Saint Helena, Ascension og Tristan da Cunha er et britisk oversøisk territorium. Det ligger i det sydlige Atlanterhav og består af øerne Saint Helena, Ascension Island og øgruppen Tristan da Cunha. I alt indgår otte øer; den største er Sankt Helena. Territoriet dækker et samlet areal på cirka 308 kvadratkilometer (ca. 119 kvadratmil).
Det var kendt som Saint Helena og afhængigheder indtil den 1. september 2009. På det tidspunkt gav en ny forfatning alle øerne i området samme status, og deres forfatningsmæssige rammer blev moderniseret.
Geografi og natur
Øerne ligger isoleret i det sydlige Atlanterhav og er alle vulkanske af oprindelse. Saint Helena er forholdsvis kuperet med frodig vegetation i dele af øen; Ascension Island er mere lavvandet og tør, men har også højere områder som Green Mountain; Tristan da Cunha-gruppen omfatter bl.a. den centrale ø Tristan da Cunha med toppen Queen Mary's Peak, som rager op til over 2.000 meter og dominerer landskabet.
Området har en række endemiske planter og dyr, herunder Sankt Helenas karakteristiske vadefugl, den såkaldte "wirebird". Flere øer, bl.a. Gough Island i Tristan-gruppen, er vigtige ynglepladser for havfugle og har internationalt anerkendte bevaringsværdier.
Historie
Øerne blev opdaget af europæiske søfarende i begyndelsen af 1500‑tallet: Saint Helena siges at være opdaget af portugisiske søfarere i 1502, Ascension blev opdaget og navngivet efter Kristi Himmelfartsdag, og Tristan da Cunha blev navngivet efter den portugisiske admiral Tristão da Cunha. I løbet af kolonitiden blev øerne brugt som forsyningsstationer, garnisoner og, i Sankt Helenas tilfælde, som ødeplads for fanger — den mest berømte var Napoléon Bonaparte, der var i eksil på Saint Helena fra 1815 til sin død i 1821.
Administration og befolkning
Territoriet styres som et britisk oversøisk territorium med en guvernør, der repræsenterer det britiske monarki og har sæde på Saint Helena. Ascension og Tristan da Cunha har hver især lokale administratorer og egne råd til at varetage daglige anliggender. Den nye forfatning fra 2009 harmoniserede øernes rettigheder og institutioner.
Indbyggertallet er lavt og koncentreret på de store øer: størstedelen bor på Saint Helena, mens Ascension og Tristan da Cunha har små, tætte lokalsamfund. Samfundene er præget af begrænsede ressourcer og en høj grad af selvhjulpenhed.
Økonomi og infrastruktur
Økonomien er lille og afhænger af offentlige tjenester, fiskeri, landbrug, grundlæggende turisme og i nogle tilfælde støtte og kontrakter relateret til militær og forskningsinfrastruktur. Transportforbindelserne er ofte begrænsede: tidligere var RMS St Helena skibsruten en vigtig forbindelse, men i nyere tid har opførelsen af en lufthavn på Saint Helena forbedret passageradgangen til øen. Ascension huser en vigtig militær flybase (Wideawake/RAF/Amerikansk brug), og Tristan da Cunha er kun tilgængelig med skib — sejlads fra fastlandet (f.eks. Sydafrika) tager flere dage og er vejrafhængig.
Miljø og bevaringsindsats
Øernes isolerede beliggenhed har givet anledning til mange unikke arter, men de er sårbare over for invasive arter (rotter, katte, invasive planter) og menneskelig påvirkning. Der er igangsat lokale og internationale bevaringsprojekter for at beskytte fuglekolonier og genoprette oprindelig vegetation. Flere områder omkring øerne er blevet udpeget som beskyttede havområder for at bevare det rige havliv.
Kultur og samfundsliv
Kulturen er en blanding af britiske traditioner og lokale særpræg, influeret af afrikansk, europæisk og asiatisk indvandring gennem historien. Lokale fester, kirkelige traditioner og fællesskabsorienterede begivenheder spiller en stor rolle i det sociale liv på øerne. Sprog og dialekt er i høj grad baseret på engelsk med lokale varianter, især på Saint Helena.
Samlet set er Saint Helena, Ascension og Tristan da Cunha et særegent og isoleret territorium med en rig naturarv, begrænsede ressourcer og en særlig historisk betydning i Atlanterhavsområdet.
