Diabetes mellitus (sukkersyge): Definition, årsager og symptomer

Type 1-diabetes mellitus

Type 1-diabetes Mellitus opstår, når den del af bugspytkirtlen, der producerer insulin, ødelægges af personens eget immunsystem. Når bugspytkirtlen ikke producerer insulin, kan glukose - sukker - i blodet ikke komme ind i de dele af kroppen, der har brug for sukker for at leve. For at kunne leve skal en person med type 1-diabetes tage insulin resten af sit liv. De skal kontrollere deres blodsukkerniveau regelmæssigt, ofte, mange gange hver dag.

Type 1-diabetes forekommer oftest hos yngre mennesker, men kan også forekomme hos voksne, selv om det er langt mindre almindeligt. Omkring 1 ud af 10 personer med diabetes har type 1-diabetes.

Type 2-diabetes mellitus

Type 2-diabetes Mellitus er en sygdom, der adskiller sig meget fra type 1-diabetes. Ved type 2-diabetes producerer personen insulin, men enten virker insulinen ikke i kroppen, som den skal, eller også producerer personen ikke nok insulin til at behandle glukose. Når insulinen ikke virker som den skal, kan glukose (sukker) i blodet ikke komme ind i de dele af kroppen, der har brug for sukker.

Graviditetsdiabetes

Graviditetsdiabetes mellitus er som type 2-diabetes. Det sker for nogle kvinder, når de er gravide.

Andre typer af diabetes

Andre typer af diabetes omfatter, men er ikke begrænset til:

• Latent autoimmun diabetes hos voksne (LADA)
• Modersmålsdiabetes hos unge (MODY)

Type 2-diabetes forekommer oftest hos ældre mennesker, der er overvægtige.

Symptomerne på type 1-diabetes opstår som regel pludseligt. Ved type 2-diabetes kan der være milde symptomer eller slet ingen symptomer. Det gør det meget sværere at opdage.

• Hyppig vandladning
• Overdreven tørst
• Øget sult
• Vægttab
• Frugtagtig ånde lugt
• Træthed
• Mangel på interesse og koncentration
• Opkastning og mavesmerter (ofte forvekslet med influenza)
• En prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i hænder eller fødder
• Sløret syn
• Hyppige infektioner
• Langsomt helende sår
• Sengevædning - hos børn og voksne

Komplikationer er problemer, der opstår som følge af en sygdom. I tilfælde af diabetes er der to slags komplikationer. Den første slags opstår hurtigt og kan behandles hurtigt. Denne type kaldes en akut komplikation. Den anden slags skyldes, at blodsukkeret er for højt i mange år, og kaldes en kronisk komplikation eller langtidskomplikation.

Overskydende blodsukker kaldes "hyperglykæmi". Hvis den er meget høj, kan den forårsage akutte komplikationer. Hos type 1-diabetikere er en af disse komplikationer diabetisk ketoacidose, som er en medicinsk nødsituation og ofte kan påvises ved en frugtagtig lugt i åndedrættet. En anden akut komplikation, som er mere almindelig hos type 2-diabetikere, er ikke-ketotisk hyperosmolært koma, som også er meget farlig.

For lavt blodsukker kaldes hypoglykæmi. Det kan også forårsage akutte komplikationer. Hvis blodsukkeret er for lavt, kan diabetikere få mange symptomer såsom sved, rysten, vrede (eller passivitet) og måske endda besvimelse. Diabetikere med hypoglykæmi kan være forvirrede eller endda bevidstløse. De kan se ud til at have drukket for meget alkohol. Alvorlig hypoglykæmi er meget farlig og kan medføre døden. Den bedste behandling af hypoglykæmi er at undgå den. Hvis det sker, forbedres tilstanden normalt hurtigt ved at spise mad, der indeholder glukose (f.eks. bordsukker). Nogle gange behandles den ved at give en indsprøjtning med et lægemiddel, der kaldes "glukagon". Glukagon er et hormon, der produceres af bugspytkirtlen. Det har den modsatte virkning af insulin. Indgivelse af glukagon får blodglukoseniveauet til at stige ved at tvinge lagret glukose ud i blodet. Hypoglykæmi skyldes normalt for meget diabetesmedicin, utilstrækkelig mad, for meget motion eller en kombination af disse faktorer.

Kroniske komplikationer skyldes for det meste hyperglykæmi (men ikke højt nok til altid at forårsage akutte komplikationer). Det forårsager skader på blodkar og nerver. Skader på blodkarrene kan i sidste ende forårsage slagtilfælde, hjerteanfald, nyresvigt, blindhed, langsom heling af brud på huden - med mulighed for infektion - og endda amputationer på grund af dårlig blodcirkulation (nedsat blodgennemstrømning, normalt til fødder og tæer). Skader på nerverne kan gøre, at diabetikere ikke kan føle smerte (dette sker normalt i fødderne). Dette medfører, at de får flere skader og ikke opdager, at de har gjort sig selv ondt. Skader på nerverne kan også forårsage smerter, selv om der ikke er nogen egentlig skade. Det er en form for fantomsmerter eller spøgelsessmerter. Smerterne kan være så intense, at det kan være nødvendigt med stærk smertestillende medicin.

På grund af de skader, som et højt blodsukker forårsager, er det vigtigt at behandle diabetes mellitus. Målet er at opretholde et normalt blodsukkerniveau. Det normale område for blodglukose er 80-120 mg/dL (milligram glukose pr. deciliter blod) eller 3,5-7 mmol/l (millimole pr. liter blod). Det er forskellige måder at sige det samme på, ligesom yards og meter er forskellige enheder til måling af afstand.

Diabetikere bør kontrollere deres blodsukker ofte. Dette er for at sikre, at de ikke får hypoglykæmi eller hyperglykæmi. Et glukometer er et batteridrevet måleapparat, der kontrollerer blodglukoseniveauet. Diabetikere har ofte et glukometer med sig og kontrollerer deres blodsukkerniveau flere gange om dagen. De kan også lide af svær forstoppelse og hyppig vandladning.

Lægerne kan også bruge en blodprøve kaldet hæmoglobin A1C. Denne test skrives nogle gange Hgb-A1C eller på andre måder; der er ikke noget standardnavn. Dette fortæller lægen, hvad det gennemsnitlige blodsukker har været i de sidste 90 dage. Hvis niveauet har været for højt, kan det tyde på, at der kan være behov for ny medicin, andre medicindoseringer eller en bedre kost.

Diabetikere skal overvåges for tegn på komplikationer som følge af diabetes. De bør regelmæssigt gå til øjenlæge for at blive kontrolleret for skader på blodkarrene i øjnene. Hvis dette ikke opdages og behandles tidligt, kan det medføre blindhed. De bør få deres urin eller blod regelmæssigt kontrolleret for tegn på nyreskader. De skal kontrollere deres fødder for snitsår, blå mærker, vabler osv. mindst hver dag. Og de bør få deres fødder kontrolleret regelmæssigt for nerveskader, kredsløbsproblemer og infektioner.

Det vigtigste mål ved diabetes er at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt. At passe på dit diabetesniveau kræver bevidsthed. Du bør være opmærksom på dit blodsukkers status, f.eks. når der er en stigning eller et fald. Da det normalt stiger efter at have spist og falder efter motion, er det ofte kompliceret at håndtere det fornuftigt, og det kræver normalt omhu og omtanke. Behandlingen varierer mellem type 1- og type 2-diabetes. Personer med type 1-diabetes behandles med insulin. Personer med type 2-diabetes begynder normalt med diæt, motion og vægttab og går eventuelt over til medicin (og, selv om det ikke er så almindeligt, insulin).

Uddannelse er vigtig for begge typer diabetes. Diabetikere skal lære om kost. De skal lære at vurdere og holde styr på, hvor meget kulhydrat, protein og fedt der er i forskellige fødevarer. De planlægger deres måltider, så de indeholder den rette mængde kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Patienter med type 1 kan beslutte, hvor meget insulin de skal tage før et måltid på baggrund af, hvor meget de vil spise.

Diabetikere skal også være forsigtige med motion. Motion er vigtig for at holde sig sund, men intens eller længerevarende motion kan forårsage hypoglykæmi. Derfor skal diabetikere planlægge motion omhyggeligt.

Ud over at kontrollere blodsukkeret kan det være nødvendigt med andre behandlinger. Diabetikere har ofte sygdomme i blodkarrene, så det er vigtigt at være opmærksom på andre sygdomme, der kan påvirke blodkarrene. Hos personer med diabetes er det vigtigere end normalt at behandle forhøjet blodtryk (hypertension) og højt kolesteroltal. Begge disse sygdomme skader blodkarrene. Behandlingsmålene kan ændre sig for diabetikere. For eksempel bør blodtrykket hos personer uden diabetes være 140/90 eller mindre. Hos diabetikere bør det være 130/80 eller mindre.