Sankt Helena, Kristi himmelfart og Tristan da Cunha

Historie

Øerne Sankt Helena, Ascension og Tristan da Cunha er af vulkansk oprindelse og var alle tidligere separate kolonier under den engelske krone, selv om de blev opdaget separat af flere portugisiske opdagelsesrejsende mellem 1502 og 1504.

Portugisisk opdagelse

På vej til Indien i maj 1501 så den portugisiske admiral João da Nova øen Ascension i det sydlige Atlanterhav. På sin hjemrejse skulle Nova have opdaget øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav den 21. maj 1502, som er festdagen for Helena af Konstantinopel.

En anden portugiser, Tristan da Cunha (portugisisk: Tristão da Cunha), opdagede en gruppe øer i 1506 og gav sit navn til den vigtigste ø i gruppen (portugisisk: Ilha de Tristão da Cunha), men det blev snart ændret til Tristan da Cunha.

Portugiserne fandt ud af, at der ikke boede nogen mennesker på øen Sankt Helena, som havde skove og ferskvand. De byggede et trækapel i dalen, hvor senere Jamestown blev bygget.Selv om de ikke dannede nogen permanent bosættelse, blev øen meget vigtig for skibe, der kom fra Asien og gik tilbage til Europa.

Engelsk og britisk kolonisering

I de første år af det 16. århundrede blev øen Skt. Helena brugt som mellemstation af portugisere, hollændere, englændere og franskmænd på deres vej til Indien og andre asiatiske lande.

Nederlandene indtog Sankt Helena fra 1645 til 1659. I 1657 fik det engelske East India Company tilladelse til at styre Sankt Helena af Oliver Cromwell, og året efter besluttede selskabet at kolonisere øen med bønder. Den første guvernør, kaptajn John Dutton, ankom i 1659, og det er fra denne dato, at Sankt Helena hævder at være Storbritanniens næstældste (tilbageværende) koloni (efter Bermuda). Der blev bygget et fort, og der blev opført en række huse. Efter genoprettelsen af det engelske monarki i 1660 fik East India Company en kongelig tilladelse til at starte en koloni på øen. Fortet fik navnet James Fort og byen Jamestown til ære for hertugen af York, den senere kong James II af England.

I 1815 besluttede den britiske regering at bruge øen Skt. Helena som tilbageholdelsessted for Napoleon Bonaparte. For at forhindre ethvert forsøg på at flygte fra de nærliggende øer annekterede de formelt øerne Ascension og Tristan da Cunha. I 1821 døde Napoleon på øen Sankt Helena.

Den 22. april 1834 blev øen Sankt Helena en koloni under den britiske krone. I 1922 blev Ascension tilknyttet som et afhængighedsområde, efterfulgt af øen Tristan da Cunha den 12. januar 1938 .

Under den anden boerkrig (1899-1902) fungerede øen St. Helena som lejr for omkring 5.000 krigsfanger.

Under Anden Verdenskrig blev Ascension udlejet til USA, som etablerede en base for deres fly.

I 1961 tvang et vulkanudbrud på Tristan da Cunha myndighederne til at evakuere hele øens befolkning til Det Forenede Kongerige. Indbyggerne på Tristan da Cunha kunne først vende tilbage til øen i 1963.

St Helena : Jamestown-bugten i 1858.

Geografi

Der er en stor afstand mellem det nordlige og det sydlige punkt i området. Den nordligste ø, Ascension, ligger på breddegraden 7° 56' S fra ækvator, og den sydligste ø, Gough Island, ligger på 40° 19' S. Mellem Sankt Helena og Tristan da Cunha er der Stenbukkens vendekreds. Afstanden mellem Ascension Islands nordspids og Gough Islands sydspids er 3 642 km (2 263 sømil). Hele området ligger på den vestlige halvkugle og har samme tidszone: Greenwich Mean Time. Der overholdes ikke sommertid.

Der er otte øer i Sankt Helena, Ascension og Tristan da Cunha-området:

• Saint Helena Island
• Ascension Island 1.131 km (703 mi) mod nordvest
• Tristan da Cunha-arkipelaget 2.100 km sydpå med seks øer:

• Tristan da Cunha-øen
• Uopnåelig ø
• Nightingale-øerne
• Nightingale Island
• Midterste ø
• Stoltenhoff-øen

• Gough

Ascension har et varmt, tørt klima, men det er mere moderat (og tørt nær havet) på St. Helena; Tristan da Cunha er meget køligere. Det højeste punkt i området er Queen Mary's Peak på øen Tristan da Cunha med en højde på 2 062 m over havets overflade.

Selv om alle tre dele af området er dannet af vulkansk aktivitet, er det kun øgruppen Tristan da Cunha, der er aktiv i øjeblikket.

Kort over Sankt Helena, Ascension og Tristan da Cunha-området

Administrative afdelinger

Administrativt er området opdelt i de samme tre dele som områdets geografi, nemlig Sankt Helena, Ascension og Tristan da Cunha. Hver del er styret af et råd. Territoriets guvernør er den britiske monarks repræsentant i hele territoriet og har formandskabet for det lovgivende råd på Sankt Helena, mens han eller hun er repræsenteret af en administrator på Ascension Island og en administrator på Tristan da Cunha, der har formandskabet for disse to områders ø-råd.

Øen Sankt Helena er opdelt i otte distrikter.

Personer

Med en befolkning på 6.567 indbyggere ved folketællingen i 1998 (anslået til 7.754 i 2013) er området et af de tyndest befolkede britiske territorier. Den største by i territoriet er hovedstaden Jamestown med et indbyggertal på 1.000 i 2009.

Ca. 50 % af befolkningen er af afrikansk oprindelse, mens efterkommere af europæere (britiske og skandinaviske) og kinesere hver udgør en fjerdedel af befolkningen.

Indbyggerne er for det meste anglikanere, men der er også baptister, adventister og katolikker.

Økonomi

Øerne havde en meget simpel økonomi i midten af 1960'erne, som hovedsagelig var baseret på dyrkning af newzealandsk hør, en plante af slægten Phormium, som blev brugt til at fremstille fibre og reb. Landbruget er nu hovedsageligt for fødevarer, bortset fra en smule kaffe.

Fiskeri er fortsat den eneste virkelig vigtige aktivitet på øen, men territoriet er næsten udelukkende støttet af hjælp fra Det Forenede Kongerige, især gennem de amerikanske og britiske faciliteter på Ascension Island, som beskæftiger omkring 25 % af befolkningen.

Turismeindustrien på Sankt Helena er ikke særlig veludviklet og er baseret på det faktum, at Napoleon boede og døde her.

Relaterede sider

• Liste over verdensarvssteder i Det Forenede Kongerige