Censur

Årsager

Oftest bliver ting censureret af en eller flere af følgende grunde:

• Moralsk censur: Man mener, at visse fakta kan være uhensigtsmæssige for publikum. Der er mange lande, der begrænser, hvem der må se pornografi. Desuden kan det være forbudt at vise eller skrive om visse former for pornografi, f.eks. børnepornografi. Obskønne ord kan være forbudt. Siden omkring 1960 har pressionsgrupper forsøgt at stoppe brugen af nogle ord til fordel for andre. Det er især sket med ord, der beskriver race og køn.
• Militær censur: I en krig kan alle nyhedsindslag blive censureret. Dette sker for at sikre, at fjenden ikke kan få oplysninger, som kan bruges til at planlægge et angreb. Meget ofte omfatter dette størrelsen af de militære tropper, men også de anvendte strategier og taktikker
• Politisk censur: En regering (eller et politisk parti) kan holde visse former for information tilbage. Dette gøres for at undgå oprør eller forlegenhed.
• Religiøs censur: Ofte er der en dominerende religion, som fjerner eller ændrer visse former for information. Eksempler på dette er Vatikanet, der censurerede Galileo Galilei, eller den iranske ayatollah Khomeini, der forbød Salman Rushdies roman De sataniske vers. I Rumænien underviser mange skoler ikke længere i evolution, og mange skoler i USA og Storbritannien nægter at diskutere kreationisme.
• Virksomhedscensur: (Ofte store) virksomheder stopper offentliggørelsen af materiale, fordi det viser nogle af deres forretningsidéer eller deres ansatte i et dårligt lys, og dårligt lys er ikke godt.

Debat

Der er megen debat om, hvornår censur bør være tilladt. F.eks. censurerede USA's præsident Richard Nixon New York Times, da de forsøgte at offentliggøre artikler om Pentagon Papers, en gruppe hemmelige militærdokumenter, der viste, at Nixon og militæret løj om Vietnamkrigen. Højesteret i sagen New York Times Co. mod USA omstødte censuren og sagde, at Nixon ikke havde vist, at det ville være farligt for militæret, men blot pinligt. I andre lande bliver journalister og bloggere (som normalt ikke betragtes som journalister) nogle gange arresteret for at sige dårlige ting om regeringen. I Egypten blev Kareem Amer berømt for at have fornærmet islam og kaldt Egyptens præsident Hosni Mubarak for en diktator.

Ikke-statslig censur

Regeringerne er ikke de eneste, der censurerer oplysninger. Da historieafdelingen på Middlebury College f.eks. ikke tillod professorerne at acceptere Wikipedia som kilde i deres artikler, var der nogle, der sagde, at det var censur. Det skyldtes, at instituttet fortalte professorerne (som normalt har akademisk frihed), hvilke værker de skulle eller ikke skulle acceptere. Nogle gange vil en gruppe eller et websted ikke tillade nogle fakta, artikler og billeder, som de ikke mener, at man bør se. Der er megen debat om forskellen mellem censur og redigering, dvs. at beslutte, hvad der skal offentliggøres eller ikke skal offentliggøres.

Censur af viden

Nogle gange er der censur af viden, fordi man mener, at den almindelige borger kan lide skade af at få adgang til den.

Slate Magazine skrev, at det franske kongeråd i det 18. århundrede stoppede distributionen af Encyclopédie, fordi den "ødelagde den kongelige autoritet og opmuntrede til en ånd af uafhængighed og oprør".

Den kinesiske regering har blokeret den kinesisksprogede Wikipedia siden juni 2015.

Den 16. juli 2019 bragte National Post en artikel om en kvinde, der blev udelukket fraTwitter. Lindsay Shepherd, der beskrives som en fortaler for ytringsfrihed, hævdede, at twitter har været for ivrig efter at censurere højreorienterede offentlige personer. Shepherd var undervisningsassistent på Wilfrid Laurier University.

Relaterede sider

• Filmcensur
• Censur fra Google
• Journalister uden Grænser
• Wikileaks