Rus (folk)

Hvem var de?

De fleste vestlige forskere mener, at de er en gruppe varangere, specifikt fra Pommern. Ifølge Povest vremennykh let eller Rus' primære russiske krønike om Rus', der blev udarbejdet omkring 1113 e.Kr., var Rus' flyttet fra Pommern. Deres leder hed Rurik. Senere erobrede Ruriks slægtning Oleg Kiev og grundlagde Kievan Rus'. Ruriks efterkommere var Rus' herskende dynasti (efter 862). I kontroversen kaldes dette for det "normannistiske" synspunkt.

Den "anti-normanistiske" opfattelse er, at Rus' var et slavisk folk fra syd for Kiev. Til støtte for denne teori er det blevet påpeget, at flere floder har lignende navne. Et eksempel er Ros-floden, som er en biflod til Dnepr-floden. Det kan have været her, at Rus' fik deres navn. Den officielle sovjetiske historie inkluderede det "anti-normanniske" synspunkt med følgende begrundelse: "Den normannistiske teori er politisk skadelig, fordi den benægter de slaviske nationers evne til at danne en uafhængig stat ved egen kraft."

Indbydelsen

Historien fra den russiske primærkrønike fortæller, at slaverne i Kiev kæmpede indbyrdes. For at genoprette ro og orden inviterede de den legendariske varangiske Rus Rurik til at være deres leder. Dette er endnu et område, der er kontroversielt. Én tankegang accepterer den russiske primærkrønike med Rus' folks baltoslaviske oprindelse. Den modsatte opfattelse siger, at skandinaverne spillede en lille rolle i skabelsen af Kievan Rus. Skandinaverne blev blot hyret af slaverne til at beskytte dem. Siden 1990'erne har der været en yderligere kontrovers om, hvem, Rusland eller Ukraine, der havde et bedre krav på at nedstamme fra Kievan Rus' fyrster. Siden Sovjetunionens opløsning er russiske historikere ikke tvunget til at acceptere den antinormanniske teori. Men den er blevet mindre vigtig end spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine eller Rusland var de sande arvinger til Rus'.

Byzantinerne

En anden version er mulig i denne kommentar fra forskere til De Administrando Imperio, skrevet af den byzantinske kejser Konstantin VII (913-959):

"

Det er nu almindeligt anerkendt, at Kiev-staten ikke blev født ex nihilo (ud af ingenting) med Rus'ernes indtog i det niende århundrede, men at dens sociale og økonomiske fundamenter blev lagt i den forudgående periode, hvor slaverne i Dnepr-bækkenet spillede en aktiv rolle i det politiske og kommercielle liv på de vesteurasiske og pontiske stepper; og at et allerede eksisterende slavisk jordbesiddende aristokrati og en slavisk købmandsklasse forblev de vigtigste årsager til landets territoriale stabilitet og økonomiske vækst under Rus-herrerne. Det er imidlertid lige så klart, at det var de baltoslaviske Rugi-invadører, der i anden halvdel af det niende århundrede forenede de spredte østslaviske stammer til en enkelt stat baseret på vandvejen mellem Østersøen og Sortehavet, som de gav deres Rus-navn til.

"

Fælles tråde

Det var på dette tidspunkt i historien, at området omkring Kiev voksede og udvidede sig. Den Kievske stat varede omkring hundrede år, indtil omkring 972. Mellem 839 og 1043 forenede baltoslaverne sig med de sydslaviske folkeslag for at danne et nyt samfund. Navnet Rus' kom til at betyde disse forenede folkeslag. I 860 beskrev den byzantinske patriark Photios I et folk, som næsten helt sikkert var rani ledsaget af slaver. Rus''s ledere havde baltoslaviske navne selv i det 10. århundrede. I 911 havde de Rus', der underskrev en traktat med grækerne, alle balto-slaviske navne. Men i traktaten fra 945 var der nogle sydslaviske navne. .

Etymologi

Ordet "Rus" findes i de slaviske sprog. Det er parallelt med latin: Rhos, græsk: Rös og arab: Rüs. Ord, der blev brugt til at beskrive pomeranianere i Rusland eller i øst, var Veneti eller Rujan (i middelalderlig latinsk litteratur kendt som Ruzzi ). Den finske: Venäjä, estisk: Venäjä, estisk: Vene, karelske: Veneä), der betegner Rusland

Billede af Rurik fra russiske manuskripter