Bignosehaj (Carcharhinus altimus) – fakta, størrelse og habitat
Bignosehaj (Carcharhinus altimus) — fakta om størrelse, vægt, dybde og habitat; opdag udbredelse, adfærd og bevaringsstatus for denne op til 3 m lange haj.
Bignosehajen (Carcharhinus altimus), også kendt som Knopp's haj, er en hajarten i slægten Carcharhinus, familien Carcharhinidae. Denne art kan blive op til omkring 3 meter lang og veje op mod 168 kg (370 pund). Den lever i tropiske og subtropiske farvande langs kontinentalsokler, omkring øer og på skråninger i dybder ned til cirka 430 meter (1.410 fod).
Udseende
Bignosehajen kendes på sin relativt brede og afrundede snude, som giver arten sit almindelige navn. Kroppen er robust og slank med veludviklede finner. Farven varierer typisk fra gråbrun på ryggen til lysere hvidlig underside, hvilket hjælper med camouflage i havet. Tænderne er tilpasset til at fange og skære bytte af både fiske- og bløddyr-typen.
Størrelse og vægt
- Maximum længde: cirka 3 meter.
- Vægt: op til omkring 168 kg (370 pund).
- Seksuel modenhed: kønsmodenhed nås ved en mindre størrelse end maksimum, afhængig af population og køn.
Habitat og udbredelse
Bignosehajen foretrækker dybere kystnære farvande, især langs kontinentalsokler og slope-områder samt omkring øer. Den ses i både åbent hav og tættere på bundnære miljøer, typisk i tropiske og subtropiske zoner. Arten er opportunistisk i forhold til dybde og kan bevæge sig vertikalt for at jage eller følge bytte.
Føde og adfærd
Bignosehajen er primært kødædende og lever af forskellige marine byttedyr såsom bentiske og pelagiske fisk, blæksprutter og nogle gange mindre hajer og rokker. Den er ofte aktiv om natten, hvor den foretager jagtture langs bunden eller i vandmasserne over kontinentalskråningen. Den ses både som ensommelig og i små grupper afhængigt af føde- og reproduktionsadfærd.
Reproduktion
Som mange andre Carcharhinus-arter er bignosehajen vivipar (føder levende unger). Hunner bærer fosterne i en periode, hvor næring tilføres via en moderkage-agtig forbindelse hos de mest udviklede arter i slægten. Kuldstørrelse og gydemønstre kan variere mellem populationer og er fortsat genstand for forskning.
Bevaringsstatus og menneskelig påvirkning
Der er bekymring for bignosehajens bestande i områder med intens fiskeri, fordi arten ofte fanges som bifangst i trawl- og langlinefiskeri. Hvalkød og finner kan også udnyttes. Lokale bestande kan være udsatte, især hvor der mangler målrettet forvaltning eller fangstbegrænsninger. Overvågning og fiskeriregulering anbefales for at sikre bæredygtige bestande.
Interaktion med mennesker
Der er få dokumenterede angreb på mennesker fra bignosehaj, og den udgør generelt en lav risiko. Til gengæld påvirkes arten negativt af menneskelig aktivitet som kommercielt fiskeri og habitatforringelse.
Hvordan adskilles den fra lignende arter?
Bignosehajen kan forveksles med andre mellemstore Carcharhinus-arter, men dens brede snude og kropsbygning er karakteristiske kendetegn. Der må anvendes detaljeret morfologisk undersøgelse (fx tænder, finner og proportioner) for sikker identifikation, særligt i områder med flere lignende arter.
Vigtigt: Der er stadig behov for mere forskning omkring arten for at kortlægge dens præcise udbredelse, reproduktionsbiologi og bestandsstørrelser. Lokale forhold kan påvirke størrelse, adfærd og sårbarhed.
Beskrivelse
Bignosehajen er stor og slank med en lang, bred og stump spids snude, som den har fået sit navn fra. Den har veludviklede flapper på næsen, som er tydeligt synlige. Den interdorsale kam (kammen mellem de to rygfinner) er høj og meget synlig. Brystfinnerne er lange og lige. Den første rygfinne har en stump spids og er placeret over eller bag brystfinnerne. Analfinnen sidder lidt bag den anden rygfinne.
Hajhajer ligner i udseende Nattehajerne, men Nattehajerne har en anden rygfinne, som har en fri bagspids, der er mindst dobbelt så lang som højden, mens Hajhajens anden rygfinne har en kort fri bagspids.
Den har en grå krop uden synlige markeringer, bortset fra at den er hvid på undersiden og har brystfinner med sorte spidser. Spidserne på alle finnerne, bortset fra bækkenfinnerne, er mørkefarvede. Der kan være en grøn nuance langs gællerne på nyligt indsamlede eksemplarer.
Hajen kan blive op til 3 meter lang og veje op til 168 kg. Ved fødslen er ungerne mellem 60 og 90 cm lange ved fødslen. Hannerne bliver voksne ved en længde på 2,2 meter og hunnerne ved en længde på 2,3-2,8 meter.
En tegning af den store næsehaj
Habitat
Der er registreret bignosehajer i tropiske og subtropiske områder. I det vestlige Atlanterhav findes den fra Florida (USA) sydpå til Venezuela, mens den i det østlige Atlanterhav er blevet rapporteret fra Senegal til Ghana, herunder Middelhavet. Rapporter viser, at den er blevet fundet i det vestlige Indiske Ocean, herunder i Det Røde Hav, Mozambique, Sydafrika, Madagaskar og Indien. I Stillehavet er den fundet ud for Kina i vest, Hawaii i det centrale område, og i den californiske golf, Mexico, Colombia og Ecuador i øst.
Denne store offshore-art findes nær kanten af kontinentalsokler og ø-sider på dybder fra tæt på overfladen til 430 meter (1.410 fod). De voksne fisk svømmer ofte på dybder på over 90 meter, mens ungerne svømmer på lavere vanddybder.
Bignosehajen findes hovedsagelig på dybt vand
Reproduktion
Bignosehajerne er levendefødte, hvilket betyder, at de føder levende i stedet for at lægge æg. Et kuld af Bignosehajer kan indeholde 3-11 unger, som er 60-90 cm lange. Hanner af bignosehajer bliver kønsmodne ved en længde på omkring 2 meter, mens hunnerne bliver kønsmodne mellem 2,3-2,8 meter. Hunnerne føder på forskellige tidspunkter af året, afhængigt af hvor de findes. I Middelhavet er det kendt, at bignosehajer føder fra august til september, mens fødslen ud for Madagaskars kyst finder sted i september og oktober.
Fodring
Hajen lever hovedsageligt af benfisk, der lever på bunden (bl.a. øglefisk, krokodillefisk, fladfisk, makrel, tunge og flagermusfisk), bruskfisk (bl.a. Squalus hundehaj, ''Holohalaelurus'' kattehaj, Dasyatis rokke og chimaer) og blæksprutter.
Andre navne
På engelsk er den også kendt som "Knopp's haj". Andre navne på andre sprog er "Baboso" (spansk), "Grootneushaai" (afrikansk), "Grootsnuithaai" (hollandsk) og "Karcharinos megalorynchos" (græsk), "Marracho baboso" (portugisisk), "Requin babosse" (fransk), "Squalo naso grande" (italiensk), "Tiburón baboso" (spansk), "Tiburón narizón" (spansk) og "Tubarão-baboso" (portugisisk).
Menneskelig interaktion
Bignosehajen fanges af trawlere på havet og sjældent med krog og line. Den fanges i det caribiske område med dybe langliner og anvendes som fiskemel til dyrefoder og til olie. I amerikanske farvande er det i øjeblikket forbudt at fange denne art i det kommercielle hajfiskeri.
Selv om denne haj er stor, udgør den kun en lille trussel mod mennesker på grund af dens dybhavslevested.
Bevaring
Den store næsehaj er opført som værende datamangelfuld i hele sit udbredelsesområde, med undtagelse af Australien, hvor den er opført som værende mindst bekymret af IUCN. "Data Deficient" betyder, at der ikke er behov for yderligere oplysninger om fiskeri og populationsstatus for denne art.
Langlinefiskeriet efter bignosehajer forvaltes og reguleres af National Marine Fisheries Service ud for USA's kyst. Hvis denne art fanges, skal den straks genudsættes i vandet på en måde, der maksimerer hajens overlevelse.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en næsehaj?
A: En bignosehaj (Carcharhinus altimus) er en hajart i familien Carcharhinidae.
Q: Hvad er den maksimale længde på en næsehaj?
A: Den maksimale længde, som en næsehaj kan nå, er 9,8 fod (3 meter).
Q: Hvor meget kan en næsehaj veje?
A: En næbhaj kan veje op til 168 kg (370 pund).
Q: Hvor kan man finde den store næsehaj?
A: Den store haj findes i tropiske og subtropiske områder langs kanterne af kontinentalsokler og ø-skråninger.
Q: Hvad er dybden, hvor den store næsehaj lever?
A: Næsehajen kan findes på dybder op til 430 meter (1.410 fod).
Q: Tilhører den store haj en bestemt slægt?
A: Ja, næbhajen tilhører slægten Carcharhinus.
Q: Hvad er et andet navn for næbhajen?
A: Næsehajen er også kendt som Knopps haj.
Søge