Rus' (folk) – Oprindelse, Novgorod og dannelsen af Kievan Rus'
Rus' fra Novgorod: oprindelse, navne og hvordan mødet med slaver skabte Kievan Rus — magt, kultur og middelalderens dannelse.
Rus' (græsk: Ῥῶς) var en tidlig middelalderlig gruppe eller et folk, som gav navn til landene Rusland, Ruthenien og Hviderusland. I midten af 800-tallet var de centreret omkring Novgorod, og i løbet af de næste hundrede år udviklede de sig til det politiske og kulturelle grundlag for, hvad senere blev kaldt Kievan Rus'. Blandingsprocesser mellem indvandrede krigere og handelsfolk og de lokale slaviske befolkninger førte til en gradvis assimilation: nogle ledere bar nordiske (varangiske) navne, andre viser spor af baltoslaviske træk, og senere forekommer både pommerske og slaviske navne.
Oprindelse og navnets betydning
Oprindelsen af betegnelsen Rus' er omdiskuteret. Én fremtrædende teori forbinder navnet med nordiske søfarende, ofte kaldet varangierne — forklaringen støttes af sammenfaldet mellem ordet Rus og det finsk‑svenske ord Ruotsi (der betyder "svensk"); ifølge denne teori kom en del af Rus' fra Skandinavien. Andre forskere peger på lokale slaviske eller baltiske forklaringer og fremhæver, at navnet og identiteten udviklede sig inden for en multietnisk kontekst. Debatten mellem såkaldte "normannister" og "anti‑normannister" om, hvor stor en rolle skandinaviske indvandrere spillede i statens grundlæggelse, er stadig en central del af forskningen.
Novgorod og tidlig historie
Novgorod fungerede i 800‑ og 900‑tallet som et vigtigt handels‑ og magtcentrum ved handelsruten fra Østersøen til Sortehavet, den såkaldte "vejen fra varangierne til grækerne". Rig handel med Byzantium og kontakter til Skandinavien bragte rigdom og kulturel påvirkning. Ifølge de skriftlige kilder, især den såkaldte "Povest' vremennykh let" (den russiske primærkrønike), blev en leder ved navn Rurik (eller Rørik) indkaldt til at styre i Novgorod i midten af 800‑tallet; senere udvidede efterfølgere som Oleg magtområdet sydpå og erobrede Kiev, hvorved en samlet magtbase opstod.
Arkæologiske fund fra Novgorod og andre steder — herunder nordiske genstande, gravskikke og runeinskrifter — understøtter, at der fandtes en væsentlig skandinavisk tilstedeværelse, som dog hurtigt blev blandet med lokale slaviske traditioner.
Dannelse af Kievan Rus' og statens udvikling
Overgangen fra lokale magtceller til et sammenhængende rige skete gradvist. En tidlig fase med varangiske høvdinge i nord blev knyttet sammen med de østslaviske befolkninger i syd, ikke mindst efter at ledere fra Novgorod erobrede og gjorde Kiev til et magtcentrum omkring slutningen af 800‑tallet. Det resulterede i et løsere føderativt rige med handelscentre, fyrstelige gårde og stærke forbindelser til Byzantium.
Under senere herskere centraliseredes magten yderligere, og kulturelle forandringer fulgte: i 988 indførte storfyrst Vladimir den Stores kristendom fra Byzantium som officielt trossystem i Kiev, hvilket fik langtidsvirkninger for religion, skriftbrug og kultur i hele området.
Kilder, arkæologi og moderne forskning
De vigtigste skriftlige oplysninger om Rus' kommer fra den russiske primærkrønike og fra byzantinske og arabiske rejseberetninger. Disse kilder er værdifulde, men blev nedskrevet årtier eller århundreder efter begivenhederne og må derfor bruges kritisk. Arkæologiske undersøgelser har givet uafhængig information om bosættelsesmønstre, handel og kulturmøder.
Moderne forskning arbejder tværfagligt med sprogvidenskab, DNA‑analyser, arkæologi og kildekritik for at få et nuanceret billede af, hvordan Rus' opstod som et etnisk og politisk fænomen. Der er bred enighed om, at Rus' var resultatet af kontakt og sammensmeltning mellem indvandrede krigere/handlende og lokale slaviske og baltiske grupper, snarere end en ensartet ny befolkningsgruppe.
Arv og betydning
Navnet Rus' levede videre og blev ophav til navnene på senere stater og folkelige betegnelser — f.eks. Rusland, Ruthenien og Hviderusland. Politisk og kulturelt lagde Rus' grunden til middelalderens østslaviske civilisation, herunder princelydynastier (Rurikiderne), den ortodokse kirke og de handelsnetværk, der forbandt Østeuropa med Byzantium og Skandinavien.
Samtidig er Rus' genstand for fortsat historisk og politisk diskussion, fordi fortolkningen af dens oprindelse og betydning har konsekvenser for moderne identiteter i Østeuropa.
Gæster fra udlandet, Nicholas Roerich (1899)
Hvem var de?
De fleste vestlige forskere mener, at de er en gruppe varangere, specifikt fra Pommern. Ifølge Povest vremennykh let eller Rus' primære russiske krønike om Rus', der blev udarbejdet omkring 1113 e.Kr., var Rus' flyttet fra Pommern. Deres leder hed Rurik. Senere erobrede Ruriks slægtning Oleg Kiev og grundlagde Kievan Rus'. Ruriks efterkommere var Rus' herskende dynasti (efter 862). I kontroversen kaldes dette for det "normannistiske" synspunkt.
Den "anti-normanistiske" opfattelse er, at Rus' var et slavisk folk fra syd for Kiev. Til støtte for denne teori er det blevet påpeget, at flere floder har lignende navne. Et eksempel er Ros-floden, som er en biflod til Dnepr-floden. Det kan have været her, at Rus' fik deres navn. Den officielle sovjetiske historie inkluderede det "anti-normanniske" synspunkt med følgende begrundelse: "Den normannistiske teori er politisk skadelig, fordi den benægter de slaviske nationers evne til at danne en uafhængig stat ved egen kraft."
Indbydelsen
Historien fra den russiske primærkrønike fortæller, at slaverne i Kiev kæmpede indbyrdes. For at genoprette ro og orden inviterede de den legendariske varangiske Rus Rurik til at være deres leder. Dette er endnu et område, der er kontroversielt. Én tankegang accepterer den russiske primærkrønike med Rus' folks baltoslaviske oprindelse. Den modsatte opfattelse siger, at skandinaverne spillede en lille rolle i skabelsen af Kievan Rus. Skandinaverne blev blot hyret af slaverne til at beskytte dem. Siden 1990'erne har der været en yderligere kontrovers om, hvem, Rusland eller Ukraine, der havde et bedre krav på at nedstamme fra Kievan Rus' fyrster. Siden Sovjetunionens opløsning er russiske historikere ikke tvunget til at acceptere den antinormanniske teori. Men den er blevet mindre vigtig end spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine eller Rusland var de sande arvinger til Rus'.
Byzantinerne
En anden version er mulig i denne kommentar fra forskere til De Administrando Imperio, skrevet af den byzantinske kejser Konstantin VII (913-959):
| " | Det er nu almindeligt anerkendt, at Kiev-staten ikke blev født ex nihilo (ud af ingenting) med Rus'ernes indtog i det niende århundrede, men at dens sociale og økonomiske fundamenter blev lagt i den forudgående periode, hvor slaverne i Dnepr-bækkenet spillede en aktiv rolle i det politiske og kommercielle liv på de vesteurasiske og pontiske stepper; og at et allerede eksisterende slavisk jordbesiddende aristokrati og en slavisk købmandsklasse forblev de vigtigste årsager til landets territoriale stabilitet og økonomiske vækst under Rus-herrerne. Det er imidlertid lige så klart, at det var de baltoslaviske Rugi-invadører, der i anden halvdel af det niende århundrede forenede de spredte østslaviske stammer til en enkelt stat baseret på vandvejen mellem Østersøen og Sortehavet, som de gav deres Rus-navn til. | " |
Fælles tråde
Det var på dette tidspunkt i historien, at området omkring Kiev voksede og udvidede sig. Den Kievske stat varede omkring hundrede år, indtil omkring 972. Mellem 839 og 1043 forenede baltoslaverne sig med de sydslaviske folkeslag for at danne et nyt samfund. Navnet Rus' kom til at betyde disse forenede folkeslag. I 860 beskrev den byzantinske patriark Photios I et folk, som næsten helt sikkert var rani ledsaget af slaver. Rus''s ledere havde baltoslaviske navne selv i det 10. århundrede. I 911 havde de Rus', der underskrev en traktat med grækerne, alle balto-slaviske navne. Men i traktaten fra 945 var der nogle sydslaviske navne. .
Etymologi
Ordet "Rus" findes i de slaviske sprog. Det er parallelt med latin: Rhos, græsk: Rös og arab: Rüs. Ord, der blev brugt til at beskrive pomeranianere i Rusland eller i øst, var Veneti eller Rujan (i middelalderlig latinsk litteratur kendt som Ruzzi ). Den finske: Venäjä, estisk: Venäjä, estisk: Vene, karelske: Veneä), der betegner Rusland
Billede af Rurik fra russiske manuskripter
Søge