Det umayyadiske kalifat: definition, historie og betydning

Det umayyadiske kalifat: En klar guide til det mægtige islamiske imperiums historie, magtcentrum i Damaskus, eksil i Córdoba og dets varige betydning.

Forfatter: Leandro Alegsa

Det umayyadiske kalifat var det andet af de fire store islamiske kalifater, der blev oprettet efter Muhammeds død. Det udviklede sig til det største imperium i verden på sin tid og regnes i dag som det femte største imperium i historien.

Oprindelse og dynasti

Kalifatet blev regeret af Umayyad-dynastiet (arabisk: بنو أمية, Banu Umayyah), der stammede fra Mekka i det område, som i dag er Saudi-Arabien. Dynastiet gik i praksis i arv fra en familie i stedet for at følge den tidligere model med valg blandt ledende muslimer, og Umayyaderne samlede stor politisk magt under lederfigurer som Muʿāwiya I (den første umayyadiske kalif).

Geografi, centrale byer og periode

Under Umayyaderne strakte rigerne sig fra Den Iberiske Halvø i vest til grænserne ved Indusdalen og Centralasien i øst. Damaskus fungerede som hovedstad fra 661–744 (Damaskus), mens magtcentralen kortvarigt flyttede til Harrran i årene 744–750. Efter Abbasidernes magtovertagelse i 750 flygtede en gren af Umayyaderne til den vestlige del af riget og grundlagde et uafhængigt centrum i eksil: Córdoba (756–1031), hvor de opbyggede den umayyadiske emir- og senere kalifestat i Al-Andalus.

Politik, administration og reformer

  • Umayyaderne centraliserede administrationen og udviklede et effektivt embedsværk med registrering (diwān), skatteopkrævning og militær organisation.
  • Under kaliffen Abd al-Malik (regent 685–705) gennemførtes gennemgribende reformer: arabisk blev formaliseret som embeds- og forvaltningssprog, og der indførtes muslimsk sølv- og guld-møntfod (dinar og dirham) med islamiske symboler.
  • Styret bevægede sig tydeligere mod arvelig monarkisk praksis, hvilket skabte spændinger med ikke-arabiske ny-konverterede (mawālī) og bidrog til interne konflikter.

Kultur, videnskab og arkitektur

Umayyaderne var vigtige for udbredelsen af islamisk kultur og kunst. De byggede en række storslåede moskéer og monumenter, hvoraf Den Store Moské i Damaskus og Kuplen på Klippen i Jerusalem er blandt de mest kendte eksempler. Under deres styre blomstrede håndværk, administrationsteknik og tidlige oversættelser, som senere dannede grundlag for den mere omfattende intellektuelle blomstring i den abbasidiske periode.

Militær ekspansion

Umayyaderne udvidede rigeområderne markant: de erobrede store dele af Nordafrika og sikrede en umiddelbar udgang til Den Iberiske Halvø, hvor de etablerede muslimsk styre i det, der blev kendt som Al-Andalus. Mod øst nåede de ind i Centralasien og pressede på ved den byzantinske grænse — herunder militære felttog og belejringer af Konstantinopel.

Nedgang og eftermæle

Det centrale umayyadiske styre i Levanten blev væltet af Abbasidernes oprør i 750. Mange medlemmer af den umayyadiske familie blev dræbt, men enkelte overlevede og flygtede vestpå; den mest kendte overlevende var Abd al-Rahman I, som i Córdoba grundlagde det umayyadiske emirat i Spanien. I Al-Andalus udviklede efterkommerne sig til en selvstændig umayyadisk stat, der i 929 blev omdannet til et kalifat under Abd al-Rahman III og bestod indtil begyndelsen af 1000-tallet.

Betydning

Umayyaderne har en varig betydning for islamisk historie og verdenshistorien generelt. De:

  • etablerede en stor politisk og administrativ struktur, som senere islamiske riger byggede videre på;
  • spredte arabisk sprog og kultur over et enormt område;
  • lagde politiske og kulturelle fundamenter i Al-Andalus, som senere blev et centrum for lærdom og kulturudveksling mellem den islamiske verden og Europa;
  • bidrog til at forme den tidlige opdeling mellem forskellige politiske og religiøse grupperinger i den muslimske verden (herunder forholdet mellem sunnier og shiaer samt spændinger mellem araber og ikke-araber).

Kort sagt: Det umayyadiske kalifat var en afgørende fase i islams tidlige historie — præget af hurtig ekspansion, administrative reformer, kulturelle bedrifter og politiske omvæltninger, hvis effekter mærkes i både Mellemøsten og Iberia flere hundrede år senere.

Oprindelser

Ifølge traditionen har Umayyad-familien (også kendt som Banu Abd-Shams) og den islamiske profet Muhammed begge en fælles forfader, Abd Manaf ibn Qusai. Muhammed nedstammede fra Abd Munaf via hans søn Hashim, mens umayyaderne nedstammede fra Abd Munaf via en anden søn, Abd-Shams. De to familier anses derfor for at være forskellige klaner (henholdsvis Hashim og Umayya) af den samme arabiske stamme (Quraish-stammen).

Umayyaderne og Hashimitterne var bitre rivaler. Rivaliseringen opstod på grund af Abu Sufyan ibn Harbs, Umayya's barnebarn, oprindelige modstand mod Muhammed og islam. Han forsøgte at slippe af med den nye religion ved at føre en række slag. Men til sidst accepterede han islam, ligesom hans søn (den fremtidige kalif Muawiyah I), og de to bidrog med de nødvendige politiske og diplomatiske færdigheder til forvaltningen af det hurtigt voksende islamiske imperium.

Oprindelsen af umayyadernes styre går tilbage til mordet på Uthman i 656. På dette tidspunkt blev Ali, et medlem af Hashim-klanen og en fætter til profeten Muhammed, kalif. Han mødte snart modstand fra flere fraktioner og flyttede sin hovedstad fra Medina til Kufa. Den deraf følgende konflikt, som varede fra 656 til 661, er kendt som den første Fitna ("prøvelsens tid").

Ali blev først bekæmpet af en alliance ledet af Aisha, Muhammads enke, og Talhah og Al-Zubayr, to af profetens ledsagere. De to parter stødte sammen i slaget ved Kamelen i 656, hvor Ali vandt en afgørende sejr.

Da Ali blev myrdet i 661, marcherede Muawiyah til Kufa. Der overtalte han en række af Alis tilhængere til at acceptere ham som kalif i stedet for Alis søn, Hasan. Derefter flyttede han kalifatets hovedstad til Damaskus. Syrien skulle forblive basen for den umayyadiske magt indtil dynastiets afslutning.



 Den store moské i Damaskus, bygget af kalif Al-Walid I.  Zoom
Den store moské i Damaskus, bygget af kalif Al-Walid I.  

Udvidelsen af kalifatet under umayyaderne.   Ekspansion under profeten Muhammed, 622-632   Ekspansion under det patriarkalske kalifat, 632-661   Ekspansion under det umayyadiske kalifat, 661-750  Zoom
Udvidelsen af kalifatet under umayyaderne.   Ekspansion under profeten Muhammed, 622-632   Ekspansion under det patriarkalske kalifat, 632-661   Ekspansion under det umayyadiske kalifat, 661-750  

Relaterede sider

 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var det umayyadiske kalifat?


Svar: Det umayyadiske kalifat var det andet af de fire store islamiske kalifater, der blev oprettet efter Muhammeds død. Det var det største imperium i verden på det tidspunkt og anses for at være et af de fem største imperier i historien.

Spørgsmål: Hvem herskede over det?


Svar: Umayyad-dynastiet (arabisk: بنو أمية, Banu Umayyah) herskede over det. De var fra Mekka, som ligger i det nuværende Saudi-Arabien.

Spørgsmål: Hvor var deres hovedstad placeret?


A: Deres hovedstad lå i Damaskus fra 661-744, i Harrran fra 744-750 og i Cَrdoba (756-1031), da de var i eksil.

Spørgsmål: Hvor længe varede dette kalifat?


Svar: Dette kalifat varede i ca. 370 år indtil 1031 e.Kr.

Spørgsmål: Hvilke andre kalifater eksisterede der før dette kalifat?


Svar: Før dette kalifat var der tre andre store islamiske kalifater, der var blevet oprettet efter Muhammeds død - Rashidun-kalifatet, Umayyad-kalifatet og Abbasid-kalifatet.

Spørgsmål: Hvilket sprog talte de i denne periode? Svar: I denne periode blev arabisk primært talt af dem, der boede i imperiet.

Spørgsmål: Hvilken religion praktiserede de i denne periode? Svar: Islam blev praktiseret af dem, der boede i riget i denne periode.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3