdere eller handle med farthings, er det vigtigt at kende møntens år, prægtype (materiale) og stand (grading). Specialiserede kataloger og mønthandlere kan give mere nøjagtige vurderinger for specifikke eksemplarer.

Betydning

Farthingens lange historie afspejler udviklingen i pengevæsenet i England — fra små sølvstykker i middelalderen til bronze-småpenge i den moderne tid — og navnets etymologi viser, hvordan gamle sprog og økonomiske begreber lever videre i møntterminologi. Som fysisk mønt bærer farthingen historiske spor: tekniske prægeteknikker, skiftende portrætter af monarker og ændringer i dagligdagens økonomi.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en farthing?

Spørgsmål: Hvor kommer ordet "farthing" fra?

Sp: Hvornår blev farthings først præget i England?

Spørgsmål: Hvornår ophørte brugen af farthings?

Sp: Hvad blev de første farthings lavet af?

Sp: Hvad blev de senere farthings fremstillet af?

Spørgsmål: Hvorfor blev den britiske farthing sidst præget i 1953?

Søg efter bogstav