Hepatitis er en sygdom i leveren. Ved hepatitis er leveren betændt. Der kan være flere årsager til, at leveren er betændt. Derfor findes der flere forskellige former for hepatitis. De mest almindelige former er Hepatitis A, Hepatitis B og Hepatitis C. De fleste tilfælde af hepatitis er forårsaget af virus. Nogle former er forårsaget af bakterier, svampe eller parasitter. De bakterier, der forårsager tuberkulose eller syfilis, kan også forårsage hepatitis, og det samme kan den parasit, der forårsager malaria.

Hepatitis kan også forårsages af alkohol. Omkring en ud af fire personer, der drikker mere end tre alkoholholdige drikkevarer om dagen (i løbet af en periode på 10-15 dage), vil få en form for hepatitis forårsaget af alkohol.

Forskellige stoffer og kemikalier kan også forårsage hepatitis, især paracetamol (overdosis), gul fosfor og andre. Hepatitis kan også være forårsaget af andre sygdomme.

Typer og forløb

Hepatitis kan være akut (kortvarig) eller kronisk (vedvarende i måneder eller år). Virale typer varierer i smittemåde og alvorlighed:

  • Hepatitis A og E smitter oftest via det fækal-orale (forurenet mad eller vand) og giver typisk akut sygdom, der ofte heler af sig selv.
  • Hepatitis B og C smitter primært via blod og kropsvæsker (fx ved ubeskyttet sex, deling af sprøjter eller ved fødsel). De kan blive kroniske og føre til alvorlig leverskade.
  • Hepatitis D kan kun opstå hos personer, der allerede har hepatitis B (samsmitte forværrer ofte sygdomsforløbet).
  • Der findes også non-viral hepatitis, fx alkoholisk hepatitis, stof- eller lægemiddelinduceret hepatitis og autoimmun hepatitis.

Symptomer

Symptomer ved hepatitis kan variere fra ingen symptomer til alvorlig sygdom. Almindelige symptomer omfatter:

  • Træthed og utilpashed
  • Feber
  • Smerter eller ubehag i højre øvre del af maven
  • Gulsot (gullig hud og øjne), mørk urin og lys afføring
  • Kvalme, opkastning og nedsat appetit
  • Ledd- og muskelsmerter

Nogle former, især kronisk hepatitis, kan være næsten symptomfri i årevis, mens leveren langsomt tager skade.

Diagnose

Diagnosen stilles ved en kombination af:

  • Blodprøver til måling af leverenzymer (fx ALT, AST) og bilirubin
  • Serologiske tests for virusmarkører (antistoffer og antigener) og molekylær diagnostik (PCR) for virus-RNA eller -DNA
  • Billeddiagnostik (ultralyd, CT eller MR) ved mistanke om komplikationer
  • Ved uklare tilfælde kan leverbiopsi eller elastografi bruges til at vurdere inflammation og fibrose

Behandling

Behandling afhænger af årsagen:

  • Hepatitis A og E: Ofte ingen specifik antiviral behandling — behandling er støttende (hvile, væskebalance, undgå alkohol og leverbelastende medicin) og de fleste genopretter sig fuldstændigt.
  • Hepatitis B: Akutte tilfælde kræver som regel observation; kronisk hepatitis B kan behandles med antivirale midler (fx tenofovir, entecavir) for at reducere virusmængde og mindske risiko for levercirrose og kræft.
  • Hepatitis C: Moderne direkte virkende antivirale (DAA) kan i de fleste tilfælde helbrede infektionen med kort behandlingsforløb.
  • Autoimmun hepatitis: Behandles med immunsuppressive midler, typisk prednison og azathioprin.
  • Lægemiddel- eller toksisk hepatitis: Ophør med det skadelige stof; ved paracetamol-overdosering gives antidot (N-acetylcystein) tidligt.
  • Ved svær leversvigt kan indlæggelse og iblandt levertransplantation blive nødvendig.

Forebyggelse

Der er flere effektive forebyggende tiltag:

  • Vaccination: Vacciner findes mod hepatitis A og B og giver sikker beskyttelse.
  • Hygiejne og mad- og vandhygiejne for at undgå A og E.
  • Sikker sex, screening af blodprodukter og ikke at dele injektionsudstyr for at forebygge B og C.
  • Begrænsning af alkoholindtag og forsigtig brug af lægemidler for at undgå toksisk leverpåvirkning.

Komplikationer og prognose

Ubehandlet kronisk hepatitis kan føre til alvorlige komplikationer:

  • Leverfibrose og cirrose
  • Portal hypertension og variceblødning
  • Hepatocellulært karcinom (leverkræft)
  • Akut leversvigt ved nogle akutte tilfælde

Prognosen afhænger af årsag, hvor tidligt sygdommen opdages, og om behandling er mulig. Mange virale former kan forebygges eller behandles effektivt i dag.

Hvornår søge læge?

Søg lægehjælp hvis du oplever:

  • Gulsot (gulfarvning af hud eller øjne)
  • Vedvarende feber, stærke mavesmerter eller kraftig opkastning
  • Ukendt eksposition (fx stik med brugt nål, ubeskyttet sex med person med kendt hepatitis, rejse til højrisko-områder)
  • Tegn på leverpåvirkning hos kendt kronisk hepatitis-patient

Hvis du er i tvivl, kontakt din praktiserende læge eller akutmodtagelse. Tidlig diagnose og korrekt behandling kan ofte forebygge alvorlige følger.