Nudibranch

Biologi

Kropsformerne hos nøgensnegle varierer meget. De er opisthobranchier, en klade, som smider deres skal efter larvestadiet.

I modsætning til de fleste andre snegle er de bilateralt symmetriske. De har undergået sekundær detorsion. De fleste arter har giftige vedhæng på siderne. Disse bruges til at afskrække rovdyr. Mange har også en simpel tarm og en mund med en radula.

De mangler en kappehule, hvilket er usædvanligt for bløddyr. Nøgensnegle er hermafroditte og har således et sæt reproduktionsorganer til begge køn, men de befrugter sjældent sig selv.

De fleste nøgensnegle er kødædende. Nogle lever af svampe, andre af polypper, andre af bryozoer, og nogle spiser andre havsnegle eller, i nogle tilfælde, medlemmer af deres egen art. Andre grupper lever af tunikater, søpunger eller anemoner.

Den overfladebeboende nøglesnegl, Glaucus atlanticus, er et specialiseret rovdyr på vandmænd, som f.eks. den portugisiske krigsmand. Denne rovmolluske suger luft ind i maven for at holde sig flydende, og ved hjælp af sin muskelfod klamrer den sig fast til overfladen. Hvis den finder et lille offer, omslutter Glaucus det simpelthen med sin store mund, men hvis byttet er en større siphonofore, gnaver bløddyret af sine fangsttentakler, som bærer de mest effektive nematocyster. Som nogle andre af sin art fordøjer Glaucus ikke nematocysterne; i stedet bruger den dem til at forsvare sig ved at sende dem fra tarmen til hudens overflade.

Farver og forsvar

I denne gruppe findes de mest farverige skabninger på jorden. I løbet af evolutionen har søsneglene mistet deres skal og har udviklet andre forsvarsmekanismer. Deres anatomi kan ligne de omgivende planters tekstur og farve, hvilket giver dem camouflage (crypsis). Mange har en intens og lys farve, som advarer om, at de er usmagelige eller giftige (advarselsfarvning).

Nøglesnegle, der lever af hydroider, kan opbevare hydroidernes nematocyster (stikkende celler) i rygvæggen. Nematocysterne vandrer gennem fordøjelseskanalen uden at skade nøgensneglen. Derefter føres cellerne til bestemte steder på dyrets bagkrop. Nakkedyrene kan beskytte sig mod hydroiderne og deres nematocyster. Det er endnu uklart hvordan, men særlige celler med store vakuoler spiller sandsynligvis en vigtig rolle. De kan også optage planternes kloroplaster (plantecelleorganeller, der bruges til fotosyntese) og bruge dem til at lave føde til sig selv.

En anden beskyttelsesmetode er frigivelse af en sur væske fra huden. Når eksemplaret bliver fysisk irriteret eller berørt af et andet væsen, vil det automatisk frigive slimet.

 
Flabellina pedata, en nøgensnegl fra Østtimor  

Taxonomi

Nudibranchia-arternes taksonomi er stadig under udforskning. I mellemtiden er nøglesneglene almindeligvis opdelt i to hovedtyper, doride nøglesnegle og aeolid eller eolid nøglesnegle:

• Dorider kan genkendes på den grenede fjer (gæller), som danner en klynge på den bageste del af kroppen omkring anus.
• Aeolider har cerata på ryggen i stedet for grenfjerne. Nogle er værter for zooxantheller, som er endosymbionter af brune dinoflagellater af slægten Symbiodinium.