Vild organisme: Hvad er vildtlevende og undslupne dyr og planter?
Lær om vildtlevende og undslupne dyr og planter: definitioner, eksempler, økologiske konsekvenser og hvordan de påvirker naturens balance.
Vild organisme beskriver en plante eller et dyr, som oprindeligt har været tam eller dyrket, men som er vendt tilbage til en mere selvstændig, naturtilpasset tilværelse — altså bliver vild. Processen kaldes ofte "feralisering" for dyr og "naturaliseringsproces" for planter, og både adfærd, udseende og økologiske roller kan ændre sig over tid.
Hvad betyder "vildtlevende" og "undsluppet"?
Et vildtlevende dyr er et dyr, der er undsluppet fra sin status som husdyr eller fra dyr i fangenskab og siden lever mere eller mindre som et vildt dyr i naturen. Vigtigt er, at dyr, som allerede var vilde før de undslap (fx en vild rovkat i fangenskab), normalt ikke betegnes som vildtlevende, når de forlader fangenskab. Derfor er en løve, der er undsluppet fra en zoologisk have, typisk ikke klassificeret som en vildtlevende art i samme forstand som en tæmmefugl eller et husdyr, der har feraliseret sig.
Nogle almindelige eksempler på arter, hvor der findes vilde eller undslupne bestande, er geder, katte og svin. Fugle som duer og fjerkræ, samt forskellige selskabsdyr, kan også etablere vilde bestande i mange områder.
Planter: undslupne, introducerede og naturaliserede
Domesticerede planter, der vender tilbage til vild natur, omtales ofte som undslupne, introducerede eller naturaliserede arter. Selvom terminologien kan variere, minder de biologiske forandringer—fx ændringer i spredningsstrategi, frøudvikling og konkurrenceevne—om de ændringer, man ser hos dyr, der feraliserer.
Økologiske effekter
Indførelse eller etablering af dyr og planter i nye områder kan få store konsekvenser for økosystemerne. I nogle tilfælde har det medført, at oprindelige arter er blevet uddød eller kraftigt reduceret, for eksempel gennem konkurrence, prædation, sygdomsoverførsel eller hybridisering.
Samtidig kan tilførslen af en art også i enkelte tilfælde hjælpe med at genetablere nicher eller kontrollere problemarter. For eksempel kan vildtlevende husdyr reducere tætheden af invasive planter eller kontrollere gnavere og skadelige insekter, men sådanne fordele er ofte kontekstafhængige og kan komme med nye risici.
Hvordan ændrer organismer sig, når de bliver vildtvoksende?
- Adfærd: Tamme dyr kan genvinde jagt- eller flugtfærdigheder, ændre sociale strukturer og blive mere sky overfor mennesker.
- Fysiologi og morfologi: Udvælgelse i naturen kan føre til ændringer i størrelse, pels og andre fysiske træk, så organismen bedre tilpasser sig de lokale forhold.
- Genetik: Små startpopulationer kan få genetiske flaskehalse, men naturlig selektion kan samtidig fremme egenskaber, der øger overlevelseschancerne i naturen.
- Økologisk rolle: En feral art kan få nye fødekilder, rovdyr eller konkurrenter og dermed indtage en helt anden rolle end i domestikationens kontekst.
Risici og forvaltning
Vildtlevende eller undslupne organismer kan være problematiske, når de forstyrrer lokale naturtyper, truer truede arter, spreder sygdomme eller forårsager økonomiske skader. Derfor arbejder myndigheder og naturforvaltere ofte med:
- Forebyggelse (biosecurity, kontrol ved grænser, ansvarlig ejerskab af kæledyr og plantehold).
- Overvågning og tidlig opsporing af nye bestande.
- Indsatser til bekæmpelse eller udryddelse af invasive eller problematiske bestande, når det er muligt.
- Vurdering af risici ved eventuelle genindsætninger eller rewilding-projekter for at sikre, at genindførte arter ikke skader økosystemet.
Afsluttende perspektiv
At noget bliver "vildt" igen kan være både positivt og negativt afhængig af sammenhængen. Nogle gange kan genoprettelse af arter og naturlige processer styrke biodiversiteten og økosystemers funktion; andre gange kan undslupne eller introducerede arter udgøre alvorlige trusler mod lokale arter og landskaber. Derfor kræver håndtering af vildtlevende og undslupne organismer ofte en afbalanceret, vidensbaseret indsats, hvor både naturens behov og menneskelige interesser tages i betragtning.
En vildtlevende hest (en amerikansk mustang) i Wyoming, USA
Soay-får i St Kilda, Skotland
Eksempler på vildtlevende dyr
Hunde kan nemt blive til vilde dyr og blive succesfulde jægere.
Katten kan let blive vild. Forvildede katte er skadedyr i både land- og byområder. De har alvorligt skadet fugle-, krybdyr- og pattedyrbestande. Da vildtlevende katte hurtigt formerer sig, er det vanskeligt at kontrollere deres bestande. I landdistrikterne skydes vildtlevende katte ofte. På det seneste er metoden "Trap-Neuter-Return" blevet anvendt som et alternativt middel til at styre bestanden af vilde katte.
Geden er et af de ældste tamdyr, men den bliver let vild og klarer sig ganske godt alene.
Den dromedariske kamel, som har været domesticeret i over 3.000 år, vil også let blive vild. Forvildede kameler, der stammer fra flokdyr, der slap ud i det 19. og tidlige 20. århundrede, trives i dag i det australske indre af landet.
Får er sårbare over for rovdyr og skader og overlever normalt ikke som vildtlevende dyr. På steder, hvor der er få rovdyr, klarer de sig dog godt, f.eks. i tilfældet med Soay-fårene.
Vandbøfler findes i de mere våde dele af det vestlige og nordlige Australien. Den australske regering tilskynder til jagt på vildtlevende vandbøfler på grund af deres store antal.
Kvæg har været domesticeret siden bondestenalderen, men kan overleve i måneder eller endda år uden eller med meget lidt overvågning. Deres forfædre, urokserne, var ret vilde. Moderne kvæg, især kvæg, der er opdrættet på græsgange, er generelt mere føjelige, men kan være aggressive, hvis de bliver truet. Kvæg, især kvæg, der opdrættes til oksekød, får ofte lov til at gå frit omkring og har etableret langvarig uafhængighed i Australien, New Zealand og på flere Stillehavsøer. Der findes små populationer af halvvilde dyr i det sydvestlige USA og det nordlige Mexico. Sådanne kreaturer kaldes Mavericks, Scrubbers eller Cleanskins. De fleste fritgående kvæg, uanset hvor utæmmet de er, er værdifulde og bliver normalt samlet op i tæt bebyggede områder.
Heste og æsler, der blev domesticeret omkring 5000 f.Kr., er vildtvoksende på åbne græsarealer verden over (se vilde heste). I Portugal kaldes de vilde heste Sorraia, i Australien kaldes de Brumbies, og i den amerikanske vestlige del af USA kaldes de Mustangs. Der findes andre isolerede vilde populationer, bl.a. Chincoteague-ponyen og Banker-hesten. De omtales ofte som "vilde heste", men det er ikke korrekt. Der findes virkelig "vilde" heste, som aldrig er blevet tæmmet, især Przewalski's Horse. Selv om hesten oprindeligt var hjemmehørende i Nordamerika, uddøde den vilde forfader ved slutningen af den sidste istid. I både Australien og Amerika stammer moderne "vilde" heste fra domesticerede heste, der blev bragt med af europæiske opdagelsesrejsende og bosættere, som undslap, spredte sig og trivedes.
Svinet har vilde bestande over hele verden, herunder Australien, New Zealand, USA, Ny Guinea og Stillehavsøerne. Svin blev indført af mennesker i de melanesiske og polynesiske regioner for flere tusinde til fem hundrede år siden og i Australien og Amerika inden for de seneste 500 år. De oprindelige polynesiske bosættere bragte svin til New Zealand, men denne population var uddød, da de europæiske bosættere bosatte sig her. Alle vildtlevende svin i New Zealand i dag stammer fra europæiske landbrugsdyr. Mange europæiske vildsvinebestande stammer også fra undslupne tamsvin og er teknisk set vildtlevende dyr, selv om de lever inden for den oprindelige arts oprindelige område.
Klippeduer blev engang holdt for deres kød eller mere almindeligt som racerfugle og har etableret vilde bestande i byer over hele verden.
Kolonier af honningbier flygter ofte ud i naturen. Deres adfærd er imidlertid ikke anderledes end deres adfærd "i fangenskab", indtil og medmindre de yngler med andre vilde honningbier af en anden genetisk stamme, hvilket kan få dem til at blive mere føjelige eller mere aggressive (se afrikaniserede bier).
Der findes store populationer af vildtlevende papegøjer i forskellige dele af verden. Rose-ringed Parakeets, Monk Parakeets og Red-masket Parakeets (som er genstand for dokumentarfilmen The Wild Parrots of Telegraph Hill) er særligt vellykkede uden for deres oprindelige levesteder og tilpasser sig godt til forstæderne.
Forvildede hunde i Bukarest
Forvildede æsler eller æsler i Nevada
Skadelige og nyttige virkninger af vildtlevende organismer
Økologisk indvirkning
En vildtlevende bestand kan skade et økosystem ved at æde sårbare planter eller dyr eller ved at konkurrere med de oprindelige arter. Forvildede planter og dyr er ofte invasive arter og kan udgøre en trussel mod truede arter.
Genetisk forurening
Husdyr kan yngle med indfødte, vilde dyr. Denne krydsning kan true den oprindelige vilde bestand. Eksempler herpå er gråand, vildsvin, klippedue eller duen, den røde junglefugl (Gallus gallus) (forfader til alle høns), karper og laks. Et andet eksempel er dingo'en, der selv er en tidlig vild hund, som krydser sig med hunde af anden oprindelse. Det er dog usandsynligt, at dette vil skade de økosystemer, som disse hunde lever i, og nogle betragter betydningen af dette fænomen som tvivlsom. I nogle tilfælde, som f.eks. kaniner, synes krydsningen ikke at blive bemærket. Der er stor debat om effekten af krydsning på ændringer i generne hos en vild art.
Økonomisk skade
Forvildede dyr konkurrerer med husdyr om føde med husdyrene. De kan beskadige hegn, vandkilder og vegetation (ved overgræsning eller ved at sprede frø af invasive planter). Selv om det er meget omdiskuteret, nævner nogle som eksempel konkurrencen mellem vilde heste og kvæg i det vestlige USA. Et andet eksempel er geder, der konkurrerer med kvæg i Australien, eller geder, der skader træer og vegetation i miljømæssigt belastede områder i Afrika. Tilfældig krydsning af vildtlevende dyr kan skade avlsprogrammer for racebestemte dyr. Deres tilstedeværelse kan også ophidse husdyr og få dem til at flygte. Vildtlevende populationer kan også overføre sygdomme til husdyrhold.
Økonomiske fordele
Mange vildtlevende dyr kan undertiden indfanges til en lav pris og er derfor en vigtig økonomisk ressource. I det meste af Polynesien og Melanesien er vildtlevende svin de vigtigste kilder til animalsk protein. Før Free-roaming Wild Horse and Burro Protection Act fra 1971 blev amerikanske mustanger ofte fanget og solgt til hestekød. I Australien eksporteres kød fra vildtlevende geder, svin og kameler. På visse tidspunkter blev dyrene undertiden bevidst efterladt som vildtlevende dyr, typisk på øer, for senere at blive genindfanget med henblik på profit eller som føde til rejsende (især sømænd) efter nogle få år.
Videnskabelig værdi
Forskere kan studere populationer af vildtlevende dyr for at lære om populationsdynamik, økologi og adfærd (etologi) i vild tilstand af arter, der hovedsagelig er kendt i husdyrs tilstand. Dette kan give nyttige oplysninger for landmænd.
Genetisk mangfoldighed
Vildtlevende populationer har eller udvikler undertiden egenskaber, som ikke altid findes i den fuldt domesticerede tilsvarende population. Dette bidrager til den biologiske mangfoldighed i hjemmet og fortjener ofte at blive bevaret, hvad enten det er i deres vilde miljø eller som husdyr. F.eks. kunne vildtlevende arter, der normalt er genstand for udryddelse i visse levesteder, blive genstand for undersøgelser for at afgøre, om der er behov for at bevare dem.
Kulturel eller historisk værdi
Amerikanske Mustangs har været beskyttet siden 1971, bl.a. på grund af deres romantik og forbindelse til det amerikanske vestens historie.
Klippeduer, også kendt som duer
En vildtlevende berberdue i Tasmanien, Australien. Også kendt som Ringdue eller Ringdue (Streptopelia risoria)
Relaterede sider
- Domesticering
- Invasive arter
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en vild organisme?
A: En vild organisme er en plante eller et dyr, der har ændret sig fra at være tam eller dyrket til at være vild.
Q: Hvad er et vildtlevende dyr?
A: Et vildt dyr er et dyr, der er undsluppet fra en status som husdyr eller dyr i fangenskab og lever som et vildt dyr.
Spørgsmål: Er dyr, der var vilde, før de undslap fra fangenskab, vildtlevende?
Svar: Nej, dyr, der var vilde, før de undslap fra fangenskab, betragtes ikke som vilde dyr.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på dyr med vilde bestande?
A: Nogle almindelige eksempler på dyr med vildtlevende populationer er geder, katte og svin.
Spørgsmål: Hvad kaldes domesticerede planter, der vender tilbage til vild natur, normalt for?
A: Domesticerede planter, der vender tilbage til naturen, kaldes normalt for undslupne, introducerede eller naturaliserede planter i stedet for vildtvoksende.
Spørgsmål: Har alle arter af planter og dyr mulighed for at blive vildtvoksende?
Svar: Nej, nogle arter har ikke evnen til at overleve i naturen og bliver normalt ikke vilde.
Spørgsmål: Kan indførelsen af dyr eller planter i nye områder have negative virkninger på økosystemerne?
Svar: Ja, indførelse af dyr eller planter i nye områder kan ødelægge økosystemer og medføre udryddelse af oprindelige arter.
Søge