Diabetes mellitus (sukkersyge): Definition, årsager og symptomer
Forstå diabetes mellitus: definition, årsager, symptomer, insulinresistens og hvornår du skal søge hjælp — enkel, faglig og praktisk vejledning.
Der findes en anden sygdom, som ikke er relateret til diabetes mellitus, kaldet diabetes insipidus.
Diabetes er en tilstand, der skyldes mangel på hormonet insulin i blodet, eller når kroppen har problemer med at bruge det insulin, den producerer (insulinresistens). Der findes en anden sygdom med et lignende navn, diabetes insipidus, men de er ikke beslægtede. Når folk siger "diabetes", mener de normalt diabetes mellitus. Personer med diabetes mellitus kaldes "diabetikere".
Glukose er ikke almindeligt sukker, som fås i butikkerne og supermarkederne. Glukose er et naturligt kulhydrat, som vores krop bruger som energikilde. Den slags sukker, der sælges i supermarkederne, kaldes saccharose og er meget forskellig fra glukose. Der findes høje koncentrationer af glukose i sodavand og frugt.
Glukoseniveauet i blodet styres af flere hormoner. Hormoner er kemikalier i kroppen, der sender beskeder fra celler til andre celler. Insulin er et hormon, der produceres af bugspytkirtlen. Når du spiser, danner bugspytkirtlen insulin for at sende en besked til andre celler i kroppen. Dette insulin fortæller cellerne, at de skal optage glukose fra blodet. Glukosen bruges af cellerne til energi. Ekstra glukose, som ikke er nødvendigt med det samme, lagres i nogle celler som glykogen. Når du ikke spiser, nedbryder cellerne det lagrede glykogen til glukose, som de bruger som energi.
Hvad er diabetes mellitus?
Diabetes mellitus er en kronisk sygdom, hvor kroppen ikke kan regulere blodsukkeret normalt. Enten fordi der ikke produceres nok insulin (mangel på hormon), eller fordi kroppens celler ikke reagerer korrekt på insulin (insulinresistens). Ubehandlet kan forhøjet blodsukker give skader på blodkar, nerver og organer.
Typer af diabetes
- Type 1-diabetes: Autoimmun sygdom hvor kroppens immunforsvar ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Opstår ofte i barndom eller ung voksen alder og kræver altid insulinbehandling.
- Type 2-diabetes: Karakteriseret ved insulinresistens kombineret med en relativ mangel på insulin. Typisk relateret til overvægt, fysisk inaktivitet, alder og arvelige faktorer. Kan i starten behandles med livsstilsændringer og tabletter, men nogle får også brug for insulin senere.
- Graviditetsdiabetes (gestationel): Opstår under graviditet pga. hormonelle ændringer, der øger insulinmodstanden. Kan påvirke både mor og barn og kræver opfølgning.
- Andre former: Monogene former (fx MODY), sekundær diabetes pga. medicin eller sygdomme i bugspytkirtlen.
Årsager og risikofaktorer
- Type 1: Genetik og autoimmune mekanismer.
- Type 2: Overvægt, især fedme rundt om maven, fysisk inaktivitet, usund kost, høj alder, familiær disposition, visse etniske grupper og tidligere gestationel diabetes.
- Andre bidragende faktorer: rygning, højt alkoholforbrug og visse lægemidler kan øge risikoen.
Typiske symptomer
Symptomer kan komme hurtigt (type 1) eller snigende (type 2):
- Hyppig vandladning (polyuri) og øget tørst (polydipsi)
- Øget sult (polyfagi) samtidig med vægttab (især ved type 1)
- Træthed, nedsat energi og koncentrationsbesvær
- Sløret syn
- Langsom heling af sår og hyppige infektioner (fx svampeinfektioner)
- Prikkende eller følelsesløshed i hænder og fødder (diabetisk neuropati)
Alvorlige akutte tilstande: Diabetisk ketoacidose (DKA) ses især ved type 1 og giver kraftig dehydrering, kvalme, opkast, hurtig vejrtrækning og lugt af acetone fra åndedrættet — dette kræver akut lægehjælp. Hyperosmolært hyperglykæmisk tillstand (HHS) kan forekomme ved type 2 med ekstremt højt blodsukker og udtalt dehydrering.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved blodprøver. De almindeligt anvendte kriterier (eksempler) er:
- Faste plasma-glukose ≥ 7,0 mmol/L (≥ 126 mg/dL)
- Random plasma-glukose eller plasma-glukose 2 timer efter oral glukosetoleranceprøve (OGTT) ≥ 11,1 mmol/L (≥ 200 mg/dL)
- HbA1c ≥ 48 mmol/mol (≥ 6,5%)
Ofte gentages prøven eller suppleres med en anden test, hvis resultatet er usikkert. Lægen vurderer også symptomer og risikofaktorer.
Komplikationer
Ubehandlet eller dårligt behandlet diabetes kan føre til:
- Makrovaskulære sygdomme: hjerte-kar-sygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde
- Mikrovaskulære skader: diabetisk nyresygdom (nefropati), øjensygdom (retinopati) og nerveskader (neuropati)
- Fodproblemer, infektioner og i alvorlige tilfælde behov for amputation
- Øget risiko for infektioner og dårligt sårheling
Behandling og håndtering
Målet er at normalisere blodsukkeret så meget som muligt uden for mange hypoglykæmiske episoder og samtidig forebygge komplikationer. Behandlingen kan omfatte:
- Livsstilsændringer: Sund kost, vægttab ved overvægt, øget fysisk aktivitet og rygstop er grundstenene i både behandling og forebyggelse.
- Medicinsk behandling:
- Insulinbehandling: nødvendigt ved type 1 og ofte ved fremskreden type 2.
- Tabletbehandling: fx metformin (førstelinje ved type 2), sulfonylurinstoffer, DPP‑4‑hæmmere, SGLT2‑hæmmere og GLP‑1‑agonister — valg afhænger af individuelle forhold.
- Monitorering: Selvkontrol med blodsukkermåling, regelmæssige HbA1c‑målinger og løbende kontrol af blodtryk, kolesterol samt screening for nyre‑ og øjenskade.
- Tværfaglig opfølgning: Inkluderer læge, diabetessygeplejerske, diætist, fodterapeut og øjenlæge ved behov.
Forebyggelse og egenomsorg
- Spis varieret og begræns sukkerholdige drikke og meget kalorierige fødevarer.
- Vær fysisk aktiv mindst 150 minutter moderat om ugen og kombiner med styrketræning.
- Hold en sund vægt og tab dig ved overvægt — selv moderat vægttab kan reducere risikoen for type 2.
- Følg behandlingsplanen, mål blodsukker som aftalt, og deltag i regelmæssige helbredskontroller.
- Pas ekstra godt på fødderne: daglig inspektion, god fodhygiejne og korrekt fodtøj.
Hvornår skal du søge læge?
- Hvis du har symptomer som øget tørst, hyppig vandladning, vægttab uden årsag, træthed eller hyppige infektioner.
- Ved tegn på alvorlig metabolisk ubalance: svær kvalme/opkast, hurtig vejrtrækning, kraftig svaghed, forvirring eller bevidsthedstab — disse kan være tegn på DKA eller HHS og kræver akut behandling.
- Ved dårligt sårende sår eller tegn på infektion, især på fødderne.
Rådfør dig altid med din læge eller lokale sundhedstilbud for individuel vurdering og behandling. Tidlig opdagelse og god behandling kan forebygge mange af de langsigtede komplikationer ved diabetes.
Typer af diabetes
Type 1-diabetes mellitus
Type 1-diabetes Mellitus opstår, når den del af bugspytkirtlen, der producerer insulin, ødelægges af personens eget immunsystem. Når bugspytkirtlen ikke producerer insulin, kan glukose - sukker - i blodet ikke komme ind i de dele af kroppen, der har brug for sukker for at leve. For at kunne leve skal en person med type 1-diabetes tage insulin resten af sit liv. De skal kontrollere deres blodsukkerniveau regelmæssigt, ofte, mange gange hver dag.
Type 1-diabetes forekommer oftest hos yngre mennesker, men kan også forekomme hos voksne, selv om det er langt mindre almindeligt. Omkring 1 ud af 10 personer med diabetes har type 1-diabetes.
Type 2-diabetes mellitus
Type 2-diabetes Mellitus er en sygdom, der adskiller sig meget fra type 1-diabetes. Ved type 2-diabetes producerer personen insulin, men enten virker insulinen ikke i kroppen, som den skal, eller også producerer personen ikke nok insulin til at behandle glukose. Når insulinen ikke virker som den skal, kan glukose (sukker) i blodet ikke komme ind i de dele af kroppen, der har brug for sukker.
Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes mellitus er som type 2-diabetes. Det sker for nogle kvinder, når de er gravide.
Andre typer af diabetes
Andre typer af diabetes omfatter, men er ikke begrænset til:
- Latent autoimmun diabetes hos voksne (LADA)
- Modersmålsdiabetes hos unge (MODY)
Type 2-diabetes forekommer oftest hos ældre mennesker, der er overvægtige.
Symptomerne på type 1-diabetes opstår som regel pludseligt. Ved type 2-diabetes kan der være milde symptomer eller slet ingen symptomer. Det gør det meget sværere at opdage.
3D medicinsk animation af type 1-diabetes, der viser den lavere insulinproduktion hos en diabetespatient.
Advarselstegn på diabetes
|
| Denne artikel er i et listeformat, som måske bedre kan præsenteres i prosa. (juni 2021) |
- Hyppig vandladning
- Overdreven tørst
- Øget sult
- Vægttab
- Frugtagtig ånde lugt
- Træthed
- Mangel på interesse og koncentration
- Opkastning og mavesmerter (ofte forvekslet med influenza)
- En prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i hænder eller fødder
- Sløret syn
- Hyppige infektioner
- Langsomt helende sår
- Sengevædning - hos børn og voksne
Komplikationer ved diabetes
Komplikationer er problemer, der opstår som følge af en sygdom. I tilfælde af diabetes er der to slags komplikationer. Den første slags opstår hurtigt og kan behandles hurtigt. Denne type kaldes en akut komplikation. Den anden slags skyldes, at blodsukkeret er for højt i mange år, og kaldes en kronisk komplikation eller langtidskomplikation.
Overskydende blodsukker kaldes "hyperglykæmi". Hvis den er meget høj, kan den forårsage akutte komplikationer. Hos type 1-diabetikere er en af disse komplikationer diabetisk ketoacidose, som er en medicinsk nødsituation og ofte kan påvises ved en frugtagtig lugt i åndedrættet. En anden akut komplikation, som er mere almindelig hos type 2-diabetikere, er ikke-ketotisk hyperosmolært koma, som også er meget farlig.
For lavt blodsukker kaldes hypoglykæmi. Det kan også forårsage akutte komplikationer. Hvis blodsukkeret er for lavt, kan diabetikere få mange symptomer såsom sved, rysten, vrede (eller passivitet) og måske endda besvimelse. Diabetikere med hypoglykæmi kan være forvirrede eller endda bevidstløse. De kan se ud til at have drukket for meget alkohol. Alvorlig hypoglykæmi er meget farlig og kan medføre døden. Den bedste behandling af hypoglykæmi er at undgå den. Hvis det sker, forbedres tilstanden normalt hurtigt ved at spise mad, der indeholder glukose (f.eks. bordsukker). Nogle gange behandles den ved at give en indsprøjtning med et lægemiddel, der kaldes "glukagon". Glukagon er et hormon, der produceres af bugspytkirtlen. Det har den modsatte virkning af insulin. Indgivelse af glukagon får blodglukoseniveauet til at stige ved at tvinge lagret glukose ud i blodet. Hypoglykæmi skyldes normalt for meget diabetesmedicin, utilstrækkelig mad, for meget motion eller en kombination af disse faktorer.
Kroniske komplikationer skyldes for det meste hyperglykæmi (men ikke højt nok til altid at forårsage akutte komplikationer). Det forårsager skader på blodkar og nerver. Skader på blodkarrene kan i sidste ende forårsage slagtilfælde, hjerteanfald, nyresvigt, blindhed, langsom heling af brud på huden - med mulighed for infektion - og endda amputationer på grund af dårlig blodcirkulation (nedsat blodgennemstrømning, normalt til fødder og tæer). Skader på nerverne kan gøre, at diabetikere ikke kan føle smerte (dette sker normalt i fødderne). Dette medfører, at de får flere skader og ikke opdager, at de har gjort sig selv ondt. Skader på nerverne kan også forårsage smerter, selv om der ikke er nogen egentlig skade. Det er en form for fantomsmerter eller spøgelsessmerter. Smerterne kan være så intense, at det kan være nødvendigt med stærk smertestillende medicin.
Diabetisk retinopati er den mest almindelige øjensygdom forårsaget af diabetes, som skader nethinden i begge øjne og forårsager synsproblemer, der kan føre til blindhed.
Fodsår er en almindelig komplikation ved diabetes og kan føre til amputation. Dette sår kompliceres yderligere af både vådt og tørt koldbrand.
Overvågning af diabetes
På grund af de skader, som et højt blodsukker forårsager, er det vigtigt at behandle diabetes mellitus. Målet er at opretholde et normalt blodsukkerniveau. Det normale område for blodglukose er 80-120 mg/dL (milligram glukose pr. deciliter blod) eller 3,5-7 mmol/l (millimole pr. liter blod). Det er forskellige måder at sige det samme på, ligesom yards og meter er forskellige enheder til måling af afstand.
Diabetikere bør kontrollere deres blodsukker ofte. Dette er for at sikre, at de ikke får hypoglykæmi eller hyperglykæmi. Et glukometer er et batteridrevet måleapparat, der kontrollerer blodglukoseniveauet. Diabetikere har ofte et glukometer med sig og kontrollerer deres blodsukkerniveau flere gange om dagen. De kan også lide af svær forstoppelse og hyppig vandladning.
Lægerne kan også bruge en blodprøve kaldet hæmoglobin A1C. Denne test skrives nogle gange Hgb-A1C eller på andre måder; der er ikke noget standardnavn. Dette fortæller lægen, hvad det gennemsnitlige blodsukker har været i de sidste 90 dage. Hvis niveauet har været for højt, kan det tyde på, at der kan være behov for ny medicin, andre medicindoseringer eller en bedre kost.
Diabetikere skal overvåges for tegn på komplikationer som følge af diabetes. De bør regelmæssigt gå til øjenlæge for at blive kontrolleret for skader på blodkarrene i øjnene. Hvis dette ikke opdages og behandles tidligt, kan det medføre blindhed. De bør få deres urin eller blod regelmæssigt kontrolleret for tegn på nyreskader. De skal kontrollere deres fødder for snitsår, blå mærker, vabler osv. mindst hver dag. Og de bør få deres fødder kontrolleret regelmæssigt for nerveskader, kredsløbsproblemer og infektioner.
En elektronisk blodsukkermåler måler mængden af glukose i blodet. Regelmæssig blodsukkermåling er meget vigtig i forbindelse med diabetesbehandling.
Behandling af diabetes
Det vigtigste mål ved diabetes er at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt. At passe på dit diabetesniveau kræver bevidsthed. Du bør være opmærksom på dit blodsukkers status, f.eks. når der er en stigning eller et fald. Da det normalt stiger efter at have spist og falder efter motion, er det ofte kompliceret at håndtere det fornuftigt, og det kræver normalt omhu og omtanke. Behandlingen varierer mellem type 1- og type 2-diabetes. Personer med type 1-diabetes behandles med insulin. Personer med type 2-diabetes begynder normalt med diæt, motion og vægttab og går eventuelt over til medicin (og, selv om det ikke er så almindeligt, insulin).
Uddannelse er vigtig for begge typer diabetes. Diabetikere skal lære om kost. De skal lære at vurdere og holde styr på, hvor meget kulhydrat, protein og fedt der er i forskellige fødevarer. De planlægger deres måltider, så de indeholder den rette mængde kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Patienter med type 1 kan beslutte, hvor meget insulin de skal tage før et måltid på baggrund af, hvor meget de vil spise.
Diabetikere skal også være forsigtige med motion. Motion er vigtig for at holde sig sund, men intens eller længerevarende motion kan forårsage hypoglykæmi. Derfor skal diabetikere planlægge motion omhyggeligt.
Ud over at kontrollere blodsukkeret kan det være nødvendigt med andre behandlinger. Diabetikere har ofte sygdomme i blodkarrene, så det er vigtigt at være opmærksom på andre sygdomme, der kan påvirke blodkarrene. Hos personer med diabetes er det vigtigere end normalt at behandle forhøjet blodtryk (hypertension) og højt kolesteroltal. Begge disse sygdomme skader blodkarrene. Behandlingsmålene kan ændre sig for diabetikere. For eksempel bør blodtrykket hos personer uden diabetes være 140/90 eller mindre. Hos diabetikere bør det være 130/80 eller mindre.
Diabetes øger risikoen for at udvikle perifer arteriesygdom. En person, der håndterer sin diabetes korrekt, kan reducere denne risiko.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er diabetes insipidus?
A: Diabetes insipidus er en sygdom, der ikke er relateret til diabetes mellitus.
Q: Hvad mener folk normalt, når de siger "diabetes"?
A: Når folk siger "diabetes", mener de normalt diabetes mellitus.
Spørgsmål: Hvad kaldes diabetikere?
A: Personer med diabetes mellitus kaldes "diabetikere".
Sp: Hvad er glukose?
A: Glukose er et naturligt kulhydrat, som vores kroppe bruger som energikilde. Det er forskelligt fra den slags sukker, der sælges i supermarkederne, som kaldes saccharose. Der findes høje koncentrationer af glukose i sodavand og frugt.
Spørgsmål: Hvordan kontrollerer kroppen glukoseniveauet i blodet?
Svar: Glukoseniveauet i blodet styres af flere hormoner. Hormoner er kemikalier i kroppen, der sender beskeder fra celler til andre celler. Insulin, som produceres af bugspytkirtlen, sender en besked til andre celler i kroppen, når du spiser, om at de skal optage glukose fra blodet som energi eller lagre det som glykogen til senere brug.
Spørgsmål: Hvordan virker insulin?
Svar: Insulin fortæller cellerne, at de skal optage glukose fra blodet og bruge det til energi eller lagre det som glykogen til senere brug, når du spiser. Når du ikke spiser, nedbryder cellerne det lagrede glykogen til glukose, der kan bruges som energi.
Sp: Hvor kan man finde høje koncentrationer af glukose?
Svar: Man kan finde høje koncentrationer af glukose i sodavand og frugt.
Søge