Der findes en anden sygdom, som ikke er relateret til diabetes mellitus, kaldet diabetes insipidus.
Diabetes er en tilstand, der skyldes mangel på hormonet insulin i blodet, eller når kroppen har problemer med at bruge det insulin, den producerer (insulinresistens). Der findes en anden sygdom med et lignende navn, diabetes insipidus, men de er ikke beslægtede. Når folk siger "diabetes", mener de normalt diabetes mellitus. Personer med diabetes mellitus kaldes "diabetikere".
Glukose er ikke almindeligt sukker, som fås i butikkerne og supermarkederne. Glukose er et naturligt kulhydrat, som vores krop bruger som energikilde. Den slags sukker, der sælges i supermarkederne, kaldes saccharose og er meget forskellig fra glukose. Der findes høje koncentrationer af glukose i sodavand og frugt.
Glukoseniveauet i blodet styres af flere hormoner. Hormoner er kemikalier i kroppen, der sender beskeder fra celler til andre celler. Insulin er et hormon, der produceres af bugspytkirtlen. Når du spiser, danner bugspytkirtlen insulin for at sende en besked til andre celler i kroppen. Dette insulin fortæller cellerne, at de skal optage glukose fra blodet. Glukosen bruges af cellerne til energi. Ekstra glukose, som ikke er nødvendigt med det samme, lagres i nogle celler som glykogen. Når du ikke spiser, nedbryder cellerne det lagrede glykogen til glukose, som de bruger som energi.
Hvad er diabetes mellitus?
Diabetes mellitus er en kronisk sygdom, hvor kroppen ikke kan regulere blodsukkeret normalt. Enten fordi der ikke produceres nok insulin (mangel på hormon), eller fordi kroppens celler ikke reagerer korrekt på insulin (insulinresistens). Ubehandlet kan forhøjet blodsukker give skader på blodkar, nerver og organer.
Typer af diabetes
- Type 1-diabetes: Autoimmun sygdom hvor kroppens immunforsvar ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Opstår ofte i barndom eller ung voksen alder og kræver altid insulinbehandling.
- Type 2-diabetes: Karakteriseret ved insulinresistens kombineret med en relativ mangel på insulin. Typisk relateret til overvægt, fysisk inaktivitet, alder og arvelige faktorer. Kan i starten behandles med livsstilsændringer og tabletter, men nogle får også brug for insulin senere.
- Graviditetsdiabetes (gestationel): Opstår under graviditet pga. hormonelle ændringer, der øger insulinmodstanden. Kan påvirke både mor og barn og kræver opfølgning.
- Andre former: Monogene former (fx MODY), sekundær diabetes pga. medicin eller sygdomme i bugspytkirtlen.
Årsager og risikofaktorer
- Type 1: Genetik og autoimmune mekanismer.
- Type 2: Overvægt, især fedme rundt om maven, fysisk inaktivitet, usund kost, høj alder, familiær disposition, visse etniske grupper og tidligere gestationel diabetes.
- Andre bidragende faktorer: rygning, højt alkoholforbrug og visse lægemidler kan øge risikoen.
Typiske symptomer
Symptomer kan komme hurtigt (type 1) eller snigende (type 2):
- Hyppig vandladning (polyuri) og øget tørst (polydipsi)
- Øget sult (polyfagi) samtidig med vægttab (især ved type 1)
- Træthed, nedsat energi og koncentrationsbesvær
- Sløret syn
- Langsom heling af sår og hyppige infektioner (fx svampeinfektioner)
- Prikkende eller følelsesløshed i hænder og fødder (diabetisk neuropati)
Alvorlige akutte tilstande: Diabetisk ketoacidose (DKA) ses især ved type 1 og giver kraftig dehydrering, kvalme, opkast, hurtig vejrtrækning og lugt af acetone fra åndedrættet — dette kræver akut lægehjælp. Hyperosmolært hyperglykæmisk tillstand (HHS) kan forekomme ved type 2 med ekstremt højt blodsukker og udtalt dehydrering.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved blodprøver. De almindeligt anvendte kriterier (eksempler) er:
- Faste plasma-glukose ≥ 7,0 mmol/L (≥ 126 mg/dL)
- Random plasma-glukose eller plasma-glukose 2 timer efter oral glukosetoleranceprøve (OGTT) ≥ 11,1 mmol/L (≥ 200 mg/dL)
- HbA1c ≥ 48 mmol/mol (≥ 6,5%)
Ofte gentages prøven eller suppleres med en anden test, hvis resultatet er usikkert. Lægen vurderer også symptomer og risikofaktorer.
Komplikationer
Ubehandlet eller dårligt behandlet diabetes kan føre til:
- Makrovaskulære sygdomme: hjerte-kar-sygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde
- Mikrovaskulære skader: diabetisk nyresygdom (nefropati), øjensygdom (retinopati) og nerveskader (neuropati)
- Fodproblemer, infektioner og i alvorlige tilfælde behov for amputation
- Øget risiko for infektioner og dårligt sårheling
Behandling og håndtering
Målet er at normalisere blodsukkeret så meget som muligt uden for mange hypoglykæmiske episoder og samtidig forebygge komplikationer. Behandlingen kan omfatte:
- Livsstilsændringer: Sund kost, vægttab ved overvægt, øget fysisk aktivitet og rygstop er grundstenene i både behandling og forebyggelse.
- Medicinsk behandling:
- Insulinbehandling: nødvendigt ved type 1 og ofte ved fremskreden type 2.
- Tabletbehandling: fx metformin (førstelinje ved type 2), sulfonylurinstoffer, DPP‑4‑hæmmere, SGLT2‑hæmmere og GLP‑1‑agonister — valg afhænger af individuelle forhold.
- Monitorering: Selvkontrol med blodsukkermåling, regelmæssige HbA1c‑målinger og løbende kontrol af blodtryk, kolesterol samt screening for nyre‑ og øjenskade.
- Tværfaglig opfølgning: Inkluderer læge, diabetessygeplejerske, diætist, fodterapeut og øjenlæge ved behov.
Forebyggelse og egenomsorg
- Spis varieret og begræns sukkerholdige drikke og meget kalorierige fødevarer.
- Vær fysisk aktiv mindst 150 minutter moderat om ugen og kombiner med styrketræning.
- Hold en sund vægt og tab dig ved overvægt — selv moderat vægttab kan reducere risikoen for type 2.
- Følg behandlingsplanen, mål blodsukker som aftalt, og deltag i regelmæssige helbredskontroller.
- Pas ekstra godt på fødderne: daglig inspektion, god fodhygiejne og korrekt fodtøj.
Hvornår skal du søge læge?
- Hvis du har symptomer som øget tørst, hyppig vandladning, vægttab uden årsag, træthed eller hyppige infektioner.
- Ved tegn på alvorlig metabolisk ubalance: svær kvalme/opkast, hurtig vejrtrækning, kraftig svaghed, forvirring eller bevidsthedstab — disse kan være tegn på DKA eller HHS og kræver akut behandling.
- Ved dårligt sårende sår eller tegn på infektion, især på fødderne.
Rådfør dig altid med din læge eller lokale sundhedstilbud for individuel vurdering og behandling. Tidlig opdagelse og god behandling kan forebygge mange af de langsigtede komplikationer ved diabetes.



