Koagulation (blodprop): Sådan dannes blodpropper og stopper blødning
Forstå koagulation og blodpropper: hvordan blodpropper dannes, hvorfor de stopper blødning, tegn, risici og praktisk førstehjælp.
Koagulation, også kaldet en blodprop, er en halvfast masse, som blodet danner for at standse blødning. Når blod kommer i kontakt med skadet væv eller luft, sættes en række processer i gang, så såret kan lukkes og blødningen stoppes.
En blodprop kaldes også for en blodprop. Processen bag dannelsen kaldes koagulation eller hæmostase.
Hvordan dannes en blodprop?
Dannelsen af en blodprop sker i flere trin:
- Vasokonstriktion: Blodkarrene i området trækker sig sammen for at reducere blodtab.
- Trombocyttetætning (pladeplugg): Blodplader (trombocytter) klæber til det beskadigede kar og til hinanden og danner en midlertidig prop.
- Koagulationskaskaden: En række proteinfaktorer i blodet aktiveres i et kædereaktionsforløb. Mange af disse faktorer dannes i leveren og kræver blandt andet vitamin K for at fungere korrekt. Kaskaden omdanner proteinet fibrinogen til fibrin, der danner et netværk, som stabiliserer blodproppen.
- Clotretraktion og sårheling: Når fibrinnettet er dannet, trækker blodpladerne sig sammen og gør proppen fast, hvorefter vævet omkring såret kan begynde at hele.
- Fibrinolyse: Når såret er helet, nedbryder kroppen langsomt blodproppen igen, så blodcirkulationen normaliseres.
Hjælp fra kroppen og begrænsninger
Når du får et snit i kroppen, koordinerer hjernen og organer som leveren indsatsen: leveren producerer de nødvendige koagulationsfaktorer, og blodtilførslen til området mindskes, så der tabes mindre blod. Der er dog en naturlig grænse for, hvor hurtigt og effektivt en blodprop kan dannes. Ved meget dybe sår eller ved store blodtab kan kroppens mekanismer være utilstrækkelige, og der kan være risiko for alvorligt blodtab.
Hvornår går det galt?
Der er to hovedproblemer med blodpropper:
- For lidt koagulation: Blødningsforstyrrelser som hæmofili eller mangel på visse koagulationsfaktorer, samt medicin som blodfortyndere (antikoagulantia), kan gøre det svært at stoppe blødning.
- For meget koagulation: Blodpropper kan også dannes inde i blodkarrene uden ydre skade (en trombose). En sådan blodprop kan blokere blodtilførsel og føre til alvorlige tilstande som dyb venetrombose, hjerteanfald eller blodprop i hjernen. En prop kan også afløsrives og rejse til lungerne som en lungeemboli.
Førstehjælp og hvornår du skal søge læge
- Ved mindre snitsår: Rens såret, påfør tryk med en ren forbinding, og hold det hævet hvis muligt. Søg læge hvis blødningen fortsætter eller hvis såret er dybt eller forurenet.
- Ved kraftig blødning: Tryk direkte på såret med en ren klud eller forbinding og tilkald akut hjælp. Løft armen eller benet over hjerteniveau hvis det er muligt.
- Ved tegn på blodprop i et ben (smerte, hævelse, rødme, varme) eller ved pludselig åndenød, brystsmerter eller bevidsthedstab: Søg akut lægehjælp.
- Brug af tourniquet bør kun ske ved livstruende blodtab og helst af personer med træning i brugen.
Behandling og forebyggelse
Behandling afhænger af årsagen: ved blødningsforstyrrelser kan man give mangelkomponenter (fx koagulationsfaktorer eller vitamin K), ved trombose anvendes ofte blodfortyndende medicin (fx heparin eller warfarin/direkte orale antikoagulantia), og i nogle tilfælde fjernes proppen kirurgisk eller med kateterbaserede metoder.
Forebyggelse af skadelig trombedannelse omfatter rygestop, vægtkontrol, motion, korrekt behandling af kroniske sygdomme (fx atrieflimren eller åreforkalkning) og overholdelse af medicinske råd ved længerevarende immobilitet eller efter operation.
Generelt spiller både blodplader, koagulationsfaktorer (mange produceret i leveren) og kroppens regulerende mekanismer en vigtig rolle i at stoppe blødning og sikre, at koagulation kun sker, hvor det er nødvendigt.
Detaljerne
Koagulationen begynder næsten øjeblikkeligt, efter at en skade på blodkarret har beskadiget endothelet, der beklæder karret. Når blodet udsættes for proteiner som f.eks. vævsfaktor, begynder det at ændre sig til blodplader og plasmaproteinet fibrinogen, som er en koagulationsfaktor. Blodpladerne danner straks en prop på skadestedet. Proteiner i blodplasmaet, kaldet koagulationsfaktorer eller koagulationsfaktorer, reagerer i en kompleks kaskade for at danne fibrinstrenge. Disse styrker blodpladestoppet.
Koagulationen er meget velbevaret i hele biologien; det betyder, at dens genetik er næsten den samme i alle pattedyrarter. Hos alle pattedyr omfatter koagulationen både en cellulær (trombocytter) og en proteinkomponent (koagulationsfaktor). Systemet hos mennesker har været genstand for den mest omfattende forskning og er det bedst forståede.
Blodets koagulationsveje in vivo, der viser den centrale rolle, som trombin spiller
Fibrin
Fibrin er et hvidt, uopløseligt fibrøst protein, der dannes ved trombinens påvirkning af fibrinogen, når blodet størkner.Det danner et netværk, der indfanger røde blodlegemer og blodplader.
K-vitamin
K-vitamin er en vigtig faktor i blodets størkning. Derefter bliver[when?] vitamin K-vitamin oxideret. Et andet enzym, vitamin K-epoxidreduktase (VKORC), reducerer vitamin K tilbage til dets aktive form. Denne reaktivering er vigtig som et mål for det antikoagulerende lægemiddel warfarin. K-vitamin kan findes i grønne grøntsager som spinat, salat, broccoli og kål.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en koagulation?
A: En koagulation, også kendt som en blodprop, er en halvfast substans, som blodet danner, når det er i luften.
Q: Hvad er processen ved koagulation?
Svar: Koagulationsprocessen er, at leveren producerer kemikalier, der hjælper med at danne blodproppen, og at blodproppen begynder at dannes, når kemikalierne når frem til skaden.
Spørgsmål: Hvad sker der, når en person får et snitsår?
Svar: Når en person får et snit, beordrer hjernen leveren til at producere kemikalier for at danne en blodprop på skadestedet.
Spørgsmål: Hvad er et andet udtryk for en blodprop?
A: En anden betegnelse for en blodprop er en trombe.
Spørgsmål: Hvordan hjælper hjernen med at stoppe blødninger?
Svar: Hjernen mindsker blodgennemstrømningen i nærheden af skaden ved at stramme venerne og arterierne i det pågældende område, så der ikke tabes så meget blod.
Spørgsmål: Hvad er grænsen for, hvor hurtigt en blodprop kan dannes?
A: Grænsen for, hvor hurtigt der kan dannes en blodprop, afhænger af dybden af såret og af, hvor meget blod der tabes.
Spørgsmål: Hvad sker der, hvis der ikke kan dannes en blodprop?
Svar: Hvis der ikke kan dannes en blodprop, kan der gå meget blod tabt.
Søge