Den yemenitiske borgerkrig (2015–): parter, årsager og humanitær krise

Den yemenitiske borgerkrig (2015–): parter, årsager og humanitær krise — dyb analyse af konfliktens aktører, baggrund, civile konsekvenser og humanitær nødhjælp.

Den yemenitiske borgerkrig er en igangværende konflikt, der begyndte i 2015 mellem to fraktioner: den Abdrabbuh Mansur Hadi ledede yemenitiske regering og den væbnede Houthi-bevægelse samt deres tilhængere og allierede. Begge hævder at udgøre den officielle regering i Yemen. Houthi-styrker, der i øjeblikket kontrollerer hovedstaden Sanaʽa, og som er allierede med styrker, der er loyale over for den tidligere præsident Ali Abdullah Saleh, er stødt sammen med de styrker, der er loyale over for Hadi, og som er baseret i Aden. Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP) og Islamisk Stat i Irak og Levanten har også gennemført angreb, og AQAP kontrollerer store dele af territoriet i baglandet og langs kyststrækninger. Den 21. marts 2015, efter at have overtaget Sanaʽa og den yemenitiske regering, erklærede den Houthi-ledede Højeste Revolutionskomité en generel mobilisering for at vælte Hadi og udvide deres kontrol ved at køre ind i de sydlige provinser. Houthi-offensiven, der var allieret med militærstyrker loyale over for Saleh, begyndte kampene den næste dag i guvernementet Lahij. Den 25. marts faldt Lahij til fordel for houthierne, og de nåede udkanten af Aden, hvor Hadis regering har sit hovedsæde. Hadi flygtede fra landet samme dag. Samtidig indledte en koalition under ledelse af Saudi-Arabien militære operationer ved hjælp af luftangreb for at genoprette den tidligere yemenitiske regering. USA ydede efterretninger og logistisk støtte til kampagnen. Ifølge FN og andre kilder blev der fra marts 2015 til december 2017 dræbt mellem 8 670-13 600 mennesker i Yemen, herunder mere end 5 200 civile, samt skønsmæssigt mere end 50 000 døde som følge af en igangværende hungersnød som følge af krigen. Konflikten er i vid udstrækning blevet betragtet som en forlængelse af proxy-konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien og som et middel til at bekæmpe Irans indflydelse i regionen. I 2018 advarede FN om, at 13 millioner civile yemenitiske borgere står over for sult i det, der ifølge FN kan blive "den værste hungersnød i verden i 100 år". Det internationale samfund har skarpt fordømt den saudiarabisk-ledede bombekampagne, som har omfattet omfattende bombninger af civile områder. Bombekampagnen har ifølge Yemen Data Project dræbt eller såret anslået 17.729 civile pr. marts 2019. På trods af dette er krisen først for nylig begyndt at få lige så meget international mediebevågenhed som den syriske borgerkrig. USA har leveret bomber til støtte for de saudiske styrker og luftangreb i Yemen. I marts 2019 har dette fået det amerikanske senat til at vedtage en resolution om at stoppe USA's støtte til Saudi-Arabien. Den er siden blevet nedlagt veto af USA's præsident Donald Trump, og i maj lykkedes det ikke Senatet at tilsidesætte vetoet.

Parter i konflikten

Houthi-bevægelsen (ofte kaldet Ansar Allah) kontrollerer store dele af det nordlige Yemen, herunder Sanaʽa. De er støttet politisk og efter alt at dømme materielt af Iran, hvilket har givet konflikten et regionalt dimension. Efter det taktiske brud med den tidligere præsident Ali Abdullah Saleh i 2017 blev Saleh dræbt under kampe mod houthierne, og alliancer har efterfølgende forskudt sig.

Den internationalt anerkendte regering ledet af tidligere præsident Abdrabbuh Mansur Hadi er baseret i Aden og støttet af den saudisk-ledede koalition, der indbefatter arabiske stater som De Forenede Arabiske Emirater (UAE) i perioder. Internt er Hadis regering svækket af rivaliseringer og opposition, blandt andet fra den sydlige separatistbevægelse (Southern Transitional Council, STC), som har opnået kontrol over dele af det sydlige Yemen med støtte fra UAE.

Al-Qaeda på den Arabiske Halvø (AQAP) og IS udgør yderligere aktører, og deres tilstedeværelse har udnyttet magtvakuum og kaos til at fastholde lokal indflydelse og gennemføre angreb.

Årsager

• Politisk krise og sammenbrud: Protester fra 2011 førte til Salehs afgang i 2012 og svækkede statens institutioner. Det politiske forløb og mislykkede overgangsprocesser skabte grobund for oprør og rivalisering.
• Regional rivalisering: Konflikten er blevet forstærket af rivaliseringen mellem Saudi-Arabien og Iran, hvor begge parter søger at udvide deres indflydelse i Mellemøsten gennem lokale allierede.
• Sociale og økonomiske faktorer: Ulighed, fattigdom, svage offentlige services og konkurrence om ressourcer bidrog til ustabilitet.
• Fragmentering af magten: Det yemenitiske politiske landskab er fragmenteret med lokale krigsfyrster, stammer, separatistgrupper og islamistiske bevægelser.

Humanitær krise og konsekvenser

Konflikten har skabt en af de alvorligste humanitære kriser i verden. Infrastruktur er blevet ødelagt, sundhedssystemet kollapset i mange områder, og adgang til mad, rent vand og medicin er stærkt begrænset. Gentagne advarsler fra FN og humanitære organisationer har peget på alvorlig sultrisiko, omfattende fordrevne befolkninger og tilbagevendende epidemier (herunder store koleraudbrud i årene efter 2016).

Konsekvenser for civile omfatter død og kvæstelser fra kamphandlinger og luftangreb, tab af levebrød, manglende adgang til uddannelse og sundhedspleje samt psykiske traumer. Humanitære organisationer har haft store logistiske og sikkerhedsmæssige udfordringer med at nå udsatte befolkningsgrupper, særligt i områder under blokade eller tæt frontlinjeaktivitet.

International indblanding og ansvar

Den saudisk-ledede koalitions luftkampagner og den maritime blokade har været genstand for international kritik, og flere uafhængige undersøgelser har anklaget både koalitionen og Houthi-styrkerne for overtrædelser af international humanitær ret og mulige krigsforbrydelser. Debatten om våbeneksport til koalitionen, særligt fra vestlige lande, har været intensiv, og politiske skridt er taget i nogle stater for at begrænse støtte.

I amerikansk politik førte konflikten til parlamentarisk pres mod støtte til koalitionen: Senatet vedtog i 2019 en resolution om at afslutte USAs militære støtte, men den blev nedlagt veto af præsidenten på det tidspunkt. I 2021 ændrede den amerikanske regering flere politikker, herunder en vurdering af Houthi-bevægelsen, og meddelte, at USA ville stoppe støtte til offensive operationer mod Yemen.

Forsøg på fred og den aktuelle situation

FN har gentagne gange forsøgt at mægle mellem parterne. I 2018 blev Stockholm-aftalen forhandlet, med bl.a. aftaler om Hodeidah-havnen og løsladelse af fanger, men implementeringen har været ufuldstændig. Der har fra tid til anden været lokale eller tidsbegrænsede våbenhviler og fangeudvekslinger, men ingen varig politisk løsning er endnu opnået (status per midten af 2024).

Konflikten har i praksis ført til en fragmenteret kontrol af landet: houthierne i store dele af nord og nordvest, forskellige pro-regerings-, separatist- og internationale aktører i syd og øst, samt væbnede islamistiske grupper i mere marginale områder. Frontlinjerne har været forholdsvis stabile i perioder, men volden blusser hyppigt op og påvirker både civilsamfund og regionale handelsruter (herunder sikkerheden i Rødehavet og Adenbugten).

Vejen frem

En bæredygtig fred kræver politiske forhandlinger, sikkerhedsgarantier, styrket humanitær adgang og genopbygning, samt rehabilitering af statslige institutioner. Internationalt engagement, inklusiv regionale aktører og garantier for implementering af aftaler, er centralt for at skabe forudsætninger for en politisk løsning, men tillid mellem parterne er lav, og det humanitære behov er akut.

Vigtigt at bemærke: Situationen er kompleks og dynamisk. De beskrivelser, vurderinger og tiltag, der er nævnt her, afspejler udviklingen frem til midten af 2024 og kan ændre sig hurtigt i takt med nye forhandlinger, militære ændringer og humanitære tiltag.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den yemenitiske borgerkrig?

Spørgsmål: Hvornår begyndte den yemenitiske borgerkrig?

Spørgsmål: Hvem er de to hovedfraktioner, der er involveret i krigen?

Spørgsmål: Er der andre parter involveret i denne konflikt?

Spørgsmål: Hvilken rolle spiller Abdrabbuh Mansur Hadi i denne krig?

Spørgsmål: Hvordan har denne konflikt påvirket Yemen som helhed?

Søg efter bogstav