Salvelse af de syge – Hvad er det? Katolsk sakramente forklaret
Salvelse af de syge: Få en klar, medfølende forklaring på det katolske sakramente, dets betydning, ceremoni og hvem der kan modtage det.
Salvelse af de syge er et sakramente (en hellig ceremoni) i den romersk-katolske kirke og andre kristne trosretninger. Det gives til mennesker, der er "i fare på grund af sygdom eller alderdom".
En person behøver ikke at være døende for at modtage de syges salvelse. Det kan gives til alle, som står over for en alvorlig medicinsk tilstand, eller som har et helbredsproblem, der de kan dø af.
Salvelse af de syge kaldes også salvelse. Tidligere blev det ofte omtalt som ekstrem salvelse (Extrema Unctio), men efter Andet Vatikankoncil bruges i dag oftere betegnelsen "de syges salvelse". (Ordene "salvelse" og "salvelse" henviser begge til at smøre med olie, som er en vigtig del af ceremonien).
Hvad indebærer ritualet?
Ritualet omfatter flere faste elementer:
- Lægge hænder på den syge og bede – en gestus for overførsel af bøn og velsignelse.
- Præstens bøn for helbredelse, trøst og styrke gennem Guds nåde.
- Salvelse med den hellige olie (normalt smurt på panden og hænderne).
- Egentlig forbøn for tilgivelse af synder og for fred i sjælen – hvis personen ikke kan gå til skriftemål, kan dette sakramente også give syndernes tilgivelse.
Hvem giver og hvem kan modtage?
Sakramentet gives sakramentalt af en præst eller biskop; lægfolk kan udtrykke omsorg og bede sammen med den syge, men de kan ikke udføre selve salvelsen som sakramente. Alle katolikker med en alvorlig sygdom eller svækket af alderdom kan modtage salvelse, og det kan gives flere gange i løbet af et menneskes liv, hvis tilstanden forværres eller der opstår nye alvorlige situationer.
Hvad er formålet og virkningen?
Formålet med de syges salvelse er ikke alene fysisk helbredelse (skønt det kan ske), men især at give:
- Åndelig styrke og fred i mødet med lidelse.
- Nåde til at bære sygdommen med tro og håb.
- Forløsning fra synd, hvis den syge ikke kan gå til skriftemål.
- Evt. fysisk helbredelse, hvis det er Guds vilje.
Forskellen til nadveren og sidste nadver (viaticum)
De syges salvelse adskiller sig fra nadveren og fra viaticum (den sidste nadver): salvelsen er et sakramente til trøst og styrke i sygdom, mens viaticum er nadveren givet som åndelig føde til den, der er tæt på døden. De kan gives i kombination, men er særlige sakramenter med hver deres betydning.
Historie og navneændring
Historisk har man i kirken praktiseret salvelse siden de tidligste kristne fællesskaber. Indtil midten af det 20. århundrede kaldtes sakramentet ofte ekstrem salvelse (eller extrema unctio), fordi det især blev knyttet til dødsøjeblikket. Efter Andet Vatikankoncil blev fokus udvidet: man understregede, at salvelse kan gives ved enhver alvorlig sygdom eller ved alderdom, ikke kun i sidste øjeblik. Derfor bruges i dag oftere betegnelsen "de syges salvelse".
Praktiske råd
- Kontakt en præst tidligt, hvis sygdommen er alvorlig — man behøver ikke vente til det sidste øjeblik.
- Olie, der bruges til sakramentet, er normalt blevet velsignet af en biskop (kaldet "den hellige olie af de syge").
- Familie og venner opfordres til at bede for og støtte den syge både før, under og efter salvelsen.
De syges salvelse er altså et sakramente, som giver trøst, tilgivelse og åndelig styrke midt i lidelse og sygdom. Det er en central del af den katolske kirkes måde at møde mennesker i svage og sårbare situationer.
"Ekstrem salvelse", en del af De syv sakramenter, af Rogier van der Weyden (1445).
Begyndelser
Alle fire evangelier i Bibelen fortæller, at Jesus helbredte mange mennesker. Katolikkerne tror, at Jesus selv efter sin død stadig er i stand til at helbrede mennesker gennem sakramenternes kraft.
Den vigtigste del af Bibelen, der taler om salvelse af syge, er Jakob 5:14-15: "Er nogen af jer syge? Så skal de kalde på kirkens ældste og lade dem bede over dem og salve dem med olie i Herrens navn. Og deres bøn, som de beder i tro, vil helbrede de syge, og Herren vil gøre dem raske. Og hvis de har begået synder, vil disse blive tilgivet." Matthæus 10:8, Lukas 10:8-9 og Markus 6:13 taler også om salvning af de syge.
Sakramentet
Sakramentet Sygens Salvelse udføres af en præst. Præsten bringer olie, som han har velsignet. Normalt er olien olivenolie eller en anden ren planteolie. Præsten gnider den velsignede olie på patientens pande og nogle gange på andre dele af kroppen. Mens han gør dette, siger han særlige bønner, der er beregnet til sakramentet Sygens Salvelse af de syge.
Katolikkerne tror, at man kan bruge salvelse af de syge som sakramente:
- Trøste den syge person (få ham til at få det bedre)
- Giv den syge det mod og den styrke, han/hun har brug for til at gå igennem den smerte eller lidelse, som sygdommen medfører
- Gør sjælen stærkere
- Gør kroppen stærkere (nogle gange)
- Hjælpe personen med at blive klar til at leve med Kristus for evigt efter døden
- Tilgive personens synder, hvis personen er for syg til at skrifte (fortæl præsten om de synder, han har begået i sit liv, bed om tilgivelse og bed bønner for at vise, at han er ked af det)
Flere andre kristne kirker har lignende ritualer.
Sidste ligbrænding
De syges salvelse er et af de tre sakramenter, der udgør de sidste ritualer. I katolicismen er nadveren en række sakramenter, som gives til døende mennesker.
De sidste trin i den sidste olie er:
- Bøn: Den døende angrer sine synder (siger, at han/hun er ked af de synder, han/hun har begået) og beder Gud om at tilgive ham/hende.
- Salvelse af de syge
- Viaticum: Dette er en sidste hellig nadver. Den døende får et lille stykke brød, eller endda en lille krumme, hvis han ikke kan spise. En præst har velsignet dette brød. Katolikkerne tror, at denne særlige velsignelse forvandler brødet til Kristi legeme.
Kaptajnløjtnant J.T. O'Callahan giver en såret besætningsmedlem om bord på USS Franklin den sidste nadver, efter at skibet var blevet sat i brand af et japansk luftangreb (1945).
Relaterede sider
- Den katolske kirkes katekismus
- Karismatisk
- Lourdes
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er salvelse af de syge?
A: De syges salvelse er et sakramente (en hellig ceremoni) i romersk katolicisme og andre kristne kirkesamfund.
Q: Hvem giver man De syges salvelse til?
A: De syges salvelse gives til mennesker, der er "i fare på grund af sygdom eller alderdom".
Q: Skal en person være døende for at modtage De Syges Salvelse?
A: Nej, en person behøver ikke at være døende for at modtage De Syges Salvelse.
Q: Hvem kan modtage De Syges Salvelse?
A: De syges salvelse kan gives til alle, der har et medicinsk problem, som de kan dø af.
Q: Hvad kaldes De Syges Salvelse også?
A: De syges salvelse kaldes også for salvelse.
Q: Hvad blev De Syges Salvelse kaldt før i tiden?
A: Før i tiden blev de syges salvelse kaldt ekstrem salvelse.
Q: Hvilken betydning har olien i de syges salvelse?
A: Olie er en vigtig del af ceremonien, da "salvelse" og "salvelse" begge er ord for at smøre olie på en person.
Søge