Vestfronten i Første Verdenskrig (1914–1918): Skyttegravskrig og offensiver
Vestfronten i Første Verdenskrig (1914–1918): Dybtgående gennemgang af skyttegravskrig, store offensiver, ny krigsteknologi og krigens menneskelige omkostninger.
I begyndelsen af Første Verdenskrig i 1914 indledte den tyske hær Vestfronten ved at invadere Luxembourg og Belgien. Målet var et hurtigt gennembrud gennem Belgien og ind i Frankrig efter Schlieffen-planen, så Frankrig kunne besejres, før Rusland nåede at mobilisere. De tyske styrker opnåede kontrol over vigtige industri- og transportområder, men deres hurtige fremmarch blev standset ved slaget ved Marne (september 1914). Herefter etablerede begge sider faste forsvarslinjer og gravede omfattende forsvarsgrave. Skyttegravssystemet kom til at strække sig fra Nordsøen til den schweiziske grænse til Frankrig, med forreste linje, støttegrave og forbindelsesgrave.
Skyttegravskrig og offensiver 1915–1917
I årene 1915–1917 gennemførte begge sider adskillige store offensiver fra deres skyttegrave. Kampene på Vestfronten blev ofte kendetegnet af langvarige bombardementer efterfulgt af bølger af infanterister, støttet af et massivt forbrug af artilleri. Eksempler på blodige og langtrukne slag er Verdun (1916), Somme (1916) og Passchendaele/Third Ypres (1917), hvor tabene var enorme på begge sider.
Gennembrud blev som regel forhindret af en kombination af:
- tæt pigtråd og minerede forposter,
- maskingeværsreder og dygtig defensiv brug af maskingeværer,
- effektivt artilleribedømmende flankeringsild og barrages,
- terrænforhold som mudder og granathuller, der stoppede fremrykningsfartøjer.
Ny militærteknologi
For at forsøge at bryde dødvandet blev ny militærteknologi og metoder taget i brug. Giftgas blev anvendt første gang i stor skala i 1915 (bl.a. klor, senere phosgen og sennepsgas), og det tvang frem hurtig udvikling af gasmasker og modforanstaltninger. Fly blev først brugt til rekognoscering, men udviklede sig hurtigt til jagerfly og bombefly, hvilket ændrede efterretnings- og observationsbilledet på fronten. De første kampvogne dukkede op i 1916 og kunne bryde pigtråd og give støtte mod maskingeværer, men de var i begyndelsen langsomme og teknisk upålidelige.
I løbet af 1918 blev disse teknologier og taktikker bedre koordineret — kombinationen af artilleri, infanteri, kampvogne og luftstøtte bidrog til at skabe de gennembrud, der førte til afslutningen af krigen.
Soldaternes hverdag, moral og disciplin
Skyttegravslivet var hårdt: mudder, rotter, lopper, kulde, sygdomme som trench foot og vedvarende stress og psykologiske belastninger (senere kaldt "shell shock") var dagligdag for frontsoldaterne. Efterhånden som krigen udviklede sig til en udmattelseskrig, steg antallet af døde og sårede, og både frontsoldater og bagland blev mere trætte og opgivende.
For at opretholde kampkraften brugte regeringer og militære ledere både propaganda, rationering, rotationssystemer og streng disciplin. I nogle hære førte dette til hårde straffe mod desertion og unddragelse; militærretter og i visse tilfælde henrettelser fandt sted for at forsøge at afskrække tilbageholdenhed og flugt. Den franske hær oplevede især alvorlige moralske problemer efter Nivelle-offensiven i 1917, som udløste omfattende mytterier, og britiske enheder oplevede også tilfælde af opstande og nægtelse af ordre i mindre omfang. Samtidig satte befolkningens krav om fred og krigens økonomiske byrder sig igennem i politikken.
Tilsammen skabte kombinationen af teknologisk udvikling, taktiske ændringer og politisk/økonomisk pres et nyt kampbillede, hvor lønsomme gennembrud først blev realistiske i 1918, da mere effektiv kombination af styrker og friske amerikanske tropper hjalp Ententemagterne til at bryde den tyske front og bringe krigen mod sin afslutning.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad startede Vestfronten i Første Verdenskrig?
Svar: Vestfronten blev startet ved at den tyske hær invaderede Luxembourg og Belgien i begyndelsen af Første Verdenskrig i 1914 og fik militær kontrol over mange vigtige industriområder i Frankrig.
Sp: Hvordan forsøgte begge sider at bryde igennem fjendens linjer?
A: Begge sider brugte et stort antal artilleri og tusindvis af infanterister i offensiver samt ny militærteknologi som giftgas, fly og kampvogne.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til dødvandet på Vestfronten?
A: Stilstanden skyldtes hovedsagelig, at begge sider ikke tillod, at noget stykke land gav fjenden en eller anden form for fordel, selv om der var en lille fordel.
Spørgsmål: Hvordan fik regeringerne soldaterne til at kæmpe under 1. Verdenskrig?
A: For at holde krigsindsatsen i gang begyndte regeringerne at sige, at de ville dræbe soldater, der ikke angreb, og at soldaterne forrådte hæren, hvis de ikke kæmpede.
Spørgsmål: Hvilket slag stoppede Tysklands hurtige fremrykning mod Frankrig?
Svar: Tysklands hurtige fremrykning mod Frankrig blev stoppet af slaget ved Marne.
Spørgsmål: Hvordan blev skyttegrave brugt under 1. Verdenskrig?
Svar: Begge sider gravede forsvarsgrave, som til sidst nåede fra Nordsøen til den schweiziske grænse til Frankrig. Disse skyttegrave blev brugt til at beskytte sig mod fjendens fremrykning.
Søge