Atomkrig (nuklear krig): Definition, historie og konsekvenser
Få en klar gennemgang af atomkrig: definition, historiske angreb, våbenkapløb samt menneskelige, miljømæssige og politiske konsekvenser.
En atomkrig er en krig, hvor lande bekæmper hinanden med atomvåben. Da atomvåben er ekstremt kraftige og kan forårsage ødelæggelse i hele verden, har muligheden for en atomkrig haft stor betydning for international politik. Atomvåben adskiller sig fra konventionelle våben ved deres enorme ødelæggelsesevne og ved at de ikke blot dræber og ødelægger lokalt, men også kan give alvorlige, langvarige sundheds- og miljøkonsekvenser gennem ioniserende stråling og spredning af radioaktivt materiale.
Indtil videre er to atomvåben blevet brugt i krigsførelse. De blev brugt i forbindelse med atombomberne på Hiroshima og Nagasaki og resulterede i ca. 120.000 menneskers død. Tusindvis af meget kraftigere bomber blev fremstillet i de senere år. De er endnu ikke blevet brugt i krig. Ud over de umiddelbare dødsfald førte bomberne til omfattende skader, brændefejl, langtidseffekter fra stråling og generationers personlige og sociale traumer.
Typer af atomvåben og deres virkemåde
Atomvåben kan inddeles i to hovedtyper: fisionsbomber (typisk "atom- eller A-bomber") og fusionsbomber (termonukleare eller "H-bomber").
- Fissionsvåben: Anvender kædereaktioner i tunge isotoper (f.eks. uran-235 eller plutonium-239). De var de første, der blev brugt i Hiroshima og Nagasaki.
- Fusionsvåben: Bruger fusion af lette kernebrændstoffer (f.eks. deuterium og tritium) og frigiver langt større energi. Disse våben kan være flere hundrede gange kraftigere end de første fissionsvåben.
Virkninger og konsekvenser
Konsekvenserne af anvendelse af atomvåben kan opdeles i umiddelbare og langsigtede effekter:
- Umiddelbare effekter: Eksplosionens trykbølge ødelægger bygninger og dræber mange mennesker straks. Termisk stråling forårsager brændinger og ildstorme. Akut ioniserende stråling (strahlingssyge) rammer dem, der overlever eksplositionen.
- Strålingssygdom og langtidseffekter: Høje stråledoser øger risikoen for kræft, genetiske skader og kroniske sygdomme i årtier efter eksplosionen.
- Miljøpåvirkninger: Radioaktivt nedfald forurener jord, vand og fødevarer og kan gøre store områder ubeboelige i lang tid. Kombinationen af direkte ødelæggelse og nedfald kan lamme fødevareproduktion og infrastruktur.
- Nuklear vinter: Støbte modeller (især fra 1980'erne og frem) viser, at omfattende brande efter en storskala atomkrig kunne kaste nok sod og røg op i stratosfæren til at reducere solindstrålingen globalt, sænke temperaturer betydeligt og føre til misvækst eller katastrofale fødevaremangler på verdensplan.
- Humanitære konsekvenser: Ud over de umiddelbare tab vil samfund opleve kollaps af sundhedssystemer, økonomi og social orden, store flygtningestrømme og varige psykiske traumer.
Historisk betydning og politik
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i 1945 markerede begyndelsen på atomalderen og har formet efterkrigstidens sikkerhedspolitik. Under Den kolde krig byggede USA og Sovjetunionen enorme arsenaler, og forestillingen om gensidig garanteret ødelæggelse (MAD – mutual assured destruction) blev en central forklaring på, hvorfor fuldskala atomkrig aldrig fandt sted mellem stormagterne.
Siden da har spørgsmål om spredning, afskrækkelse, paritet mellem stormagter og regionale atommagter samt frygten for uheld eller misforståelser præget international politik.
Aftaler, kontrol og nedrustning
- Der er indgået flere vigtige traktater for kontrol og nedrustning, herunder Non-Proliferation Treaty (NPT), delvise atomprøvestandsaftaler, START-aftalerne mellem USA og Rusland og forskellige bilaterale forhandlinger om reduktion af strategiske våben.
- Comprehensive Nuclear-Test-Ban Treaty (CTBT) forbyder alle atomprøvesprængninger, men er endnu ikke trådt i kraft for alle nøglestater. Der findes også nyere initiativer som Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons (TPNW) fra 2017, der forbyder besiddelse af atomvåben for de lande, der tiltræder.
- Trods aftaler fortsætter modernisering af arsenaler i flere lande, og spredning til nye stater samt risiko for ikke-statslige aktører er vedvarende udfordringer.
Risikofaktorer og forebyggelse
- Risikoen for atomkrig kan komme fra bevidst brug i konflikt, fejlagtige alarmer, tekniske fejl eller tab af kontrol over nukleart materiale.
- Forebyggelse omfatter diplomati, arms-control-forhandlinger, verificerbare reduktioner af lagre, sikring af fissilt materiale, tidlige varslingssystemer med menneskelig kontrol og internationale samarbejdsmekanismer for krisehåndtering.
- Humanitære og civilsamfundsinitiativer har også øget fokus på konsekvenserne ved brug og presset for total afskaffelse gennem folkeretlige midler.
Konklusion
En atomkrig vil have konsekvenser, der rækker langt ud over de umiddelbare målområde: massiv tab af menneskeliv, varige sundheds- og miljøskader, mulig global fødevarekrise og alvorlig forstyrrelse af verdenssamfundets funktion. Derfor er indsatsen for at forhindre spredning, reducere arsenaler og opretholde robuste kanaler for dialog og konfliktløsning afgørende for international sikkerhed.
Atombombesværet over Nagasaki den 9. august 1945
Historie
Atombomberne blev opfundet af USA med canadisk og britisk hjælp under Anden Verdenskrig for at hjælpe med at stoppe krigen. Ødelæggelsen af Hiroshima og Nagasaki og den sovjetiske invasion af Manchuriet fik Japan til at overgive sig. De er stadig de eneste atomvåben, der nogensinde er blevet brugt i en krig. På det tidspunkt var det kun USA, der havde den teknologi, der var nødvendig for at fremstille bomben, men i løbet af få år havde Sovjetunionen også udviklet den. I den nye kolde krig var USA og Sovjetunionen fjender, og de havde hver især mange atomvåben, men de turde ikke bruge dem mod hinanden, hverken direkte eller ved at angribe det andet lands allierede. Da begge lande kunne blive fuldstændig ødelagt af den andens våben, kunne atomkrig ikke længere begrænses til brug af kun en eller to bomber; hvis de blev brugt et sted af den ene side, ville den anden side angribe med sine egne atomvåben, og kampene ville næsten med sikkerhed blive større. Denne situation blev kendt som "terrorbalancen" eller Mutually Assured Destruction (gensidig sikret ødelæggelse) og forhindrede, at konflikter mellem de to supermagter førte til en tredje verdenskrig.
Siden afslutningen af det kommunistiske styre i Rusland og Østeuropa er spændingerne mellem USA og Rusland blevet mindre, og krig er blevet mindre sandsynlig. I dag er der dog større bekymring for spredning af atomvåben. Blandt de lande i verden, der allerede har deres egne bomber, er Storbritannien, Frankrig, Kina, Israel, Indien, Pakistan og Nordkorea. Da alle former for teknologi har tendens til at blive billigere og lettere at skaffe og bruge, er der frygt for, at atomvåben kan blive tilgængelige for lande med ustabile regeringer. Der er også en mulighed for, at terrorister kan være i stand til at erobre eller bygge atomvåben og bruge dem.
Atomkrig i fiktion
Lige siden afslutningen af Anden Verdenskrig har forfattere, filmskabere og kunstnere skabt fiktive værker, der forestiller sig, hvordan en atomkrig kunne finde sted, og hvordan livet ville være bagefter. De fleste har forestillet sig udbredt død og ødelæggelse og en dyster verden efter katastrofen, hvor de få overlevende kæmper for at leve uden strøm, medicin og mad. Nogle har forestillet sig, at civilisationen bryder helt sammen, og at der opstår primitive samfund, og at den tidligere verden bliver glemt.
Søge