Græsmarker (græsland): Definition, typer, klima og udbredelse
Græsmarker: definition, typer (savanne, prærie, steppe), klima og global udbredelse — fakta om nedbør, vegetation og de største områder.
Græsareal er et område, der hovedsagelig består af græs. Der findes mange forskellige slags græsser, og der kan også være enkelte træer og buske. Græsmarker dækker store arealer på flere kontinenter: i Afrika, Nordamerika, Centralasien, Sydamerika og langs nogle af Australiens kyster. De største græsmarker findes i Østafrika. Græsmarker med nogle få spredte træer kaldes savanner. Andre kaldes prærie- eller steppesletter.
Typer af græsland
Der findes flere hovedtyper af græsland, som adskiller sig i vegetation, klima og økologi:
- Savanner – græsdominerede landskaber med spredte træer. Almindelige i tropiske og subtropiske egne; ofte præget af skiftevis våde og tørre årstider og hyppige brande.
- Prærie – typisk for Nordamerika; kan være højtvoksende (tallgrass), mellem eller kortvoksende (shortgrass) afhængig af nedbør.
- Steppe – tørt græsland i Centralasien og andre kontinentale områder; færre træer og ofte hårdføre, tørketolerante arter.
- Eng og overdrev – fugtigere eller kulturprægede græsarealer, ofte vigtige for lokalt plante- og dyreliv og landbrug.
Klima og nedbør
Græsland har typisk relativt begrænset nedbør sammenlignet med skovområder. Det falder ofte mellem 25 og 75 cm regn om året (250–750 mm), og nedbøren kan være sæsonbestemt. Mange græsmarker har varme, solrige somre og kølige til kolde vintre. Periodiske tørkeperioder, brande og græssende dyr spiller en vigtig rolle for at holde arealerne åbne og forhindre trævækst.
Vegetation og dyreliv
Græs er den dominerende plantegruppe, men græsland kan også rumme forbs (urter), mosser og enkelte buske eller træer. Mange arter er tilpasset græsning og til at vokse igen efter brand. Græsmarker er hjem for en række dyr, især græssende pattedyr (fx bison, antiloper, zebraer), rovdyr, fugle, insekter og småpattedyr. De høje fødeniveauer i græsland gør områderne vigtige for både vildt og husdyr.
Udbredelse og kendte områder
Græsmarker findes på alle kontinenter med tempereret, subtropisk eller tropisk klima, bortset fra de mest ekstreme ørken- og polare egne. Velkendte eksempler er:
- De nordamerikanske præriearealer (Great Plains).
- De sydamerikanske pampas og llanos.
- De eurasiske steppes i Centralasien.
- De østafrikanske savanner, som huser store bestande af migrerende dyr.
- Kystnære græsarealer i Australien.
Betydning for mennesker og økosystemet
Græsland leverer vigtige økosystemtjenester: de fungerer som græsningsarealer for husdyr, leverer fødevarer (fx korn på tidligere græsarealer), lagrer kulstof i jorden, stabiliserer jordbund og understøtter biodiversitet. Mange lokalsamfund er økonomisk afhængige af græsland til husdyrhold.
Trusler og bevaring
De største trusler mod græsland er omdannelse til landbrug og byområder, overgræsning, ændret brandhåndtering, invasive arter og klimaændringer. Disse forandringer kan føre til tab af arter, erosion og nedsat jordfrugtbarhed. Bevaringsindsatser omfatter bæredygtig græsning, genopretning af ødelagte arealer, etablering af beskyttede områder og tilpasset brandstyring for at bevare græslandets naturlige dynamik.
Kort sagt: Græsarealer er økosystemer domineret af græsser, udbredt på flere kontinenter og vigtige både for naturens mangfoldighed og for menneskers fødeproduktion, men de er udsatte over for en række menneskeskabte påvirkninger.
Vegetation
Græslandsvegetationen kan variere meget i højden. Kridtgræsmarkerne i Sydengland er ret korte og har ofte små, fine blomster.
Græsset er ret højt i den nordamerikanske "tall grass prairie", sydamerikanske græsmarker og afrikanske savanner. Det giver en vis grad af dækning for de mindre dyr, og det øger antallet af arter, der kan leve der.
Træagtige planter, buske eller træer, kan forekomme på nogle græsarealer. Rodsystemerne i flerårige græsser og urter danner komplekse måtter, der holder jorden på plads.
Højgræs i Nordamerika
Højgræs prærien er det oprindelige økosystem i Nordamerika, før den blev erstattet af moderne afgrøder. Tilbagetrækningen af gletsjerne lagde morænemateriale ned for omkring 10.000 år siden. Vinddropet løss og organisk materiale blev ophobet. Dette skabte jorden. Prærien havde det dybeste niveau af muldjord, der er registreret noget sted. Dyr som bøfler, elge, rådyr og kaniner
De tilførte kvælstof til jorden med deres urin og afføring. Præriehunde gravede tunneler, der "luftede jorden og ledte vand flere meter under overfladen". I 5.000 til 8.000 år var mere end 240 millioner acres (970.000 km2 ) præriegræsmarker et vigtigt element i landskabet.
Mellem 1800 og 1930 blev det meste af den ødelagt. Nybyggere omdannede det, de kaldte "den store amerikanske ørken" eller "det indre hav", til landbrugsjord. De erstattede de gamle græsser med nye græsarter, hovedsagelig hvede og majs. De erstattede bisonerne med kvæg, en anden slags kvæg. Omkring 40 % af verdens majs vokser f.eks. i USA, hovedsagelig på jord, hvor der tidligere voksede græs. De europæiske kvægs græsningsmønster, den næsten udryddelse af præriehundene og pløjning og dyrkning af jorden har gjort skaden. Pløjning skar rødderne af højgræsset af og afbrød reproduktionen. Dræning ændrede jordens vandindhold, og jorderosionen tabte jord.
Der er forskellige vurderinger af, hvor meget oprindelig højgræs prærie der er tilbage. Måske mindre end 1 %, hovedsagelig i "spredte rester, der findes på pionerkirkegårde, i restaureringsprojekter, langs motorveje og jernbaner og på stejle klipper højt over floder", til 4 %.
Højgræs prærie, Midewin
Græsland i Cantabria, Nordspanien
Kornafgrøder på tidligere græsarealer
Planter og dyr
Der er kun få træer på græsarealerne på grund af den lave nedbørsmængde. De tornede træer, der kaldes acaciaer, er et af de få træer, der kan vokse her. Vildbrande er almindelige og ødelægger træer. Dyrene forhindrer også træerne i at vokse, da de spiser de spæde spirer, før de kan udvikle sig til voksne træer. Elefanter er kendt for at rive voksne træer ned og æde deres blade, hvilket gør træerne endnu mere sjældne.
Græsset kan stadig vokse, fordi det overlever tørken og dyrenes trampning. Det er derfor, at græsarealer kan brødføde et stort antal dyr. Dyrene omfatter mus og rotter, som hovedsagelig spiser frø. Slanger, høge og ørne spiser hovedsagelig smådyr. Store dyr, som for det meste græsser, omfatter zebraer, strudse, giraffer, næsehorn, elefanter, heste og antiloper.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et græsland?
A: Et græsland er et biom, der mest består af græsser med nogle vilde græsser og træer.
Q: Hvor finder man græsarealer?
A: Græsland findes i Afrika, Nordamerika, Centralasien, Sydamerika og nær Australiens kyster.
Q: Hvad er det største græsland i verden?
A: De største græsarealer findes i Østafrika.
Q: Hvad kaldes græsarealer med nogle få spredte træer?
A: Græsarealer med nogle få spredte træer kaldes savanner.
Q: Hvad er nogle andre navne for græsarealer?
A: Andre navne for græsarealer er prærier eller stepper.
Q: Hvad er et biom?
A: Et biom er et landområde, der har sit eget unikke klima, planter og dyr.
Q: Findes græsarealer kun ét sted?
A: Nej, græsarealer findes i flere dele af verden.
Søge