Workhouse (fattighus) i England og Wales – historie og funktion
Workhouse (fattighus) i England og Wales: Historie og funktion — fra 1600-tallets sociale ordninger til 1800-tallets hårde arbejdsstuer, lovgivning, dagligliv og børneomsorg.
Arbejdshuset var et sted, der tilbød bolig og arbejde til folk, der ikke havde noget. De begyndte i England og Wales i løbet af det 17.århundrede. Den første brug af ordet workhouse var i en rapport fra borgmesteren i Abingdon i 1631 e.Kr. om opførelsen af et workhouse i byen.
Oprindelse og lovgivning
Arbejdshusets begyndelse går tilbage til fattigloven fra 1388. Denne lov blev udarbejdet for at afhjælpe manglen på arbejdskraft efter den sorte død. Den gjorde det vanskeligt for dem at flytte rundt i landet og forhindrede dem i at søge bedre betalt arbejde et andet sted. Det førte til, at staten fik ansvaret for de fattiges velfærd. Senere regler, herunder den velkendte Elizabethanske fattiglov (1601), lagde ansvaret på de enkelte sogne, som skulle organisere hjælp i form af både »indendørs« og »udendørs« hjælp — det vil sige husly i arbejdshuse eller støtte, mens man boede hjemme.
I perioden efter Napoleonskrigene steg arbejdsløsheden kraftigt, og industrialiseringen betød, at maskiner overtog arbejde, som tidligere var udført af landarbejdere. I 1830'erne kom der desuden flere dårlige høstudbytter. Samlet satte dette de traditionelle fattigforsorgsformer under et voldsomt pres.
Som svar blev der vedtaget ny lovgivning: Poor Law Amendment Act af 1834 (ofte kaldet den nye fattiglov). Lovændringen centraliserede systemet og skabte de såkaldte Poor Law Unions, styret af valgte »Board of Guardians«. Formålet var at begrænse udgifterne ved at gøre hjælpen mindre attraktiv — princippet om »less eligibility« betød, at vilkårene i arbejdshuset skulle være dårligere end de dårligste lønarbejderes levevilkår, så kun nødstedte ville søge hjælp.
Dagligliv og arbejde i arbejdshuset
Efter 1834 blev der opført mange nye, større arbejdshuse, ofte kaldet union workhouses. Administrationen førte nøje tilsyn med beboerne, der blev inddelt efter køn, alder og helbred. Familienes medlemmer blev typisk adskilt, og der var strenge regler om adfærd og arbejdstider. Formålet med regimet var både at fornegle forsørgelsen og at »reformere« de fattige ved disciplin.
De fleste beboere havde ikke de færdigheder, der krævedes til almindeligt arbejde, så opgaverne i arbejdshuset var ofte grove og monotone. Eksempler på arbejde er:
- at bryde sten til grus eller småsten (»stone-breaking«),
- knogleknusning til gødning eller at forarbejde dyreknogler,
- at rense og rive gammelt reb for at genbruge fibrene (oakum),
- tekstilarbejde, rengøring og andet enkelt værkstedsarbejde.
Det gamle reb, kendt som oakum, blev brugt til at pakke samlinger i skibsbyggeri for at holde dem vandtætte. Man brugte et metalspyd til at løsne rebet, og arbejdshuset fik derfor tilnavnet "spyddet". Arbejdet var fysisk hårdt og langtrukkent, og rationerne og bekvemmelighederne var bevidst lave.
Udover arbejde gav arbejdshuset også basale ydelser: gratis lægehjælp (dog ofte begrænset), husly og et vist niveau af undervisning for børn. For børn indebar ophold i et workhouse ofte lærlingeophold eller udlæring i håndværk, og nogle blev udstationeret som tjenestefolk. Disse uddannelsestilbud var dog ikke altid af høj kvalitet, og adskillelsen fra familien kunne være varig.
Kontrol, kritik og kulturel opfattelse
Livet i et arbejdshus var med vilje gjort strengt for at undgå, at folk søgte hjælp, hvis de kunne klare sig uden. Det skabte megen kritik fra samtiden: reformatorer, kirkelige og humanitære kredse fandt forholdene umenneskelige. Forfattere som Charles Dickens fremstillede arbejdshuset negativt i litteraturen (fx i Oliver Twist), og billedet af workhouset som et sted for ydmygelse og hårdt arbejde lagde sig tungt i offentlighedens bevidsthed.
Samtidig var der stor variation: nogle arbejdshuse var særligt hårde, andre mere humanitære. Fra midten af 1800-tallet kom der gradvist større kontrol og inspektion, og nogle steder blev standarderne forbedret, især i forhold til pleje af syge og ældre.
Nedlæggelse og efterliv
Mod slutningen af 1800-tallet ændrede behovet for arbejdshuse sig. Mange arbejdshuse blev i stigende grad beboet af gamle og syge frem for af unge, arbejdsløse mænd. I praksis begyndte arbejdshusets rolle at ligne en form for tidligt socialt plejehjem eller hospital.
I 1929 kom der store administrative ændringer: Local Government Act gav lokale myndigheder mulighed for at overtage ansvaret for fattigforsorgen og de hospitalsmæssige funktioner, og mange arbejdshuses sygeafdelinger blev omdannet til kommunale hospitaler eller plejehjem. Nogle arbejdshuse blev omdøbt til offentlige hjælpeinstitutioner.
Systemet forsvandt endeligt i kølvandet på velfærdsreformer efter Anden Verdenskrig. Den nationale bistandslov af 1948 (National Assistance Act) og oprettelsen af det moderne social- og sundhedssystem afskaffede de resterende dele af Poor Law-systemet og integrerede pleje og økonomisk støtte i et nationalt velfærdssystem. Dermed sluttede arbejdshusenes officielle rolle i England og Wales i den form, de havde haft.
Arven efter arbejdshuset
Workhouset efterlod sig et betydeligt kultur- og bygningsmæssigt spor: mange gamle arbejdshuse findes stadig som bygninger (ombygget til hospitaler, boliger eller kontorer) og fungerer som historiske mindesmærker over et tidligere socialt sikkerhedsnet. Debatten om, hvordan samfund bør hjælpe fattige og sårbare, bærer stadig præg af de etiske spørgsmål, som arbejdshusene rejste: straf eller støtte, pligt eller rettighed?
Historien om arbejdshuset er derfor både en fortælling om social kontrol og om den gradvise udvikling mod den moderne velfærdsstat, hvor sociale ydelser, sundhed og pleje blev betragtet som samfundsmæssige opgaver frem for blot lokal nødhjælp.
Arbejdshuset i Nantwich
Måltidet på St Pancras-arbejdshuset
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var formålet med arbejdshusene?
A: Arbejdshuse var steder, der tilbød bolig og arbejde til folk, der ikke havde noget. De blev designet til at hjælpe med at løse en mangel på arbejdere efter den sorte død og til at yde velfærd til de fattige.
Spørgsmål: Hvornår opstod arbejdshusene for første gang?
Svar: Den første brug af ordet arbejdshus var i en rapport fra borgmesteren i Abingdon i 1631 om opførelsen af et arbejdshus i byen. Men deres begyndelse går tilbage til fattigloven fra 1388.
Spørgsmål: Hvad forårsagede en stigning i arbejdsløsheden i denne periode?
Svar: Efter Napoleonskrigene var der stor arbejdsløshed, og arbejdsløsheden skyldtes også, at maskinerne overtog arbejdet fra landarbejderne. Desuden var der flere dårlige høstår i denne periode, hvilket lagde for stort pres på de eksisterende måder at tage sig af fattige mennesker på.
Spørgsmål: Hvordan adskilte livet i et arbejdshus sig fra livet uden for det?
A: Livet i et arbejdshus skulle ikke være let; det blev gjort hårdt, så kun de, der ikke havde håb om at finde andet arbejde, ville søge hjælp der. Arbejdshusindsatte havde ingen rettigheder og var underlagt strenge regler og hårde straffe, men de fik gratis lægehjælp og undervisning til børn - noget, der ikke var tilgængeligt uden for systemet.
Spørgsmål: Hvornår ændrede lovene sig med hensyn til, hvordan folk modtog bistand?
A: Mod slutningen af 1800-tallet ændrede lovene sig således, at i stedet for at arbejdsløse fattige mennesker fyldte de fleste pladser i arbejdshusene, blev de i stedet fyldt op med gamle og syge personer. I 1929 skete der yderligere ændringer, da disse institutioner blev til hospitaler, der blev kendt som Public Assistance Institutions, og som endelig forsvandt, da National Assistance Act blev vedtaget i 1948.
Spørgsmål: Hvilken type arbejde udfører de indsatte på et arbejdshus?
A: De fleste indsatte havde ikke de færdigheder, der var nødvendige for at få et normalt arbejde, så deres opgaver bestod bl.a. i at bryde sten til små sten, knoglebrud for at fremstille gødning eller at rive gammelt reb fra hinanden for at genbruge dets fibre (kendt som oakum). Dette gamle reb blev brugt til at pakke samlinger i skibsbygningsprojekter for at holde dem vandtætte og bruge metalspidser til at fjerne dem.
Søge